Humanitære våbenhviler er en nødløsning

Hverken Hamas eller Israel respekterer Genve-konventionerne under kampene i Gaza. De humanitære våbenhviler er den næstbedste løsning

Palæstinesere passerer en beskadiget ambulance i Gaza. De humanitære hjælpeorganisationer har svært ved at udføre deres arbejde, fordi Hamas og Israel i den aktuelle konflikt ikke respekterer Genve-konventionerne.
Palæstinesere passerer en beskadiget ambulance i Gaza. De humanitære hjælpeorganisationer har svært ved at udføre deres arbejde, fordi Hamas og Israel i den aktuelle konflikt ikke respekterer Genve-konventionerne. . Foto: Kish Kim/Sipa.

Hamas og Israel har de seneste uger indgået en stribe aftaler om ”humanitære våbenhviler” under deres kampe i Gaza. Ingen må dog forveksle den positive ordlyd med tegn på fred. Det siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors.

De humanitære våbenhviler afspejler snarere en mangel på respekt for krigens regler, Genve-konventionerne. De kommer i stand af bitter nød, fordi hjælpeorganisationerne ikke kan drage den omsorg for de sårede og de civile under selve krigshandlingerne, som konventionerne ellers giver dem ret til.

”De humanitære pauser er den næstbedste løsning. Vi har brug for dem til at hente sårede ud af ruinerne og hjælpe civile i sikkerhed. Fordi vi ikke kan løse opgaven, som vi burde, mens kampene foregår. Vores medarbejdere risikerer at blive ramt, og vores ambulancer kan ikke komme frem,” siger han.

Ifølge Genve-konventionerne skal Røde Kors have adgang til at hente sårede på slagmarken og mulighed for at hjælpe civile med at flygte i sikkerhed. Ingen af delene er muligt fuldt ud i Gaza under de aktuelle kampe. Derfor er det også ofte Røde Kors selv, der tager initiativ til de ”humanitære pauser”, som Anders Ladekarl foretrækker at kalde dem.

”De har intet med våbenhvile i den klassiske forstand at gøre. Der er ikke tale om at standse kampene for at undersøge mulighederne for fred. I Gaza er der ingen intentioner om at standse krigen. Pauserne skal bruges til at løse nogle humanitære problemer,” siger han.

Lars Cramer-Larsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, peger på, at selvom der gennem historien er masser af eksempler på våbenhviler, som er kommet i stand af humanitære årsager, er behovet for dem steget:

”Der er ikke samme respekt for Genve-konventionerne i de moderne krige. Det ser vi i Gaza, og det ser vi i Syrien, hvor de humanitære organisationer heller ikke har kunne passe deres arbejde.”

Lars Cramer-Larsen er enig med Anders Ladekarl i, at det er langt mere præcist at kalde afbrydelserne af kampene for ”humanitære pauser” snarere end ”humanitære våbenhviler”.

”Det er et forfærdeligt misbrug af ordet humanitært. Vi står ikke over for en fredsaftale. Vi står snarere i den groteske situation, som ligger i krigens natur, at lige så snart de syge og sårede er reddet ud, kan parterne fortsætte med at slå ihjel,” siger han.

I morgen er det tre uger siden, at Israel angreb Gaza. Frem til i går var over 1050 palæstinensere blevet dræbt og omkring 6000 såret. I alt har 43 israelske soldater og tre civile israelere mistet livet.