Muslimer er bange for voldelig islamisme

En meningsmåling viser, at et stigende antal muslimer over hele verden er urolige for den islamiske ekstremisme

Muslimer er bange for voldelig islamisme

Idéen om, at alle muslimer, ”hvor de end er”, skal sværge troskab til det kalifat, som den ekstreme islamistiske gruppe Isil (Islamisk Stat i Irak og Levanten) udråbte i søndags, har ingen udsigt til at vække den store tilslutning. Tværtimod viser en ny meningsmåling, som det amerikanske forskningscenter Pew har foretaget i april og maj blandt 14.000 muslimer i 14 lande over hele verden, at et stigende antal muslimer er urolige over den ekstreme islam, som blandt andre Isil repræsenterer.

”Samtidig med at meget omtalte voldsudbrud, lige fra borgerkrige til selvmordsbomber, plager Mellemøsten, Afrika og det sydlige Asien, er der en stærk bekymring for islamisk ekstremisme i lande med betydelige muslimske befolkninger,” skriver Pew i undersøgelsen.

Uroen er mest udtalt i Mellemøsten.

”Bekymringen for ekstremisme er steget i de fleste mellemøstlige lande i det seneste år,” fastslår Pew.

Libanon er det land, hvor flest indbyggere er bange for udviklingen. Her svarer 92 procent ja til, at de er ”bekymrede for yderligtgående islam i deres land”. I Tunesien gælder det 82 procent af befolkningen, i Egypten 75 procent og i de palæstinensiske selvstyreområder 65 procent. I andre dele af verden er 72 procent af nigerianerne, 66 procent af pakistanerne og 63 procent af malaysierne bekymrede.

Pews meningsmåling viser også, at forståelsen for, at det ”ofte eller engang imellem” er i orden at bruge selvmordsbomber, generelt er faldet i løbet af det seneste årti. I Pakistan var der for eksempel 33 procent af indbyggerne, der kunne acceptere selvmordsbomber i 2002. I dag er det kun tre procent. Tilsvarende er andelen faldet fra 74 procent til 29 procent i Libanon og fra 43 procent til 15 procent i Jordan.

Størst støtte til selvmordsbomber finder man stadig i de palæstinensiske selvstyreområder, hvor 46 procent af befolkningen mener, at den type angreb kan retfærdiggøres. Selv her er der dog sket et fald fra 70 procents accept i 2007.

Rune Friberg Lyme, mellemøstforsker med speciale i Libanon, mener, at libanesernes markante bekymring for den islamiske ekstremisme er en naturlig reaktion på de mange trusler, som omgiver landet. Landet er nabo til Syrien med en buldrende borgerkrig og hjemland for Hizbollah, hvis militære gren er på EU's terrorliste og allieret med præsident Bashar al-Assad i Syrien.

”Libaneserne er meget, meget opmærksomme på, hvad der sker i Syrien og Irak. De kan se, hvordan der er en stigende tendens til bomber og vold i deres eget land, og det gør dem naturligvis bange,” siger han.

Som i Libanon har frygten for de yderligtgående islamiske grupper også spredt sig i Egypten. Det beror dels på de voldsomme uroligheder i regionen som helhed, især krigen i Syrien, men i høj grad også på de senere års turbulente politiske omvæltninger i selve Egypten.

”Der er en stor frygt og opmærksomhed omkring terrorisme. Man kan ikke påstå, at det arabiske forår har radikaliseret egypterne,” siger Sara Lei Sparre, postdoc og adjunkt ved Roskilde Universitet, hvor hun forsker i religion, identitet, politik og medborgerskab i Mellemøsten og Danmark.

”Mange egyptere er blevet skræmt af de seneste tre år, som har været meget ustabile. Først blev præsident Mubarak væltet, så blev præsident Mursi valgt og kun et år efter væltet. Egypterne er bekymrede, og regeringen med al-Sisi (der nu er valgt som præsident, red.) i spidsen har spillet på den bekymring,” siger hun.

Pews seneste måling bekræfter den generelle erfaring for, at det store flertal af muslimer ikke sympatiserer med brugen af vold.

Den anerkendte amerikanske islamforsker John Esposito udgav i 2008 bogen ”Who speaks for islam? What a Billion Muslims Really Think” (Hvem taler på islams vegne? Hvad en milliard muslimer egentlig mener) sammen med Dalia Mogahed, baseret på seks års meningsmålinger, der repræsenterede 90 procent af verdens dengang 1,3 milliard muslimer.

Deres konklusion var blandt andet, at muslimer over hele verden tager lige så stor afstand fra angreb på civile som amerikanerne. Dertil kom, at i det omfang, muslimer accepterer terror, sker det helt overvejende ud fra politiske motiver, ikke religiøse. Man kan så spørge, skrev John Esposito og Dalia Mogahed i en efterfølgende kommentar i den amerikanske avis Los Angeles Times, ”hvorfor terrorisme bliver ved med at florere i de muslimske lande, hvis flertallet af muslimer helhjertet afviser det?”

”Resultaterne tyder på, at terrorisme minder meget om andre former for voldelig kriminalitet. Der sker voldelig kriminalitet overalt i de amerikanske byer, men der er ikke noget, der tyder på, at det hænger sammen med en generel amerikansk accept af mord eller overfald. På samme måde er den fortsatte terror ikke et bevis på, at muslimer tolererer den. Tværtimod er de dens første ofre,” lyder deres eget svar.