Tysk debat bryder tabu om dødshjælp

Kirkeleder er klar til at sikre sin kone aktiv dødshjælp i Schweiz

Tysklands kirkelige ledere er ikke længere er så afvisende over for aktiv dødshjælp som tidligere.
Tysklands kirkelige ledere er ikke længere er så afvisende over for aktiv dødshjælp som tidligere. Foto: Vera Kuttelvaserova.

Det tyske parlament, Forbundsdagen, skal i løbet af det kommende år tage stilling til et vanskeligt spørgsmål: Har staten ret til at forhindre, at alvorligt syge mennesker får aktiv dødshjælp?

En af de største overraskelser er, at en af Tysklands kirkelige ledere ikke længere er så afvisende over for aktiv dødshjælp som tidligere.

Både Tysklands Evangeliske Kirke, EKD, der er den protestantiske kirkes øverste råd, og den katolske kirke har altid været skarpe modstandere af alle former for aktiv dødshjælp, men netop nu siger lederen af EKD, Niko-laus Schneider, at han er villig til at ledsage sin hustru til Schweiz, hvis hun skulle ønske at få aktiv dødshjælp. Hustruen, Anne, har brystkræft, og parret håber, at hun kan overleve, men hvis det skulle gå anderledes, og hun får mange smerter, er Nikolaus Schneider villig til at opfylde hendes ønske.

”Det ville ganske vist være aldeles mod min overbevisning, og jeg vil bestemt også drøfte det igennem med Anne. Men til slut vil jeg vel føje hende ud af kærlighed, men mod min overbevisning,” siger han i et interview i avisen Die Zeit.

EKD-lederens udtalelser har sat gang i en livlig debat.

Tysklands kansler Angela Merkel har meddelt, at hun afviser enhver form for aktiv dødshjælp, men hendes eget parti - det konservative, kristeligt demokratiske CDU - er splittet i spørgsmålet. For eksempel ønsker næstformanden i det tyske parlament, CDU-politikeren Peter Hintze, at læger får tilladelse til at yde aktiv dødshjælp.

”Hvis mennesker befinder sig i en håbløs situation, skal de selv kunne bestemme, om de vil tage imod den slags hjælp,” siger han til avisen Westfalen-Blatt.

Samme holdning har også flere socialdemokrater, for eksempel SPD's retspolitiske ordfører Burkhard Lischka.

”Hvis de syge kan få lægelig dødshjælp, vil de ikke blive ofre for kvaksalvere, charlataner og folk, der kun er ude på at tjene penge”, siger han til Hannoversche Allgemeine Zeitung.

Under Hitler misbrugte nazisterne begrebet eutanasi til at legitimere drab på blandt andet syge og handicappede mennesker, og derfor har aktiv dødshjælp siden krigen været lidt af et tabuemne for tyskerne.

Journalist Nina von Hardenberg konstaterer i avisen Süddeutsche Zeitung, at den aktuelle debat bryder tabuet:

”Det er i overensstemmelse med tidsånden, at vi ønsker at kunne bestemme, hvordan vores liv ender: Vi bestemmer jo i forvejen, hvordan vi lever, og hvor mange børn vi får - og om disse må være handicappede eller ej. Det er længe siden, at livets begyndelse var hellig for os, så hvorfor skulle det være anderledes med døden? Men hvem har lyst til at leve i et land, hvor døden bliver til en mulig behandlingsmetode, som lægen kan udskrive pr. recept?

Forbundsdagen vil efter al sandsynlighed først træffe en afgørelse i løbet af 2015.