Vrede og et hav af spørgsmål i Kenya efter massedrab

Angrebet i kystbyen Mpeketoni har ført til en større debat, der er præget af forvirring, uvished og modsatrettede oplysninger

To mænd lytter til radioen i byen Lamu, der ligger tæt på kystbyen Mpeketoni, hvor der tidligere blev dræbt mere end 60 mennesker i en massakre begået af terrororganisationen al-Shabaab.
To mænd lytter til radioen i byen Lamu, der ligger tæt på kystbyen Mpeketoni, hvor der tidligere blev dræbt mere end 60 mennesker i en massakre begået af terrororganisationen al-Shabaab. Foto: Ivan Lieman.

Hvordan kunne massedrabet i Kenya få lov til at strække sig over to døgn, uden at nogen officielle instanser greb ind for at stoppe det? Hvorfor kommer debatten næsten omgående til at handle om etnicitet? Og er det ikke snart tid til at trække de kenyanske tropper tilbage fra Somalia, hvor de, sammen med blandt andre somaliske regeringstropper, har bekæmpet al-Shabaab siden 2011?

Sådan lyder tre af de utallige presserende spørgsmål, kenyanerne stiller sig selv, hinanden og deres politiske ledere i dagene efter, at over 60 mennesker blev dræbt af bevæbnede mænd, der stormede gennem gaderne i kystbyen Mpeketoni i det, der stadig antages at være endnu et angreb fra den islamistiske terrorgruppe al-Shabaab.

Svaret på det sidste af de tre spørgsmål er kort og godt ”nej” ifølge landets indenrigsminister, der afviser at trække tropperne tilbage, ”før der hersker fred på Afrikas Horn”. Svaret på de to første spørgsmål glimrer endnu ved deres fravær.

Alt imens mindre bombeeksplosioner så småt er blevet en slags hverdag for kenyanerne, i det mindste i mediebilledet, så er angrebet på Mpeketoni nemlig blevet omdrejningspunkt i en større debat, der er præget af forvirring, uvished og modsatrettede oplysninger. Ikke så snart havde al-Shabaab taget ansvaret for angrebet, før Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, offentligt lodret afviste, at terrorgruppen står bag.

”Angrebet (...) var velplanlagt, velorkestreret og politisk motiveret etnisk vold,” udtalte han i tirsdags med henvisning til, at politiske modstandere ifølge præsidenten og hans tilhængere i den seneste tid har opildnet befolkningen til urostiftelse.

Dermed er etnisk splittelse endnu en gang katapulteret højt op på den politiske dagsorden i Kenya. Den type splittelse er det allersidste, kenyanerne har brug for nu, påpeger kommentator Muthoni Thang'wa i sin faste spalte i den kenyanske avis The Daily Nation.

”Hvordan kan det være, at der ikke er én offentlig figur, der formår at sige noget meningsfuldt, når kenyanerne mere end nogensinde har brug for trøst?”, undrer hun sig.

Svaret melder sig måske.