De seneste dages konstante bombardement af og kampe i Gaza gør det yderst vanskeligt for nødhjælpsorganisationerne at nå frem med hjælp til de civile ofre.
Det meste af tiden er de israelske raketangreb så massive, at nødhjælpsarbejderne af frygt for at blive ramt må holde sig tilbage. Og når der er korte pauser i kampene, er problemet, at vejene er så ufremkommelige, at man ikke kan komme ind i de ramte områder.
De seneste dage har der været de hidtil mest intense kampe i Gaza under den nuværende konflikt. Kampene har især været centreret om et tætbebygget beboelsesområde i det nordlige Gaza.
Både Hamas og Israel gik dog med til at holde en humanitær våbenhvile i et par timer søndag eftermiddag.
Men på trods af våbenhvilen er det næsten umuligt at komme frem med hjælp i området, siger Thomas Borregaard, projektchef for Røde Kors i Gaza.
”Jeg har selv været med derinde, og selvom vi havde en bulldozer foran os, var det begrænset, hvor langt vi kunne komme omkring. Når forholdene er på den måde, rækker et par times våbenhvile ikke langt, hvis man skal frem med hjælp,” siger han.
Situationen for nødhjælpsarbejderne blev ikke bedre af, at den seneste våbenhvile blev brudt af begge parter, inden der var gået en time.
Beboerne i Gaza har ellers massivt brug for hjælp. Ifølge FN's repræsentation i Gaza, UNRWA, er over 100.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem de seneste dage. Godt 85.000 af dem har søgt ly på FN's skoler. FN oplyser, at organisationen har alvorlige problemer med at tage sig af alle de fordrevne. Selvom der det seneste døgn er blevet fløjet nødhjælp ind fra Dubai til skolerne, er det stadig svært at se, hvordan opgaven med at tage sig af de store menneskemængder skal løftes.
Ifølge Thomas Borregaard er det en omfattende og kompliceret opgave at huse så mange mennesker:
”Sådanne lejre skal koordineres. Det handler ikke kun om at give folk en madras at sove på. Der skal også være mad, vand, toiletforhold og nogen til at stå for sikkerheden, hvis folk kommer op at slås. Det er et større system, der skal fungere.”
Et af de mest akutte problemer i Gaza er vandsituationen. Der er ikke rent drikkevand i vandhanerne, så beboerne er afhængige af, at tankbiler kan komme rundt med forsyninger. Det er stort set umuligt i øjeblikket.
”Konflikten har stået på i to uger, og folks private vandreserver begynder snart at være tomme. Det er et ret alvorligt problem, når det sker,” siger Thomas Borregaard.
Noget nødhjælp når dog frem til de ramte. Folkekirkens Nødhjælp oplyser, at den har afleveret madforsyninger til fem dage til godt 17.000 af de fordrevne palæstinensere. Samtidig forsøges der etableret aktiviteter for nogle af de børn, der er traumatiserede af det, de har oplevet.
Men også her er man udfordret af, at de lokale ansatte næsten ikke kan komme rundt, siger Line Urban, programkoordinater for Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt palæstinensere.
Derudover er det et problem for mange nødhjælpsorganisationer, at bankerne er ude af drift.
”Der er meget arbejde, der går i stå, når man ikke kan få fat i penge. Vi køber al vores mad inde i Gaza. Men når bankerne er lukkede, bliver vi nødt til at handle hos de lokale grossister uden at kunne give dem pengene med det samme. Det betyder, at de derefter har svært ved at købe varer og få fyldt deres lagre op igen,” siger hun.
Under konflikten har grænsen mellem Israel og Gaza været stort set lukket. Der bliver dog dagligt kørt nødhjælp ind i Gaza. Og ifølge Line Urban er hovedproblemet i Gaza indtil videre ikke mængden af forsyninger, men derimod hvordan de skal komme frem til dem, der har brug for dem.
Grafik: Kristeligt Dagblad giver dig her et historisk overblik over Gaza-konflikten.
Før musen hen til højre side af grafikken og klik for at se flere punkter på tidslinjen.
Grafik: Hvem er Israels naboer, og hvordan er forholdet til dem?
Før musen henover kortet nedenfor og bliv klogere.
