Et splittet Tyrkiet går til præsidentvalg i morgen

Premierminister Recep Tayyip Erdogan ventes at vinde i første runde af præsidentvalg efter hård valgkamp

Presidential campaign billboards of prime minister Recep Tayyip Erdogan. Anyone who happens to travel to Istanbul these days will come across the same image anywhere they go, anywhere they look: a determined and solemn Recep Tayyip Erdogan, gazing at the horizon in a confident posture with a vague but haughty smile on his face. Fifty-five million Turkish voters are being bombarded with Erdogan's image in an aggressive electoral campaign ahead of the Aug. 10 presidential polls, in which the prime minister is the strongest and most advantageous candidate. a cult has been created around Erdogan as he presses ahead in his journey to higher echelons of power. A cult has been created around Erdogan as he presses ahead in his journey to higher echelons of power. Istanbul, TURKEY - 03/08/2014//LEJOURNAL_LEJOURNAL.07/Credit:EMIN OZMEN/ LEJOURNAL/SIPA/1408090921
Presidential campaign billboards of prime minister Recep Tayyip Erdogan. Anyone who happens to travel to Istanbul these days will come across the same image anywhere they go, anywhere they look: a determined and solemn Recep Tayyip Erdogan, gazing at the horizon in a confident posture with a vague but haughty smile on his face. Fifty-five million Turkish voters are being bombarded with Erdogan's image in an aggressive electoral campaign ahead of the Aug. 10 presidential polls, in which the prime minister is the strongest and most advantageous candidate. a cult has been created around Erdogan as he presses ahead in his journey to higher echelons of power. A cult has been created around Erdogan as he presses ahead in his journey to higher echelons of power. Istanbul, TURKEY - 03/08/2014//LEJOURNAL_LEJOURNAL.07/Credit:EMIN OZMEN/ LEJOURNAL/SIPA/1408090921. Foto: Emin Ozmen.

Det er første gang nogensinde, at Tyrkiet får en direkte valgt præsident, når tyrkerne i morgen skal stemme. Tidligere blev præsidenten udpeget af parlamentet.

Men der er ikke meget spænding om, hvem der kommer til at vinde. Meningsmålinger og eksperter peger på, at landets siddende premierminister siden 2003, Recep Tayyip Erdogan, løber af med sejren allerede i første valgrunde.

Spænding er der til gengæld i den politiske debat, hvor fronterne er blevet trukket skarpt op i valgkampen. Især Erdogans fokus på modkandidaternes etniske og religiøse baggrund har vakt røre og fået kritik for at spille på sekterisme.

Fatma Altay er mor til to og fraskilt. Hun bor i en lille by uden for Istanbul. Tidligere stemte hun på Erdogan, fordi hun mente, at Tyrkiet havde brug for forandring. Men nu har hun ikke længere håb for et Tyrkiet med Erdogan ved roret, siger hun.

”Det, der tidligere blev gjort mod konservative muslimer, var forkert. Men nu er det dem, som bliver sat forrest i samfundet, og os andre, som bliver skubbet tilbage. Der er ingen lighed i samfundet,” siger Fatma Altay.

Langt de fleste i den lille by, hun bor i, stemmer på Erdogan, og kun en mindre del på oppositionen.

”Der er ingen gensidig forståelse. Man kan ikke sætte dem ved det samme bord og få dem til at tale fredeligt om politik,” siger Fatma Altay.

De to største oppositions-partier CHP (Det Republikanske Folkeparti, som er et centrum-venstre parti) og MHP (Nationalbevægelsens Parti, som er et yderligtgående højreparti) er gået sammen om at opstille Ekmeleddin Ihsanoglu som deres kandidat til præsidentposten. Ihsanoglu, der også har en lang akademisk karriere bag sig, har været generalsekretær i Organisationen for Islamisk Samarbejde fra 2004 frem til i år, men har ikke erfaring som politiker i Tyrkiet.

Valgets tredje kandidat, Selahattin Demirtas, er fra partiet HDP (Det Demokratiske Folkeparti), som har stort fokus på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet.

Erdogan har flere gange i sin valgkamp fremhævet sine modkandidaters etnicitet og religion. Kemal Kilicdaroglu, formanden for partiet CHP, tilhører den religiøse minoritet alevi, og Selahattin Demirtas fra partiet HDP er zaza-kurder. I modsætning til Erdogan, der selv er sunni-muslim som flertallet af tyrkerne.

Erdogan har desuden peget på, at modkandidaten Ihsanoglu ikke er født i Tyrkiet, men i Egypten. Udtalelserne har vakt opsigt, men kritikken blev endnu kraftigere, da Erdogan efterfølgende forsøgte at forklare sig i et tv-interview. Her sagde han, at han selv er blevet kaldt både georgier og ”endnu grimmere ting” som armenier.

Tyrkiets armenske minoritet tæller op mod 70.000 personer. Forholdet mellem Armenien og Tyrkiet har længe været anstrengt, fordi Tyrkiet ikke anerkender begivenhederne i 1915-1916, hvor op mod 1,5 millioner armeniere mistede livet, som et folkemord. Ifølge Tyrkiet omkom omkring en halv million mennesker på grund af sult og kampe.

Som reaktion på Erdogans udtalelse har et medlem af oppositionspartiet CHP indgivet en strafferetlig klage mod Erdogan for racisme og tilskyndelse til had, skriver den tyrkiske avis Milliyet.

Lederen af det største oppositionsparti, Kemal Kilic-daroglu, sagde tidligere på ugen, at Erdogan er ”de korruptes og tyvenes kandidat,” med henvisning til de anklager om korruption, som blev rettet mod Erdogan tidligere på året.

For 34-årige Handan er Erdogan stadig det bedste bud på landets næste præsident. Når hun skal stemme i morgen, bliver det højst sandsynligt på Erdogan, som hun har gjort før. Han er ikke perfekt, men han er en stærk leder, mener hun, og hans religiøse holdninger afskrækker hende ikke.

Hun har selv langt, løst hår og stramme, korte shorts på, som hun sidder med nogle venner i en park i et af Istanbuls liberale kvarterer og drikker øl i solen. Blandt sine venner står hun dog ret alene med sine politiske synspunkter, fortæller Handan. Derfor taler de næsten aldrig om politik.

”Folk med forskellige holdninger respekterer ikke hinanden særlig meget, så vi diskuterer normalt ikke de her ting,” siger Handan.

Hun føler, at samfundet er i færd med at blive mere polariseret.

Det er tidligere Erdogan-vælger Fatma Altay enig i. Hvis Erdogan vinder præsidentvalget, som alt tegner til, er hun bekymret for, hvordan fremtiden ser ud i Tyrkiet.

”Folk kommer til at skændes mere. Kort og godt,” siger hun.