Præsten, der kæmpede for genforening

Christian Führer, som prægede de fredelige demonstrationer i DDR for 25 år siden, er død

Christian Führer stod allerede fra 1982 bag fredsbønnemøder i Nikolaikirken i Leipzig.
Christian Führer stod allerede fra 1982 bag fredsbønnemøder i Nikolaikirken i Leipzig. . Foto: Jan Woitas/DPA//Scanpix.

Tyskland tager afsked med en af de præster, der har haft størst indflydelse på de begivenheder, der førte til Berlin-murens fald i 1989. Præsten Christian Führer er død efter længere tids sygdom i Leipzig i en alder af 71 år, og dermed har tyskerne mistet en eksponent for den åbenhed, der førte til genforeningen i 1990.

”Christian Führer var det selv, og hans kirke i hjertet af Leipzig var det: åben for alle mennesker, der søgte bistand og hjælp,” som avisen Süddeutsche Zeitung formulerer det.

Christian Führer blev født i Leipzig i 1943. Hans far var præst, og selvom DDR-staten så kritisk på alt, der havde med religion at gøre, valgte han at følge i faderens fodspor og studere teologi. I 1968 blev Christian Führer ordineret til præst og arbejdede i de følgende år i byerne Lastau og Colditz.

I løbet af studentertiden havde han lært sin kommende hustru, Monika, at kende, og sammen fik parret fire børn.

Christian Führer blev præst ved Nikolaikirken i Leipzig i 1980, og allerede i 1982 begyndte han at indbyde folk til fredsbønner. Hans aktiviteter var en torn i øjet på den kommunistiske stat, og sikkerhedspolitiet Stasi engagerede utallige stikkere, der ikke alene skulle udspionere præsten, men også lægge pres på menigheden for at få kirken til at gøre en ende på fredsbønnerne eller i det mindste forlægge dem til et sted i udkanten af byen.

I DDR-tiden kom folk til Nikolaikirken, enten fordi de ikke længere kunne holde livet ud i Østtyskland og ville væk, eller fordi de ønskede at protestere imod det kommunistiske parti og ændre landet.

Nikolaikirken var stedet, hvorfra mandagsdemonstrationerne udviklede sig under mottoet ”Ingen vold” til at blive en landsdækkende bevægelse, der blev medvirkende til, at den vaklende kommunistiske stat brød sammen.

Den 9. oktober 1989 kom hundredvis af medlemmer af det kommunistisk parti og Stasi-agenter til kirken for på truende vis at stille deres magt til skue ved fredsbønnen, men Christian Führer bød dem hjerteligt velkommen i kirken. Senere har Christian Führer, der troede fuldt og fast på evangeliets virkning, sagt om situationen: ”Jeg har altid betragtet det som positivt, at Stasi-folkene mødte talrigt op og hørte min hyldest af bjergprædikenen mandag efter mandag.”

Efter genforeningen har Christian Führer modtaget adskillige priser for sine aktiviteter under kommunismen, men også i det genforenede Tyskland fortsatte han med at engagere sig for mennesker, som han mente havde brug for hjælp. I krisetider tog han sig for eksempel af arbejdsløse og kritiserede regeringens bistandslov, og han var også en skarp modstander af højreekstremistiske grupperinger.

I 2008 gik han på pension og for et år siden mistede han sin kone, der døde af kræft.

Leipzigs overborgmester Burckhard Jung siger til avisen Bild:

”Christian Führers mod var og er forbilledlig. Jeg har oplevet ham som et menneske der i fast tillid til sin tro ikke alene vovede at tænke det umulige, men også at gøre det. Leipzig har meget at være han taknemmelig for, og det samme har jeg.”