Med beslutningen om at sætte ind med luftangreb mod Islamisk Stat i Irak er USA reelt ved at vende tilbage til Irak efter at have trukket sig ud af det, præsident Barack Obama kaldte ”den dumme krig”.
”Når man sender militærrådgivere til landet, som det skete i juli, og gennemfører luftbombardementer og nedkastning af nødhjælp, så er man jo lidt efter lidt på vej ind. Men det vil blive med så lille et aftryk som overhovedet muligt, og vi vil under ingen omstændigheder se kampsoldater på jorden,” vurderer Peter Kim Laustsen, fungerende chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.
USA har i de seneste dage kastet nødhjælpsforsyninger ned til befolkningerne i de områder, som kontrolleres af jihad-krigerne fra Islamisk Stat, IS. Og i går begyndte det amerikanske luftvåben at bombe artilleristillinger fra Islamisk Stat, efter at præsident Obama havde meddelt, at han var parat til at bruge luftangreb, især for at komme de tusindvis af yazidi-flygtninge (et religiøst kurdisk mindretal) til undsætning, som er belejret af Islamisk Stat på Sinjar-bjerget. Islamisk Stat har givet Iraks religiøse mindretal valget mellem at omvende sig til islam, betale en religiøs skat eller at blive dræbt.
”En iraker sagde tidligere på ugen, at ingen kommer dem til undsætning. Nu kommer USA dem til undsætning,” sagde præsident Obama i sin tale.
Peter Kim Laustsen peger på, at USA's bombninger af IS-soldater har til formål dels at trænge Islamisk Stat væk fra Sinjar-bjerget, dels at svække deres kampkraft for at forhindre dem i at rykke frem mod strategiske byer som den irakiske hovedstad, Bagdad, eller den kurdiske hovedby, Erbil.
”Men USA kan kun angribe IS, når de rykker frem i åbent land. Man vil for alt i verden undgå bykampe, som USA ikke kan vinde, og hvor de civile tab er meget store, som vi netop har set i Gaza,” siger han.
Peter Kim Laustsen mener derfor ikke, at den amerikanske beslutning om at tillade luftangreb vil være nok til at besejre Islamisk Stat.
”Luftstøtten kan forhindre Islamisk Stat i at rykke frem til nye positioner og måske endog drive dem tilbage. Men de har et helle i Syrien, hvor USA ikke kan eller vil gribe ind på grund af en kompliceret borgerkrig med mange interesser i spil, herunder forholdet til Rusland og Iran. Luftstøtten til Irak bliver ikke det strå, der knækker kamelens ryg. Det vil kræve en lang, sej kamp som skal kæmpes af de kurdiske og irakiske styrker,” siger militæreksperten.
Han peger på, at USA ikke har interesse i at blive blandet ind i den etniske og religiøse konflikt, der også udspiller sig mellem kurderne og centralregeringen i Bagdad og mellem shia- og sunnimuslimer, og som indgår i en regional magtkamp mellem shia- og sunnimuslimske lande.
”Man kan forestille sig, at kurderne benytter situationen til at konsolidere sig i den nordlige del af landet imod centralregeringen, og et vestligt land kan meget hurtigt blive beskyldt for at tage parti for en af parterne eller påvirke de religiøse skillelinjer og dermed blive blandet ind i det komplicerede kludetæppe i Irak,” siger Peter Kim Laustsen.
Oveni kommer spillet omkring den irakiske premierminister Nouri al-Maliki, der tøver med at give magten fra sig.
”Vi ved ikke, om der måske er blevet stillet krav om, at luftstøtten sættes ind til gengæld for, at al-Maliki giver afkald på magten. Det kan være en del af de forhandlinger, der foregår i kulissen,” siger Peter Kim Laustsen.
