Den langstrakte sag om den australske aktivist og stifter af Wikileaks, Julian Assange, kan nå et vendepunkt i dag, hvis byretten i Stockholm ophæver anholdelsesordren mod ham.
I så fald er der tale om et første skridt i afslutningen på Assanges over to år lange ophold på Ecuadors ambassade i London, hvor han har befundet sig i politisk asyl siden juni 2012. For hvis byretten i den svenske hovedstad beslutter at ophæve anholdelsesordren, ophører også Interpols efterlysning af Assange. Han vil dermed kunne forlade Ecuadors ambassade uden risiko for, at britisk politi vil arrestere ham.
Sagen begyndte allerede i juni 2010, hvor whistleblower-internetsiden Wikileaks offentliggjorde deres hidtil mest kontroversielle samling af lækkede oplysninger, da de frigav omkring 90.000 hemmelige dokumenter blandt andet omhandlende USA's involvering i krigen i Afghanistan.
Blot få måneder senere i november 2010 efterlyste de svenske myndigheder Julian Assange for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod to svenske kvinder. Men i stedet for at lade sig udlevere til Sverige for at blive afhørt i en sag, han selv mener, han er uskyldig i, valgte Assange i 2012 at søge om politisk asyl på den ecuadorianske ambassade i London. Dette af frygt for, at svenskerne vil udlevere ham til retsforfølgelse for de lækkede dokumenter i USA, hvor han efter egen vurdering risikerer dødstraf.
Hvis det ender med, at anholdelsesordren ophæves, vil det være et opsigtsvækkende skridt i en sag, som både politikere, kommentatorer og advokater har debatteret og hvor der i nogle tilfælde er blevet lagt direkte pres på det svenske retssystem. Eksempelvis da medlem af Rigsdagens retsudvalg for det socialliberale Folkepartiet, Johan Pehrson, henvendte sig direkte til anklagerne i et forsøg på at skabe fremskridt i den fastlåste sag, som han gerne så lukket. At en rigsdagspolitiker dermed satte spørgsmålstegn ved anklagerens beslutningsproces fik statsanklager Anders Perklev til at reagere.
”Det strider mod den grundlæggende magtfordeling mellem den lovgivende og udøvende magt, som hersker i Sverige,” skrev han i et indlæg på anklagemyndighedens hjemmeside.
Sagen om Julian Assange har også principiel betydning for kvindesagsforkæmpere, ikke mindst fordi Assange tidligere udtalt sig meget kritisk over for de svenske kvinder og det indtryk, han fik under sit ophold i Sverige.
Advokat Elisabeth Massi Fritz, der repræsenterer en af de kvinder, der hævder, at Julian Assange har forgrebet sig på hende, retter en skarp kritik mod såvel Assange som hans advokater.
”Sagsøgerne (de to kvinder, red.) har måttet udstå mere had og chikane og flere trusler, end man kan forestille sig. Det her er en sag, mange har stærke følelser for. Fremfor alt er der mange, der har ondt af den formodede voldtægtsmand, som har skjult sig på Ecuadors ambassade i London i to år. Men sagsøgerne, der er de virkelige ofre, er helt glemt,” skriver Elisabeth Massi Fritz i et debatindlæg i avisen Svenska Dagbladet.
En eventuel ophævelse af anholdelsesordren betyder ikke, at anklagen mod Assange nødvendigvis droppes. En afhøring af ham uden for Sverige, eksempelvis i Storbritannien, vil så kunne komme på tale. Anklagemyndigheden har tidligere afvist en afhøring af Assange i London med den begrundelse, at en sådan afhøring ikke vil være tilstrækkelig effektiv.