Den russisk-ortodokse kirke vakler

Det intime forhold til magten i Kreml skaber problemer for den russisk-ortodokse kirke, i takt med at situationen i Ukraine eskalerer. Patriark Kirill forsøger nu ifølge russisk ekspert at navigere mellem regimet og utilfredse ukrainske gejstlige

Konstantin Mikhajlov, der for tiden skriver på en ph.d.-afhandling om moderne ortodoksi i Rusland, mener, at Putins magt vil vokse sig stærkere de næste par år. Arkivfoto.
Konstantin Mikhajlov, der for tiden skriver på en ph.d.-afhandling om moderne ortodoksi i Rusland, mener, at Putins magt vil vokse sig stærkere de næste par år. Arkivfoto. .

En garvet diplomat og yderst intelligent.

Det er karaktertræk, som overhovedet for den russisk-ortodokse kirke, patriark Kirill, er i besiddelse af. Vurderingen kommer fra Konstantin Mikhajlov, der for tiden skriver på en ph.d.-afhandling om moderne ortodoksi i Rusland. Kirill har brug for al sin kløgt i disse måneder, hvor begivenhederne i Ukraine truer med at ændre magt-balancen i kirkesamfundet.

Den tilspidsede situation i nabolandet indvirker desuden på forholdet mellem Moskva-patriarkatet og Putins regime en relation, kritikere beskriver som tæt, hvis ikke symbiotisk.

”Mange i oppositionen betragter den russisk-ortodokse kirke som Putin-styrets åndelige overbygning,” siger Mikhajlov, der er tilknyttet Det Russiske Statslige Universitet for Humaniora i Moskva.

”Kirken modtager massiv støtte fra staten. Først og fremmest i juridiske spørgsmål, så alle sager falder ud til kirkens fordel. Det drejer sig typisk om finansiering samt retten til land og ejendom. For nyligt har der været opmærksomhed omkring en anden slags retssager, der går på fornærmelse af religiøse følelser. Den mest berømte er naturligvis Pussy Riot, men der er mange andre. Bistand i den slags sager hører til det, kirken får fra staten.” siger Mikhajlov og fortsætter:

”Putins regering vil have noget til gengæld, nemlig ideologisk opbakning. Styret bruger positive begreber, der associeres med kirken, som renhed, enhed og moral. At regeringen iklæder sig kirkens værdier udgør et vigtigt element i statspropagandaen, når det gælder situationen i Ukraine.”

Netop konflikten i nabolandet er ifølge Konstantin Mikhajlov sprængfarlig for Moskva-patriarkatet, der tæller 165 millioner sjæle.

Mikhajlov hæftede sig ved noget særligt, da Vladimir Putin den 18. marts holdt sin sejrstale oven på indlemmelsen af den ukrainske halvø Krim. Den var for et stort publikum, der inkluderede det russiske samfunds mest prominente medlemmer, men der manglede en: Kirill. Patriarkens manglende tilstedeværelse kan være med til at blotlægge nogle underliggende mekanismer i det russiske samfund.

”I Rusland er vi gode til at læse mellem linjerne. At han ikke deltog, er meget bemærkelsesværdigt. Grunden er, at anneksionen af Krim stiller kirken i en meget svær situation,” siger han og uddyber:

”Krim hører fortsat under den ukrainsk-ortodokse kirkes myndighed. Den russiske regering vil have Kirill til at inkorporere halvøen direkte under Moskva-patriarkatet. Men hvis han gør det, bryder han alle indgåede aftaler med den ukrainske kirke. Stabiliteten af disse grænser mellem kirkesamfundene er den helt centrale idé bag Moskva-patriarkatets politik og har været det de seneste 25 år. Den russiske regering har nu ødelagt denne balance. Det er klart, at Kirill ikke kan kritisere Putin for dette. Kirken er alt for indfiltret i Ruslands magtstrukturer til at ytre sådan en kritik. Det ville blive opfattet meget negativt både af præsidenten og i befolkningen, hvor de fleste er meget begejstrede for indlemmelsen af Krim. Hvis Kirill sagde noget sådant, ville kirkens popularitet styrtdykke på ingen tid. Noget andet er, at ingen tv-kanal i Rusland ville vise nogen, der kritiserer Putin.”

Det spændte forhold mellem Ukraine og Rusland har ikke kunnet undgå at skade relationerne mellem de to landes ortodokse kirker. De glider længere og længere fra hinanden. En stor del af de ukrainske gejstlige støttede Maidan-demonstrationerne mod Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj. Mange præster var til stede på pladserne og holdt gudstjenester for demonstranterne. Som om det ikke var slemt nok for Kirill, begyndte repræsentanter for den ukrainske kirke at kræve, at han skulle tage afstand fra russernes indblanding i landet, der med tiden udviklede sig til en borgerkrig omkring byerne Donetsk og Lugansk.

”Under hele konflikten har Kirill ikke ytret sig om Ukraine, bortset fra nogle meget vage formuleringer i stil med 'krig er ikke godt man bør tilstræbe fred'. Han har hverken kritiseret Maidan eller Putin. Selv den del af ukrainske præster, hvis menigheder hører under Moskva-patriarkatet og derfor normalt er loyale mod Kirill, ville have ham til at tage stilling imod den russiske aggression. Naturligvis kan han ikke gøre noget sådant. Men ukrainerne fortsætter med at presse ham. For hver dag der går, bliver deres forhold dårligere,” siger Mikhajlov.

Samtidig med at Kirill må gå meget forsigtigt frem i det snævre råderum, han har mellem det russiske regime og de utilfredse ukrainske kirkeoverhoveder, skal han forholde sig til oppositionen imod ham i Moskva-patriarkatet.

”Mange kritiserer ham for ikke at være en særlig religiøs person, men derimod alt for optaget af kirkens økonomi,” siger Konstantin Mikhajlov, der peger på, at modstanden mod Kirill i kirkens lederskab er vokset de seneste år.

Det betyder dog ikke, at hans opponenter ikke er tilhængere af Putin.

Den russisk-ortodokse patriark har en fortid og levevis omgærdet af mystik. Blandt andet er han sat i forbindelse med lukrativ cigaretsmugling i 1990'erne. Det har været fremme, at hans personlige formue udgør flere hundrede millioner kroner. Til hans eksklusive livsstil hører et schweizisk Breguet-ur i 150.000 kroner-prisklassen som han blev spottet med i 2012. Dertil kommer hans gøren og laden i sovjettiden.

”Efter al sandsynlighed arbejdede Kirill for KGB. Det er aldrig blevet bevist, men det er almen kendt, at størstedelen af kirkens ledere havde sådan et forhold til efterretningstjenesten i 1970'erne og 1980'erne. Den slags rygter har ingen betydning. Hvis de havde, ville ingen med høje positioner i den russiske ortodokse kirke være, hvor de er,” siger Konstantin Mikhajlov.

En del af forklaringen på kirkens tætte forhold til KGB og siden Putins styre kan ifølge Mikhajlov være, at inden for den russisk-ortodokse kirke er idéen vidt udbredt, at politisk magt og autoritet kommer fra Gud og derfor ikke bør drages i tvivl. Han mener dog, at reformer er nødvendige:

”Det står klart, at patriarken ikke har i sinde at ændre noget som helst i forholdet til det nuværende regime. Det er til skade for udvikling af demokrati i Rusland. Men kirkens lederskab vurderer tydeligvis, at det er den eneste måde at gå frem på. Der er ingen tvivl om, at Putins magt vil vokse sig stærkere de næste par år. Og i kirkens opfattelse er det nødvendigt at have et godt forhold til ham på en eller anden måde.”