”Vi skal hjælpe svenskerne, før vi forsøger at redde verden”

Sverigedemokraterne har udfyldt et tomrum ved at tale åbent om indvandrerproblemer og kan på længere sigt blive de borgerlige partiers eneste mulighed for et comeback i svensk politik, mener samfundsforsker

De øvrige svenske partier har på forhånd meddelt, at de ikke vil indgå i et samarbejde med Sverigedemokraterne og partiets populære leder, Jimmie Åkesson. Det kan vise sig at være en fejl, mener samfundsforsker.
De øvrige svenske partier har på forhånd meddelt, at de ikke vil indgå i et samarbejde med Sverigedemokraterne og partiets populære leder, Jimmie Åkesson. Det kan vise sig at være en fejl, mener samfundsforsker.

Traditionelt har Sverige et ry for at være et åbent og solidarisk samfund, der igennem mange år - og med åbne arme - har taget imod flygtninge fra verdens konflikter. Men dét selvbillede er i de seneste år blevet udfordret af de højrenationalistiske Sverigedemokraterne, der med den velklædte unge Jimmie Åkesson i front har slået sig op som udfordrer af det politiske etablissement og i høj grad lever af utilfredshed med velfærden og skepsis over for indvandrere.

Et af de steder, hvor partiet står stærkest, er i Skåne i det sydlige Sverige - og i særdeleshed i byen Sjöbo, hvor næsten hver fjerde stemte på Sverigedemokraterne ved Europa-Parlamentsvalget i maj.

En by, Sverigedemokraterne ser som forbillede for landet, og som man tidligere har brugt i kampagnemateriale under sloganet ”Sjöbo viser vejen”.

I modsætning til populære turistmål som Malmø og Ystad, der ligger ud til Skånes kyst og i sommermånederne tiltrækker mange danske feriegæster, er gågaden i Sjöbo 25 kilometer inde i landet næsten tom på denne almindelige augustdag i strålende sol.

På torvet foran den gamle gæstgivergård fra begyndelsen af 1700-tallet står 49-årige Anette Kjellberg sammen med sine to hunde Diablo og Sitta og taler med tre andre lokale. Hun er en af de mange Sjöbo-boere, der ved det kommende valg til september sætter krydset ved Sverige-demokraterne og har på egen hånd mærket nedskæringer i de sociale ydelser.

Hun har tidligere stemt på Socialdemokraterne. Men efter omkring 10 år på overførselsindkomst som følge af sygdom, samtidig med at hun har været alene med tre børn, er hun ikke tilfreds med den fordelingspolitik, som hverken de borgerlige eller venstrefløjen står for.

”Jeg mener, man skal hjælpe folk fra andre steder i verden, men det må bare ikke gå ud over ens eget folk. Vi skal hjælpe svenskerne først og ikke opføre os som en slags Gud, der skal redde hele verden,” siger hun.

Anette Kjellberg mener ikke, at Sverige skal undlade at huse flygtninge, men at omfanget er blevet så stort, at udgifterne udhuler velfærden for de svenskfødte.

”Det er ikke menneskene, der er problemet. Problemet er, at der er så mange,” siger hun.

”Mange oplever, hvordan staten stiller lejligheder til rådighed for indvandrere, men ikke hjælper udsatte grupper som ældre, syge eller stofmisbrugere ordentligt,” siger Anette Kjellberg, der mener, at Sverigedemokraterne i modsætning til Socialdemokraterne tager vare på svenskernes interesser, og at man bør at sænke udgifterne til at hjælpe indvandrere til fordel for socialt udsatte, folkeskolen og ældreområdet.

Ifølge Svend Dahl, der er dr.phil. i samfundsvidenskab fra Stockholms Universitet og tidligere har beskæftiget sig med Sverigedemokraterne i Sjöbo, er årsagen til den store popularitet i netop Sjöbo blandt andet placeringen midt inde i Skåne.

”Sjöbo ligger ganske isoleret geografisk med langt til de store byer, og derfor er det også meget de nære, lokale spørgsmål, der fylder, og ikke så meget de store samfundsperspektiver. Man er ikke rigtig en del af Øresundsregionen, men alligevel tæt nok på, til at folk hører om problemer med indvandrere fra Malmø,” siger han om Sjöbo, der med sine omkring 6000 indbyggere er på størrelse med eksempelvis Brande i Danmark.

”Sjöbo drager ikke fordel af den økonomiske udvikling i regionen og er omkranset af byer, hvor økonomien er dårlig, og butikkerne står tomme,” siger Svend Dahl, der endvidere peger på, at byen igennem mange år har haft en stor indvandrerskeptisk befolkningsgruppe.

”Der er også lokale personfaktorer, som at den tidligere leder af Centerpartiet i Sjöbo, Sven-Olle Olsson, i 1988 tog initiativ til en afstemning om flygtningespørgsmålet, der viste, at de fleste Sjöbo-borgere var modstandere. Han grundlagde desuden et lokalt parti (Sjöbopartiet, red.), så derfor er der en historisk tradition for indvandrerskepsissen,” siger han.

I de seneste meningsmålinger står den nuværende borgerlige regering til at miste magten ved det kommende valg, blandt andet fordi de indtil videre har taget afstand fra Sverigedemokraterne, som man ikke vil samarbejde med. Dermed vil den borgerlige koalitionsregering ikke få nok mandater til at fortsætte. Men hvis de borgerlige i fremtiden skal gøre sig forhåbninger om at rykke ind i regeringsbygningerne i Norrmalm i Stockholm, kan det blive nødvendigt at samarbejde, vurderer Svend Dahl.

”Der er folk hos Moderaterne (det konservative regeringsparti, red.), som sympatiserer med Sverigedemokraternes restriktive indvandrerpolitik. Og partiet kan ende med at foretage den kalkule, at den eneste mulighed for at skabe et borgerligt flertal er at samarbejde,” siger han.

”Jeg ved, at Moderaterne i Malmø allerede diskuterer det lokalt. Fredrik Reinfeldt (den svenske statsminister fra Moderaterne, red.) vil ikke gøre det, men når han før eller siden går af, bliver det også en diskussion på nationalt niveau,” vurderer Svend Dahl.

På landsplan står Sverigedemokraterne i de seneste opinionsmålinger til at blive det tredjestørste parti i Rigsdagen med omkring 12 procent af stemmerne og er dermed siden seneste valg for alvor brudt igennem.

Marie Demker, der er professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet og tidligere i år udgav bogen ”Sverige for svenskerne” om indvandrermodstanden, mener, at forklaringen på partiets popularitet ligger i en ændring i den politiske struktur.

”Der har været en forandring i den politiske debat i både Sverige og mange andre steder i Europa. Man taler mere og mere om værdipolitik og integration og mindre om fordelingspolitik, der traditionelt har været den store skillelinje mellem venstre- og højrefløjen,” siger hun.

”Den udvikling har gjort, at partier som Sverigedemokraterne og Feministisk Initiativ (venstreorienteret ligestillingsparti, red.) er kommet frem og har fået en platform,” vurderer Marie Demker, der desuden peger på, at Sverigedemokraternes stemmefremgang siden valget i 2010 nu har nået et mætningspunkt.

”Det er svært at sige klart, om partiet går enkelte procenter frem, men de vil højst sandsynligt ligge et sted mellem 10 og 15 procent af stemmerne. Jeg tror ikke, de kan få større popularitet, medmindre de udvikler politikken fra næsten kun at handle om integration. Vil de have flere vælgere, bliver de nødt til at få en ny dagsorden,” siger Marie Demker.

Hun vurderer, at årsagen til, at de fleste svenskerne stadigvæk er positive over for indvandring, er, at man siden slutningen af Anden Verdenskrig har haft tradition for at tage imod flygtninge.

Eksempelvis da den svenske grev Folke Bernadotte i slutningen af krigen ledede redningsaktionen kendt som ”De hvide busser”, der fragtede fanger fra de tyske koncentrationslejre til Sverige.

Anette Kjellberg fra Sjöbo stemmer på Sverigedemokraterne, blandt andet fordi hun mener, at hjælpen til indvandrere er gået ud over velfærden for svenskerne.
Anette Kjellberg fra Sjöbo stemmer på Sverigedemokraterne, blandt andet fordi hun mener, at hjælpen til indvandrere er gået ud over velfærden for svenskerne. Foto: Lene Bakke Haga