Med en kontant bevægelse slår den ældre dame affejende ud med armen.
”Det skræmmer mig ikke,” siger hun, mens hun kigger op på huset bag sig.
Få meter over hendes hoved er et større krater, efter at en granat for få dage siden slog ned.
Anja er en 86-årige jøde fra Ukraine, der i dag bor i udkanten af den sydisraelske by Sderot. Byen med godt 25.000 indbyggere ligger kun få kilometer fra grænsen til Gaza og er et af de mest udsatte steder, når Hamas som i de seneste uger affyrer raketter ind over Israel.
”Jeg levede i Odessa i Ukraine under Anden Verdenskrig. Bombeangreb påvirker mig ikke længere. Men det er de stakkels børn, jeg tænker på. Hvordan skal de kunne leve i det her?”, spørger Anja og peger ned langs den stille vej med den ene gule etage-ejendom efter den anden.
To gange i løbet af den seneste uge er en raket ramlet ned i en lejlighed på den lille gade. Regnen af raketter fra Gaza er taget kraftigt til de seneste uger som konsekvens af, at konflikten mellem Israel og palæstinenserne er optrappet. Mange af raketterne er kortrækkende og upræcise. De fleste rammer derfor i de åbne landskaber omkring byerne i det sydlige Israel.
Men nogle af raketterne når deres mål, og det sætter sit præg på Sderot. Adskillige huse er blevet raseret de seneste dage, og en større malingfabrik står udbrændt tilbage efter et nedslag. Langs vejene er der bygget betonskure, hvor beboerne har godt 10 sekunder til at løbe hen, når raketsirenerne lyder. Og lejlighederne har indrettet særlige sikringsrum.
Det er også en af forklaringerne på, at ingen i byen er dræbt af raketterne de seneste uger. Men derfor er det stadig et stort psykisk pres forbundet med dagligt at skulle søge dækning for bomber, forklarer borgmester Alon Shuster.
”Nu, hvor der er sommerferie, er det en udfordring at få skabt en følelse af frihed for børnene. Men på sin egen lidt bizarre måde er det blevet en del livet her. Det er kompliceret, men vi vænner os til det,” siger han.
Alon Shuster håber stadig, at det en dag kan lykkes at få et fredeligt forhold til den palæstinensiske nabo. Men efter at det ene år har taget det andet, hvor raketterne i skiftende omfang fortsætter med at blive skudt ind over grænsen, har han ikke en opskrift på, hvordan freden skal nås.
”Jeg oplever, at vores nabo misforstår vores tilgang til området. Vi er jo ikke en bosættelse. Der var intet, da vi kom. Vi har bygget det hele op fra bunden og føler en meget stærk tilknytning til stedet,” siger han.
Selvom han stadig har en tro på fred, understreger han, at Israel er forpligtet til at konfrontere de trusler, der er fra Gaza.
Netop spørgsmålet om, hvordan Israel skal reagere over for den vedvarende beskydning, er noget, de israelske politikere diskuterer intenst i øjeblikket.
Israel reagerer generelt hårdt over for raketter og har i de seneste uger dagligt beskudt lagerbygninger, affyringsramper og lignende i Gaza. Men et omfattende israelsk modangreb har indtil videre ladet vente på sig. Der går rygter om, at en våbenhvile mellem Israel og Hamas med Egypten som mellemled er på trapperne, men stadig fortsætter raketterne med at flyve. Situationen viser, at både Israel og Hamas står i et dilemma, mener Uri Rosset, israelsk mellemøstanalytiker med speciale i Hamas.
”Israels problem er, at alternativet til Hamas næppe er bedre. Hvis man ødelægger Hamas, vil det skabe kaos og give mulighed for, at endnu værre grupper tager magten. Her er Hamas at foretrække, fordi den trods alt er organiseret og er afhængig af opbakning i befolkningen,” siger han.
For Hamas er udfordringen, at gruppen i dag står meget svækket efter at have mistet støtten fra vigtige allierede de seneste år i blandt andet i Iran og Egypten.
”En enkelt raket mod Tel Aviv vil være nok for Hamas til at eskalere situationen. Men det er ikke sket. Det tyder på, at Hamas ikke ønsker en reel konfrontation, men i stedet har et desperat behov for at bevise, at de stadig er stærke nok til at kunne genere Israel,” siger Uri Rosset.
