Overalt i verden sørges der over de 298 dræbte på passagerflyet MH 17, der i torsdags styrtede ned over Ukraine, formentlig fordi det blev skudt ned. Mindst 10 nationaliteter var om bord, og i alle lande fortælles nu historier om de mange, der af forskellige grunde ikke kom med på det stærkt overbookede fly fra Amsterdam til Kuala Lumpur.
I verdenssundhedsorganisationen, WHO, sørger man også.
Cirka 100 passagerer var WHO-ansatte på vej til en stor aids-konference i Australien, så også forskningsverdenen inden for aids er hårdt ramt. Et af ofrene er den tidligere præsident for Det Internationale Aids Selskab, Joep Lange.
Værst ramt, hvis det overhovedet giver mening at gøre det op, er måske Holland som nation. 189 hollændere var om bord, og nationen har de seneste knap to døgn siddet forstenede foran tv-skærmene, fortæller Line Kofoed, der er formand for menighedsrådet i Den Danske Sømandskirke i Rotterdam.
”Her er utrolig stille. I øjeblikket kommer de første navne frem. En politiker, der var på vej på ferie. En forsker. Tre gymnasieelever fra samme skole, der skulle på ferie sammen. Det hele bliver langsomt mere virkeligt,” siger den 49-årige dansker, der har boet i Holland i 30 år.
I Holland har man ikke tradition for landesorg. I landets tradition ligger nemlig den holdning, at staten ikke kan pålægge borgerne sorg. Men et spørgsmål, der melder sig, er, om tragedien i stedet bliver et nationalt traume for landet, sådan som eksempelvis Anders Breiviks massakre på Utøya blev det i Norge. Og som 11. september 2001 blev det i USA. Lige nu sammenligner hollandske medier nedskydningen med en flyulykke på Tenerife i 1977, hvor i alt 583 mennesker mistede livet på grund af et sammenstød mellem to fly, heraf 238 hollændere.
Men tragedien kan måske sættes ind i en mere grufuld sammenhæng, mener Line Kofoed. I denne uge afgjorde en hollandsk domstol, at Holland bærer en del af ansvaret for, at flere end 300 bosniske muslimer blev dræbt under massakren i Srebrenica i 1995, hvor mere end 7000 muslimske drenge og mænd mistede livet. Hollændernes fornemmelse af at være blevet trukket ind i en fremmed krig, der endte i en massakre, er et stort nationalt traume, påpeger hun:
”Hvis det bliver klart, at flyet er skudt ned som følge af den politiske krise mellem Ukraine og Rusland, kan det blive et nyt nationalt traume.”
Også André Krouwel, lektor ved universitetet i den hollandske by Leiden og leder af analysehjemmesiden Kieskompas, vurderer, at den nationale effekt af tragedien kan blive stærkere end i 1977. For selvom den ulykke stadig påvirker de ældre generationer i Holland, er der forskelle til den nuværende situation.
”Denne ulykke skyldes ikke en menneskelig fejl, og det giver den en helt anden dimension. Det er faktisk en krigshandling, og det gør denne situation helt speciel,” siger André Krouwel.
Der er dog også elementer, der gør det tvivlsomt, om flystyrtet bliver et nationalt traume for hollænderne, mener formand for Selskab for Psykotraumatologi Berith Bro, der er psykolog. For selvom der ikke findes en klar definition på et nationalt traume, er det som regel et grundelement, at der skal være tale om et anslag mod nationen som sådan, ikke blot enkeltstående borgere.
”Det er klart, at når der er tale om så mange borgere, vil det fylde meget i Holland et stykke tid. Men så vil chokket fortage sig, for det videre sorgarbejde foregår jo i og omkring de enkelte familier. Når Breivik i Norge og terrorflyene i USA er blevet traumer, er det, fordi det var hele landet og nogle af landets værdier, der var under angreb. Holland som nation er jo ikke under angreb, og det er andre nationer formentlig heller ikke,” siger hun.
I Danmark er det nærmeste, vi kommer et nyere, nationalt traume, hele sagen om Muhammed-tegningerne, mener Berith Bro. Når det alligevel ikke er blevet det, skyldes det formentlig, at der ikke har været flere og større ofre. Når det er sagt, så vil nedskydningen af MH17 højst sandsynligt sætte sig varigt i både danskere, hollændere og de fleste andre nationer, der indtil nu har levet i en virkelighed, hvor der ikke var fare på færde om bord på et passagerfly på vej til en feriedestination.
”Der er en grundlæggende tillid til og kontrol med verden, der er gået tabt hos nogle. Der vil sikkert være danskere, der nu kigger mere på, hvilke flyselskaber de flyver med, og hvilke ruter disse selskaber vælger. De fleste af os vil have fortrængt tragedien med MH17 til næste sommer prøv bare at se, hvor hurtigt vi glemte det andet malaysiske fly, som ikke engang er fundet endnu. Men hos nogle vil den sætte sig som en mere kronisk angst,” siger hun.
