Fylder ebola-epidemien for meget i medierne?

Liberian security forces stand in front of protesters after clashes at West Point neighbourhood in Monrovia ...

Medierne skaber en overdrevet frygt for Ebola, mener nødhjælpsorganisationer. Foto: Sacnpix

Employees of the sanitary control of Conakry airport check passengers before they leave the country on April ...

Medierne skaber en overdrevet frygt for Ebola, mener nødhjælpsorganisationer. Her tjekkes en mand fra Vestafrika for sygdommen. Foto: Scanpix

Nødhjælpsorganisationer kritiserer medierne for at give ebola så megen opmærksomhed, når der er flere, der dør af sult og andre sygdomme

Sygdommen er en akut virusinfektion, der nemt spreder sig. Den cirkulerer konstant på verdensplan og afstedkommer jævnligt epidemier. Virussen udgør ”et væsentligt sundhedsproblem, der forårsager alvorlig sygdom og dødsfald” og hvert år rammer tre til fem millioner mennesker på verdensplan. Der findes behandling, men visse typer af virussen udvikler resistens. Hvert år dør mellem 250.000 og 500.000 af de smittede.

Ovenstående oplysninger stammer fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Som læseren sikkert vil have gættet, er der ikke tale om ebola - men om influenza. En sygdom, der sjældent, hvis overhovedet, rammer forsiderne verden over.

Anderledes er det med ebolavirussen, der følges tæt af medierne verden over, også i artikler skrevet af denne journalist her i avisen. Det til trods for, at ”kun” godt 1200 mennesker er døde og det dobbelte antal smittet. Så vidt vides, for WHO anslår de reelle tal til at være betydeligt højere.

Selvom dødeligheden blandt ebolasmittede er markant højere end blandt influenzaramte og behandlingsmulighederne for de ebolasmittede forsvindende små, møder mediernes nyhedsprioritering kritik hos nødhjælpsorganisationer og kommunikationseksperter.

I en kritisk kommentar i den britiske avis The Guardian undrer Matthew Clark, leder af den britiske nødhjælpsorganisation The Welbodi Partnership, der til daglig arbejder i det ebolaramte vestafrikanske land Sierra Leone, sig såre:

”I juni og juli døde omkring 5000 kvinder og børn af sygdomme i Sierra Leone. Langt størstedelen af dødsfaldene kunne have været undgået (...) I den samme periode døde 233 mennesker af ebola, og historien trak overskrifter verden over. Hvorfor optager det relativt lille antal mennesker, der dør af ebola, verdens medier, mens de tusindvis af kvinder og børn, der dør af andre sygdomme, nærmest ikke bliver omtalt?”.

Selv vakler han mellem den forklaring, at medierne enten forsøger at skabe opmærksomhed, mobilisere ressourcer og inddæmme epidemien - eller at de er ramt af sensationslyst.

”Mens børn, der dør i Afrika, er gammelt nyt, har ebolaudbruddet karakter af oplægget til en Hollywood-blockbuster,” mener han.

Nyhedsdækningen af ebola er styret af frygt, påpeger andre kritikere. I USA opstod der paniklignende tilstande på de sociale medier Twitter og Facebook, da det kom frem, at to ebolasmittede amerikanere i Vestafrika skulle flyves hjem til behandling på et amerikansk hospital. Det fik den amerikanske forretningsmand og mangemillionær Donald Trump til at se rødt.

”Ebolapatient bliver bragt hertil om få dage - nu ved jeg med sikkerhed, at vores ledere er inkompetente. Hold dem ude herfra!”, skrev han.

I løbet af få timer blev Twitter oversvømmet med frygtsomme meldinger i stil med Dylan Biggs':

”Hver gang, jeg læser nyt i ebolasagen, går jeg lidt mere i panik,” skrev han.

Amerikanerne er ikke alene om at være bange. I forgårs afspærrede det tyske politi og brandvæsen et jobcenter i Berlin, efter at en vestafrikansk kvinde fik et ildebefindende i jobcentret. En medarbejder frygtede, at der kunne være tale om ebola, fordi kvinden for nylig havde været i Nigeria, og der blev slået alarm. Hospitalet, hvor kvinden er indlagt, meddelte i går, at kvinden har malaria - men altså ikke ebola.

Ikke sjældent bliver frygten mediebrugernes følgesvend, når tv og aviser fokuserer på aktuelle udbrud af smitsomme sygdomme ifølge Josh Klapow, klinisk psykolog og associeret professor ved det amerikanske Alabama-Birmingham Universitet.

”Vi ser ofte eksempler på, at der manifesterer sig angst og endda fysiske symptomer som følge af mediedækningen af en sygdom. Det er en betydelig stressfaktor for offentligheden,” lyder hans vurdering til den amerikanske nyhedsmultimedieplatform U.S. News.

Derfor er det mediernes ansvar at holde hovedet koldt og fakta i stram line, understreger professor og leder af Center for Sundhedskommunikation ved det amerikanske Texas-Austin Universitet, Jay M. Bernhardt, i en kommentar på universitetets egen hjemmeside:

”Vold og død får ofte den mest fremtrædende dækning. Af den seneste uges sensationsprægede nyhedsdækning, specielt reaktionerne i de sociale medier, fremgår det klart, at dette i høj grad også gælder meget sjældne smitsomme sygdomme. Som ekspert i sundhedskommunikation kan jeg konstatere, at selvom det sikkert hjælper med at sælge aviser, gør det ofte mere skade end gavn.”