Vielse af homoseksuelle. Opgør splitter norsk kirke

I april besluttede den norske kirke, at det i modsætning til de resterende skandinaviske lande fortsat ikke skal være muligt for homoseksuelle at blive viet i kirken. Siden da har både ja- og nej-fløjen hævet stemmerne i debatten.

Eksempelvis har flere præster truet med at begå civil ulydighed og vie homoseksuelle på trods af forbuddet, mens stemmer på den konservative kirkefløj har truet med at nedlægge deres embede, hvis forslaget en gang i fremtiden bliver vedtaget.

Ved Kirkemødet i april, der er kirkens øverste myndighed, stemte 64 deltagere mod vielse af homoseksuelle, mens 51 stemte for. Et resultat, der i første omgang vakte glæde på den konservative fløj og fik biskop over Møre bispedømme, Ingeborg Midttømme, til at kalde resultatet for et klart flertal.

”Afgørelsen betyder, at kirken ikke ændrer i sin forståelse af ægteskabet, som i kirkelig betydning handler om forholdet mellem en mand og en kvinde,” sagde hun til public service-stationen NRK.

På ja-siden blev resultatet set som et stort nederlag:

”Der er oprørsstemning i kirken. For mig personligt bliver det svært at være sognepræst nu. Vi er mange, som befinder os i en samvittighedsklemme, når vi tvinges til at undlade at vie folk,” sagde sognepræst Nils Jøran Riedl til NRK.

Endvidere har den norske landsforening for lesbiske og homoseksuelle, LLH, kaldt beslutningen for en tydelig markering af, at den norske kirke ikke ønsker at være kirke for folket.

Flertallet af nordmændene bakker op om en ændring af praksis, så der indføres et ny-formuleret ritual for vielse af to af samme køn. Således viser en undersøgelse foretaget for avisen Vårt Land, at 57 procent af nordmændene er for vielse af homoseksuelle, mens kun 32 procent er modstandere.

På ja-fløjen har der på det seneste været kraftig aktivitet blandt andet på grund af, at der næste år skal holdes kirkevalg til de øverste organer i den norske kirke, hvor spørgsmålet om vielse af homoseksuelle spås at komme til at spille en afgørende rolle.

Det er dog langtfra første gang, at emnet debatteres i Norge.

Siden kirkens bånd til staten i 2012 blev løsere, og kirken ikke længere bærer navnet statskirke, har be-slutnings- og debatarenaen imidlertid flyttet sig længere ind i det kirkelige, som nu formelt er fri af politisk indblanding.

Senest har næstformanden i Kirkerådet der planlæg-ger og administrerer Kirkemødet Kristin Gunleiksrud Raaum været med til at stifte initiativet ”Åben folkekirke”. En organisation, der blev stiftet i juni og har som mærkesag, at man vil arbejde for vielse af homoseksuelle, hvilket har skabt nyt liv i debatten.

Netop blandingen af rollen som næstformand i Kirkerådet og den nye rolle som aktiv i kirkepolitik har mødt kraftig kritik, blandt andet fra den tidligere leder af Kirkerådet Nils Tore Andersen.

”Jeg synes ikke, at det er klogt af hende (Kristin Gunleiksrud Raaum, red.) at profilere organisationen (Åben folkekirke, red.), når hun samtidig har den anden rolle, for så bliver Kirkerådet et påvirkningsorgan over for Kirkemødet,” siger han til dagbladet Dagen.

”Åben folkekirke” møder desuden modstand i Dagens lederspalter:

”Kampen handler ikke om et enkeltspørgsmål. Det handler om en helt forskellig grundholdning til, hvordan vi tænker den kristne teologi (“) Et nederlag i denne kamp vil underminere klassisk kristen tro og forkyndelse i det norske folk,” skriver Dagen under overskriften ”Klar til kirkekamp”.

Mens mange nordmænd ifølge avisen Verdens Gang har meldt sig ud af den norske kirke i protest mod beslutningen om ikke at ville vie homoseksuelle, har flere præster meldt sig ud af præsteforeningen, fordi foreningens officielle holdning er et ja til vielsesritualet.