Den formodede nedskydning af Malaysia Airlines-passagerfly MH 17 over Ukraine er den hidtil mest chokerende og grusomme drejning i den månedlange konflikt mellem Moskva og Kijev. 298 europæiske, asiatiske og australske passagerer, som intet havde med kamphandlingerne at gøre, mistede livet, da flyet formentlig efter at være blevet ramt af et missil affyret fra landjorden styrtede fra himlen og bragede ned ved en lille landsby i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine.
Den tragiske begivenhed fungerer som en opvågnen til en verden, der i den seneste tid har vendt blikket væk fra krisen i Ukraine til fordel for begivenheder i andre brændpunkter såsom Irak og Mellemøsten. Og uanset hvem, der bærer skylden, kommer den til at ændre det storpolitiske spil om Ruslands indblanding i det østlige Ukraine.
Hvilken retning, magtspillet vil bevæge sig i, vil afhænge af, hvorvidt den formodede nedskydning viser sig at være en tilsigtet eller utilsigtet handling. Lige nu tyder meget på, at utrænede og upålidelige prorussiske separatister i Ukraine affyrede missilet i den fejlagtige tro, at der var tale om et ukrainsk militærfly på vej ind i ”deres” luftrum.
Vestlige regeringer har allerede anklaget Rusland for at sende stadig mere sofistikerede våben over grænsen til Ukraine og beviser, der forbinder missilet med separatisterne og dermed også deres støtter i Rusland vil grundlæggende ændre det internationale samfunds syn på konflikten. Uanset motivet kan den formodede nedskydning af MH 17 klassificeres som en dyb uanstændig forbrydelse mod civile, som den russiske præsident Vladimir Putin formentlig ender med at blive holdt politisk ansvarlig for. Vestlige regeringer, der hidtil har holdt sig på sidelinjen, kan derfor blive tvunget til at blande sig ved at gå hårdere til Rusland og hjælpe den ukrainske regering militært.
Det gælder især den amerikanske præsident, Barack Obama, der så sent som onsdag i denne uge iværksatte nye økonomiske sanktioner mod Rusland som straf for at forsyne oprørerne med militært materiel og våbensystemer. Men det gælder også EU-landene, der på grund af afhængigheden af russisk olie og gas har vægret sig gevaldigt ved for alvor at tugte Moskva. En vestlig militær intervention i Ukraine er usandsynlig, men anden militær bistand kan komme på tale.
Hvad Vladimir Putin angår, kan nedskydningen af passagerflyet udløse to forskellige scenarier. Den kan få ham til at konkludere, at fortsat krig med nabolandet er en tabersag, og han kan i forlængelse deraf beslutte sig for at bruge situationen til at præsentere sig som en fredsmager, der kan overtale separatisterne til at indgå en aftale med den ukrainske præsident, Petro Porosjenko. I en udtalelse fra Kreml i går er Putin citeret for at sige, at tragedien ”endnu en gang belyser behovet for en hurtig og fredelig løsning på den aktuelle krise i Ukraine”.
Det andet scenarie er, at den massive internationale kritik vil skubbe Rusland mod større isolationisme. Vladimir Putin kan vælge at ræsonnere, at eftersom amerikansk-russiske relationer er de dårligste siden afslutningen på den kolde krig, har han ikke meget at miste ved at trodse det vestlige pres og i stedet øge opbakningen til separatisterne.
Uanset den foreløbige uvished omkring omstændighederne ved flystyrtet peger mange mennesker verden over nu på Vladimir Putin som den de facto-ansvarlige for 298 uskyldige menneskers rædselsvækkende død i luftrummet over Ukraine.
I sidste ende kan den ekstremt store forlegenhed, som situationen sætter Putin i, vise sig at være det mest effektive middel til at få Rusland til at nedtone sine ambitioner i det østlige Ukraine.