Domstol godkender fransk burkaforbud

Fransk lov er ikke diskriminerende, fordi den gælder alle former for ansigtsdækning, afgør menneskerettighedsdomstol

Det er ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at forbyde fuld ansigtsdækning, her-under den muslimske niqab eller burka. Det skønner Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en afgørelse, der blev offentliggjort i går.

En fransk kvinde, kendt som S.A.S, havde indklaget Frankrig for domstolen i Strasbourg samme dag, som loven om det såkaldte burkaforbud trådte i kraft i april 2011. Ifølge hendes britiske advokater strider forbuddet mod Menneskerettighedskonventionens paragraffer om ytringsfrihed og ånds- og religionsfrihed, herunder retten til aktivt at udøve sin religion.

Dommerne erkender, at det franske forbud stiller muslimske kvinder, der mener sig forpligtet af deres religion til at bære niqab eller burka i en vanskelig situation. De må enten blive inden døre, risikere at blive idømt en bøde på godt 1000 kroner, hvis de går uden for, eller deltage i et undervisningsmodul om kønsligestilling og franske værdier.

Men det er ikke i sig selv en ”nedværdigende behandling”, som klageren havde godtgjort, ikke mindst i betragtning af straffens næsten symbolske karakter.

Domstolen, der tidligere har godkendt det franske forbud mod muslimske tørklæder i de franske skoler, afviser også, at forbuddet i sig selv er i strid med religionsfriheden, fordi udøvelse af den muslimske religion på alle andre punkter er tilladt i Frankrig.

Loven er heller ikke diskriminerende, fordi den gælder alle former for ansigtsdækning, ikke kun muslimske klædedragter.

Domstolen understreger, som i tidligere afgørelser, at de enkelte lande har en forholdsvis vid margin til at definere sine egne samfundsmæssige værdier, så længe der ikke eksisterer en europæisk konsensus. Her henviser dommerne til, at burkaforbuddet dels er resultatet af en demokratisk samfundsdebat forud for lovens vedtagelse, og dels er i overensstemmelse med grundlæggende franske værdier, herunder først og fremmest den franske definition af ”sameksistens”, eller ”vivre ensemble”, hvor det i Frankrigs betragtes som en forudsætning for socialt samvær, at man kan se hinandens ansigt.