Efter 64 kampe og en hæsblæsende måned er verdensmesterskaberne i fodbold forbi. Kameraerne er slukkede, og turisterne er på vej hjem. Brasilien bød verden velkommen og leverede en storstilet fodboldfest, som ifølge medier og kommentatorer verden over har været særdeles succesfuld. Ikke mindst fordi det lykkedes regeringen at gemme Brasiliens massive sociale udfordringer væk under slutrunden. Arrangørerne undgik de store skandaler, massedemonstrationer og problemer med kriminalitet, som det ellers var ventet ville give regeringen dybe panderynker. I stedet blev VM en folkefest med sporten i centrum.
Og her har de 32 deltagende nationer skænket tilrejsende fans og seere kloden over masser af uforglemmelige sportsoplevelser, inden Tyskland kunne kåres som verdensmester.
Men nu er festen slut, og hverdagen kan begynde igen. Og med den følger Brasiliens sociale problemer, som ifølge flere af landets førende økonomer vil blive endnu værre fremover. Omkostningerne til VM skal nemlig blandt andet tages fra de offentlige budgetter, hvor skoler, hospitaler og infrastruktur i forvejen lider under stærkt begrænsede ressourcer. Hertil kommer de økonomiske slagsmål om de 12 stadioner, der har dannet rammen om VM. På grund af det internationale fodboldforbund Fifas høje krav til stadionerne, var det nødvendigt at bygge ni af dem fra grunden, mens tre eksisterende stadioner er blevet kraftigt renoveret. Men i flere af værtsbyerne er der ingen interesse for de nykonstruerede kolosser. Fire af byerne har end ikke et hold i den bedste brasilianske række. Og driftsomkostningerne for flere af stadionerne er så store, at ingen ønsker at overtage ansvaret for dem.
Den samlede regning for VM løber op i mindst 100 milliarder kroner dobbelt så meget som forventet. Og regningen må de brasilianske skatteydere betale gennem forringet service og højere skatter og afgifter. Befolkningen frygter, at VM-tømmermændene vil ramme særdeles hårdt, og at den økonomiske lussing for den månedlange folkefest kan mærkes flere år ud i fremtiden. Oveni kommer skuffelsen over, at Brasiliens landshold ikke levede op til forventningerne om at blive verdensmestre på hjemmebane.
Brasilianerne er derfor så småt begyndt at spørge sig selv, hvad de fik ud af VM om det var det værd. Og netop dette spørgsmål bliver afgørende, når de brasilianske vælgere går til valg i oktober og skal beslutte, om den nuværende præsident, Dilma Rousseff, fortsat skal lede landet. Så selvom VM er slut, og omverdenen betragter værtskabet som en sportslig succes, er det politiske efterspil kun lige begyndt i Brasilien.