De amerikanske psykologer Kenneth og Mamie Clark udførte i 1947 et socialt eksperiment. De satte en flok sorte børn over for både en hvid og en sort dukke og gav derefter børnene en række simple opgaver:
”Giv mig den dukke, som ser flink ud. Giv mig den dukke, der ser ond ud. Giv mig den dukke, der har en god farve. Hvilken dukke vil du helst lege med?”
Resultatet var opsigtsvækkende. Børnene valgte for langt de flestes vedkommende den hvide dukke som den gode og stemplede den sorte som mindre attraktiv at lege med. De sorte børns negative opfattelse af sig selv var beviseligt problematisk, og eksperimentets resultater blev derfor brugt syv år senere i 1954 ved retssagen ”Brown v. Board of Education,” hvor raceadskillelsen i det amerikanske uddannelsesvæsen blev ophævet. Så langt, så godt.
I 2010 gentog mediet CNN i samarbejde med psykologen Margaret Beale Spencer eksperimentet fra 1947, denne gang med skolebørn fra New York og Georgia. 55 år efter indførelsen af den fælles skole havde resultatet dog ikke forandret sig meget. De sorte børn valgte stadig den hvide dukke frem for den sorte.
Urolighederne i byen Ferguson i disse dage handler ved første øjekast om de sortes ret til ligebehandling. Frustrationen over drabet på den sorte, 18-årige og ubevæbnede Michael Brown, der blev skudt af en hvid politibetjent den 9. august, har affødt store protester grundet den afmagt, som mange af byens sorte indbyggere føler.
Selvom det i dag er næsten fem årtier siden, borgerretsbevægelsen med Martin Luther King jr. i spidsen slog et slag mod raceadskillelse i USA og blandt andet fik indført stemmeret til de sorte, er der stadig mange kampe, der skal kæmpes. Også for at rette op på det selvforstærkende, negative syn, som mange af ghettoernes indbyggere har på sig selv. Et syn, der gør det svært for de sorte i USA at vriste sig fri fra den stigmatisering, der burde være forsvundet med borgerretsbevægelsen.
”Problemet er her, at mange mere dybtliggende strukturer stadigvæk spiller ind. Ligestillingsforhold, der ikke bare kan gøres op med ved at ændre loven,” siger Jørn Brøndal, lektor og ph.d ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
Han forklarer, at 27-28 procent af de sorte lever under fattigdomsgrænsen. At arbejdsløsheden blandt dem er på 13 procent, hvilket er betydeligt højere end gennemsnittet for USA. I fængselssystemet er næsten 40 procent af de indsatte sorte, og derudover er antallet af teenagegraviditeter og fødsler uden for ægteskab bekymrende højt.
”Denne forarmede baggrund, som mange i den isolerede ghetto bliver født ind i, er en selvforstærkende faktor, som holder udviklingen mod det bedre nede,” siger han.
Jørn Brøndal har set det, han kalder en ”dobbelt udvikling” i de amerikanske ghettoer i tiden efter borgerretsbevægelsens landvindinger i 1960'erne. Med bedre politiske og samfundsmæssige forhold er en sort og slagkraftig middelklasse vokset frem, og mange sorte familier er flyttet ud af ghettoerne til liv med mere stabilitet. Men i takt med at de stærke familier, ”ledestjernerne”, som Jørn Brøndal kalder dem, er flyttet, er tilstandene i ghettoerne blevet endnu værre.
Og det er ikke en udvikling, der vil vende foreløbig. Det vil tage generationer at gøre det arbejde, som borgerretsbevægelsen begyndte i 1960'erne, færdigt og udviske alle raceforskelle. Et sted man dog kan starte, forklarer Jørn Brøndal, er i uddannelsesvæsenet.
”Problemet er lige nu, at der på grund af boligisolation i form af ghettoerne er mange skoler, hvor der næsten kun er sorte og meget få hvide. Det ville være en måde at begynde at komme raceforskellene til livs, hvis man sørgede for at modarbejde raceforskellene i den yngste generation,” siger Jørn Brøndal.