Traditionelt har Norge sammen med Danmark og Sverige været et af de lande, der giver den største andel af statsbudgettet i støtte til verdens fattige, men i forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger vil det norske regeringsparti Fremskridtspartiet nu reducere støtten.
Næstformand i partiet, Per Sandberg, siger således i et interview til Vårt Land, at man ønsker at skære i antallet af lande, der modtager støtte, fra omkring 120 til mellem 60 og 70. Han lægger desuden op til, at bistandshjælpens procentdel af bruttonationalproduktet skal reduceres fra i mange år at have ligget omkring en procent.
”I dag får 116 lande bistand af Norge, og det er alt for mange. Flere af landene har slet ikke brug for økonomisk hjælp fra Norge,” siger Per Sandberg til avisen.
”Vi skal holde op med at tale om bistandsprocenten. Vi bør i stedet være optaget af at bruge pengene på den rigtige måde og ikke af, om vi bruger præcis én procent af bruttonationalproduktet.”
En melding, der har åbnet debatten om forholdet mellem størrelsen og effektivitet af bistanden. Eksempelvis skriver dagbladet VG, at den norske bistandsdebat er groet fast i spørgsmålet om procentgrænsen frem for at diskutere, hvordan pengene bliver brugt.
”Der findes desværre talrige eksempler på, at bistand har forværret tilstanden i lande med skrigende behov for hjælp. Og der findes endda flere historier om, hvordan bistand ikke har haft nogen virkning eller er forsvundet i korruption,” skriver avisen i en leder.
”I stedet for at se os blinde på den ene procent, bør debatten handle om, hvilken type bistand Norge skal give, hvem der skal modtage den og hvordan,” skriver VG.
I går gik den borgerlige regering til forhandlingsbordet på Akershus Fæstning ved Oslo for at lægge statsbudgettet for et af verdens rigeste lande. Og her ser det ud til, at netop udgiften til bistandshjælp bliver et af de hårdeste forhandlingspunkter for statsminister Erna Solberg fra det borgerlige parti Højre.
Hun har selv ved flere lejligheder sagt, at hun ønsker at beholde bistanden på en procent, men har ikke givet svar på, hvordan hun vil håndtere spørgsmålet under forhandlingerne, hvis det andet regeringsparti - Fremskridtspartiet - stiller sig på hælene.
Nordmændene selv er ifølge en undersøgelse fra den statslige institution Statistisk Sentralbyrå i stigende grad kritiske over for effekten af bistanden. Undersøgelsen fra 2013 viser eksempelvis, at selvom 82 procent af nordmændene er tilhængere af, at man giver bistand til udviklingslande, er 37 procent samtidigt for, at man reducerer omfanget af støtten.
Hvis statsminister Erna Solberg skulle ende med at gå med på Fremskridts-partiets forslag, risikerer regeringen dog at komme i mindretal i Stortinget. Dette fordi både støttepartierne Kristendemokraterne og Venstre samt hele venstrefløjen er imod at reducere bistanden.
Hos Norges største parti - det socialdemokratiske Arbejderpartiet - er man bekymret for, at andre lande med Norge som forbillede vil følge trop og skære i støtten, mens støttepartiet Venstre lægger vægt på, at økonomien er så god, at der ikke er behov for at skære i støtten.
”At et af verdens rigeste lande ikke skal kunne afsætte én procent af bruttonationalproduktet til verdens fattigste lande er både småligt og utænkeligt,” siger stortingsmedlem for Venstre Iselin Nybø til Vårt Land.
Centerpartiet foreslår sågar at hæve bistanden i en kort periode som følge af de humanitære kriser i eksempelvis Irak, Syrien og på Afrikas Horn.
”Centerpartiet har som mål at bruge én procent af statens indtægter på bistand, og det vil vi holde fast i. Men i år er et ekstraordinært år, hvor behovet for støtte er ufatte-ligt stort,” siger formand Trygve Slagsvold Vedum til Dagsavisen.
Han har spottet muligheden for at bringe regeringen i mindretal.
”Alle, der har magt, har et ansvar. Det er ikke et mål i sig selv, at vi skal stemme regeringen ned, men vi har nu en mulighed for at skabe et humanitært flertal i Stortinget,” siger han til Dagsavisen.