Først er det skotternes tur den 18. september til at stemme om, hvorvidt de fortsat vil tilhøre Storbritannien eller danne deres egen stat. Knap to måneder senere, den 9. november, skulle de cirka 5,5 millioner stemmeberettigede catalanere ligeledes til urnerne for at svare ja eller nej til løsrivelse fra Spanien. Men nationalistpartiet CiU, der har regeringsmagten i Cata-lonien, har sået tvivl om datoen for folkeafstemningen. CiU vil først have grønt lys fra den spanske forfatningsdomstol. Og da alt taler for, at selvsamme domstol vil underkende Cataloniens ret til at holde en folkeafstemning, vil nationalisterne vinde tid ved at udskyde datoen.
”Jeg vil arbejde for, at det bliver den 9. november. Men hvis ikke, så kommer der en anden 9. november,” som regionalregeringens vicepræsident, Joana Ortega, udtrykte det i spansk radio.
Men det vil de mere radikale separatister fra støttepartiet Esquerra Republicana de Catalunya, ERC, ikke gå med til. De har i et par år forberedt den afstemning, der skal være kulminationen på deres ambition og drøm om et selvstændigt Catalonien.
”Vi vil i intet tilfælde lade vores vilje til at stemme, vores tørst efter retfærdighed og sult efter frihed, være betinget af den beslutning, som en gruppe af dommere, udpeget af de to store spanske partier (PP og PSOE, der begge er imod Cataloniens ret til at holde folkeafstemningen, red.) måtte træffe,” sagde formanden for ERC, Oriol Junqueras, til det catalanske dagblad El Punt Avui.
For Junqueras er retten til at stemme om catalanernes egen fremtid og status ikke en ret, som en domstol kan tildele, men et folkekrav, som blandt andet vil vise sig, når forventeligt flere hundredtusinde mennesker vil danne et kæmpestort ”V” (sejrstegnet) i Barcelonas centrum på den catalanske nationaldag den 11. september.
”Vi kommer til at stemme, og vi vil acceptere udfaldet af afstemningen, for vi er demokrater, og vi anerkender folkets dom,” som han udtrykte det over for El Punt Avui.
Samtidig gav Junqueras via sin talsmand Joan Tard regeringen et vink med en vognstang:
”Det ser ud, som om regionalregeringen er i færd med at begå selvmord,” skrev Tard på Twitter.
Spaniens største avis, El Pas, der regnes for socialistvenlig, går i rette med separatistpartiets formand.
”Det er legitimt at kritisere den måde, dommerne til forfatningsdomstolen vælges på. Men det handler om at følge demokratiets spilleregler, og hverken tørst efter retfærdighed eller sult efter frihed kan sætte dem ud af kraft,” skriver El Pas i en ledende artikel.
Også læserne er uenige.
”Hvis det er sandt, som nogle påstår, at Spanien er et demokrati, så er det af meget dårlig kvalitet og sammenligneligt med Tyrkiet og Rusland, ” skriver en læser , der kalder sig ”marxem rapit”, af det catalanske dagblad La Vanguardia.
Den 19. september ventes det catalanske regionalparlament at vedtage en lov, som i princippet skal give Catalonien ret til at holde folkeafstemningen. Men da den spanske forfatning alene taler om, at det er regeringen for nationen Spanien, der kan udskrive folkeafstemninger, vil forfatningsdomstolen givetvis underkende den catalanske lov.
Men det spiller ingen rolle for Twitter-brugeren Demetrio Vzquez, der ikke lægger skjul på sin sympati:
”Regionalparlamentets afgørelse er over den spanske lov. Forfatningsdomstolen har intet at skulle have sagt her.”