Den kenyanske præsidents korps af forsvarsadvokater appellerer nu igen til Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) om at lade sagen mod præsident Uhuru Kenyatta falde på grund af manglende beviser. Advokaterne har allerede trukket dét kort flere gange, men uden resultat. I stedet har ICC tilkendt anklagemyndighederne længere tid til at indsamle bevismateriale.
Denne gang ligner det dog begyndelsen til et svidende nederlag for ICC og de mange tusinde kenyanere, hvis familiemedlemmer og venner blev brutalt dræbt under urolighederne i landet i forbindelse med præsidentvalget i 2007. Sagen mod Uhuru Kenyatta står nemlig så svagt på nuværende tidspunkt, at en domsafsigelse sandsynligvis vil være kompromitteret, vurderer Simon Allison, konsulent ved det sydafrikanske Institut for Sikkerhedsstudier.
”Det (at sagen eventuelt må opgives, red.) afspejler ikke, hvorvidt Kenyatta er skyldig (...). Det siger heller ikke nødvendigvis, at ICC har gjort en svag indsats. Det er snarere et symptom på de ekstraordinære problemer, som anklagemyndigheden er blevet mødt af under indsamlingen af afgørende beviser og med at holde på sagens vidner,” siger han.
Uhuru Kenyatta står anklaget for at have medvirket til det udbrud af etnisk vold, der hærgede Kenya i forbindelse med præsidentvalget i 2007, hvor 1100 mennesker blev dræbt og 600.000 mennesker drevet på flugt. Han har fra begyndelsen nægtet sig skyldig. På nuværende tidspunkt er retssagen imod ham fastsat til at begynde den 7. oktober.
Frafald af vidner og hævder anklagemyndigheden intimidering af vidner og deres familier samt den kenyanske regerings bevidste obstruktion af indsamling af beviser har udgjort et stort problem fra begyndelsen af processen og har i flere omgange ført til, at sagen er blevet udskudt. Oprindelig var de første afhøringer fastsat til den 11. november sidste år, men de er på nuværende tidspunkt udskudt til oktober.
I særdeleshed har det givet ICC's chefanklager, den gambianske advokat Fatou Bensouda, grå hår i hovedet at blive nægtet adgang til Uhuru Kenyattas bankudskrifter og telefonopkald fra tiden omkring urolighederne.
Anklagemyndigheden formoder, at oversigterne kan afsløre, at den nuværende præsident støttede centrale personer finansielt under urolighederne. Men der er sket en kolossal undermineringen af ICC's bevisindsamling, vurderer Phil Clark, der er forsker i international politik ved det engelske universitet London School of Oriental and African Studies.
”Der herskede det institutionelle synspunkt (hos ICC, red.), at Afrika var klar til at blive plukket, at sagerne ville være nemme og hurtige. Men ICC undervurderede, hvor foruroligende disse afrikanske stater kan være,” siger han til den amerikanske nyhedsside The Global Post.
Blandt andet har den kenyanske regering haft held til at mobilisere en række andre afrikanske lande som Sudan, Zimbabwe, Etiopien og Uganda lande, der heller ikke bliver anset for ”særligt demokratiske” af Vesten i en panafrikansk diplomatisk kampagne mod ICC ved at argumentere for, at ICC er ”anti-afrikansk” og kun går efter de afrikanske lande.
Og denne kampagne har virket, mener lederen af Center for Afrikanske Studier ved Oxford Universitet i England, Nic Cheeseman.
”Den kenyanske regering er slået ind på en meget effektiv diplomatisk vej og har sendt ministre og andre repræsentanter rundt for at overbevise andre afrikanske regeringer om, at de skal støtte Kenyas kampagne imod ICC,” siger han til The Global Post.
Mødt med denne type modstand ”vil det altid være sandsynligt, at ICC har en meget lav succesrate”, mener Nic Cheeseman.
Tilbage står det indlysende faktum, at ICC er afhængig af medlemslandenes samarbejdsvilje for at kunne udføre sit arbejde, understreger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch.
”Lobbyvirksomhed, der går ud på at få standset ICC-retssagen, udført af officielle talsmænd for Kenyas regering, virker stik modsat,” lyder det fra organisationen.