Udpegningen af EU's udenrigspolitiske chef og andre topchefer i EU, der skulle drøftes ved en topmødemiddag i Bruxelles i aftes, viste sig at blive præcist så vanskelig, som de 28 stats- og regeringsledere havde ventet.
Allerede ved sin ankomst sidst på eftermiddagen lod den tyske forbundskansler, Angela Merkel, antyde, at navnet på EU's nye ”udenrigsminister” næppe ville blive afgjort under middagen, som ellers var blevet udsat to timer fra klokken 18 til klokken 20 for at give formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, der leder forhandlingerne, tid til ekstra konsultationer med stats- og regeringscheferne hver for sig.
Stats- og regeringscheferne skal i princippet blive enige om både en ny udenrigspolitisk koordinator i stedet for lady Catherine Ashton og en ny formand for Det Europæiske Råd til afløsning for Van Rompuy selv. Oveni dette kan posten som formand for eurogruppen komme i spil. Det er alle disse brikker, de 28-stats- og regeringschefer ved redaktionens slutning i aftes havde svært ved at få til at falde på plads i en samlet ”pakkeløsning.”
Favoritten til posten som leder af EU's udenrigstjeneste, den 41-årige italienske udenrigsminster Federica Mogherini, er for uerfaren ifølge flere østeuropæiske og baltiske lande, deriblandt Polen og Litauen. De er særligt bekymrede, fordi Italien menes at være for valen og kompromissøgende i forhold til den russiske præsident Vladmir Putin.
Også medlemmer af Europa-Parlamentet har udtrykt det synspunkt, at EU har brug for en markant personlighed, der kan skabe en enig europæisk diplomatisk front i stedet for den hidtidige spredte fægtning, hvor EU-landene har svært ved at finde fælles fodslag, både i forhold til Rusland og til andre konflikter, som i Afrika og Mellemøsten.
De østeuropæiske lande foretrækker EU's nuværende udviklingskommissær, Kristalina Georgieva fra Bulgarien, som imidlertid tilhører det konservative parti, EPP, ligesom den nye kommissionsformand Jean-Claude Juncker. Og af hensyn til balancen i de europæiske institutioner kunne det opvejes ved at give posten som formand for Det Europæiske Råd til en socialdemokrat. Helle Thorning-Schmidt (S) var stadig i aftes en solid kandidat, som tilmed kan vente støtte fra Angela Merkel og også fra den konservative britiske premierminister, David Cameron, blandt andet på grund af sin ortodokse økonomiske politik.
Derimod har hendes egne europæiske partifæller ikke kunnet nå til enighed om at stå bag den danske statsminister. Især Frankrigs socialistiske regering finder hende uspiselig, officielt fordi Danmark ikke er medlem af eurozonen.
Ved ankomsten til middagen i Bruxelles svarede Helle Thorning-Schmidt da også nej til spørgsmål om, hvorvidt hun er kandidat. Men de øvrige potentielle navne tilhører alle højrefløjen og EPP som hollandske regeringsleder Mark Rutte eller irske Enda Kenny. Og så er de mænd.
”Og kønssammensætningen er også et afgørende parameter i kabalen. Der er tale om en samlet pakkeaftale, hvor spillet om de vigtige økonomiske kommissærposter og formandskabet for euro-gruppen også spiller ind,” siger Nathalie Brack, EU-specialist ved Det Frie Universitet i Bruxelles og Center for Europæiske Studier ved Oxford Universitetet i Storbritannien.
Efter striden mellem David Cameron og de øvrige stats- og regeringschefer om udpegelsen af Jean-Claude Juncker som ny kommissionsformand i sidste måned, ønsker Herman Van Rompuy at undgå åben konflikt om de øvrige topposter.
Med truslen om at kræve en afstemning om Federica Mogherini blandt de 28 stats- og regeringschefer har Litauen klart signaleret, at der ikke bliver noget nemt kompromis for Herman Van Rompuy.