Jublen var stor, da indbyggere i Gaza fejrede, at Israel og Hamas med Egyptens hjælp sent i forgårs blev enige om en våbenhvile uden en fastlagt slutdato. Med råb om at ”Gud er stor” og skudsalver op i luften forsøgte palæstinenserne at overbevise hinanden om, at krigen er endt med en sejr.
Men på trods af de umiddelbare jubelscener melder spørgsmålet sig i både Israel og Gaza, hvad man egentlig fik ud af den krig, der endte med at vare i 50 dage.
Ifølge politologen Mkhaimar Abusada fra Al-Azhar Universitet i Gaza er stemningen blandt folk i Gaza meget kritisk over for Israel, men man begynder også at sætte spørgsmålstegn ved Hamas:
”Hvorfor skulle vi igennem alt dette? Hvorfor er der ikke nogen rigtig våbenhvile? Hvorfor provokerede vi Israel ind i denne krig? Især den seneste uge er flere af denne slags spørgsmål dukket op hos palæstinenserne,” siger han til The New York Times.
Konsekvenserne af krigen er åbenlyse. Godt 2200 har mistet livet, store byområder i Gaza er jævnet med jorden, tusindvis af palæstinensere er blevet hjemløse og hundredvis af israelske familier tæt på grænsen til Gaza har måttet forlade deres hjem sommeren over på grund af raketbeskydning.
Men lige så klare konsekvenserne er, lige så slørede er resultaterne af kampene.
”Den egyptiske våbenhvileaftale, som Israel accepterede i tirsdags, gav ikke et eneste positivt resultat,” lyder den kontante konklusion fra den israelske kommentator Barak Ravid i dagbladet Haaretz.
Aftalen mellem Hamas og Israel betyder, at Israel slækker lidt på sin blokade af Gaza, så humanitær hjælp og byggematerialer nemmere kan passere grænsen. Desuden får fiskerne i Gaza nu mulighed for at sejle op til seks sømil ud fra kysten og smide deres garn. Tidligere gik grænsen ved tre sømil.
Ingen af de hovedkrav, som Israel og Hamas har haft ved forhandlingerne, er der dog fundet en løsning på.
Israel kræver, at Hamas og andre militære grupper i Gaza skal afvæbnes. Hamas vil derimod have, at Israel ophæver sin blokade og vil samtidig have mulighed for at bygge en havn og en lufthavn.
Disse langt sværere spørgsmål skal først drøftes om en måned. I Israel bliver våbenhvileaftalen mødt med kritik fra både den politiske højre- og venstrefløj og især blandt lokalpolitikere i byer tæt ved grænsen til Gaza.
Hovedkritikken lyder, at sikkerhedssituationen i det sydlige Israel ikke er blevet bedre nu, end den var før konflikten.
Og da hovedspørgsmålene ikke er løst, er det blot et spørgsmål om, hvornår konflikten vil bryde ud igen.
At Israel og Hamas alligevel er gået med til Egyptens forslag skyldes ifølge flere analytikere, at begge parter er slidt efter den langvarige konflikt.
I Israel begynder skoleåret efter sommerferien på mandag, hvilket vil være næsten umuligt i byerne tæt på Gaza, der har været under kraftig granatbeskydning de seneste dage. Samtidig er den humanitære situation i Gaza yderst kritisk, da der mangler både vand og elektricitet i det meste af området.