Den ukrainske militære fremgang i Østukraine i de seneste dage fik i går et alvorligt knæk. De prorussiske separatister overtog i går angiveligt kontrollen med den ukrainske by Novoasovsk og tvang dermed det ukrainske militær til at trække sig tilbage til byen Mariupol. Novo-asovsk ligger i den sydøstlige Ukraine, og indtagelsen af byen kan være et forsøg på at skabe en korridor mellem Rusland og den russisk-annekterede ukrainske halvø Krim.
Separatisternes offensiv i det sydøstlige Ukraine skete, nogle få timer efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske modpart, Petro Porosjenko, mødtes under fire øjne i Hvideruslands hovedstad, Minsk.
Petro Porosjenko beskyldte i går Rusland for at yde støtte til separatisterne ved Novo-asovsk, som han betegnede som russisk invasion. Han aflyste på grund af den påståede russiske invasion et planlagt besøg i Tyrkiet og indkaldte til et hastemøde i Det Ukrainske Sikkerhedsråd.
Russernes hjælp i Østukraine blev i går ligeledes bekræftet af separatisternes leder, Aleksander Zatjartjenko, som i et interview i den russiske tv-station Rossija 24 indrømmede, at mindst 1000 russere kæmper på separatisternes side. Han anførte dog, at de russiske soldater ikke tilhører Rusland militære styrker, men består af frivillige og tidligere soldater. Talsmand for den russiske præsident, Dmitrij Peskov, ville i går ikke kommentere den ukrainske præsidents beskyldninger og henviste til, at Kreml vil komme med en officiel udtalelse senere.
Lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet Søren Riishøj mener ikke, man skal tage den seneste udvikling i Østukraine og den påståede russiske invasion for det, den ser ud til. Han ser gårsdagens begivenheder i Østukraine som et tegn på, at den ukrainske krise snart kan munde ud i en våbenhvile og være et forsøg på en positionering fra russernes og separatisternes side før en eventuel våbenhvile.
”Der er våbenhvileforhandlinger i gang, så de seneste aktiviteter i Donbas-regionen kan være et forsøg på at få den stærkeste udgangsposi-tion, inden en eventuel våbenhvile træder i kraft. Det handler ligeledes om ikke at tabe ansigt og være den stærke,” siger Søren Riishøj og tilføjer, at meldingerne derudover også kan være et forsøg på at styrke separatisternes moral og kampberedskab.
”Separatisternes meldinger om russiske soldater, som kæmper på deres side, afstiver separatisternes kampberedskab og moral og retfærdiggør deres kamp,” siger Søren Riishøj og opsummerer:
”I værste fald bliver vi vidner til en regulær militær intervention, i bedste fald er det forspillet til en våbenhvile.”
Ukraine anmodede i går om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd, som blev holdt i aftes efter redaktionens deadline. Situationen i Ukraine er ligeledes på programmet på et ekstraordinært udenrigsministertopmøde i Bruxelles i morgen, hvor Petro Poro-sjenko også vil deltage.
Den franske præsident, Francois Hollande, betegnede i går en eventuel russisk invasion i Ukraine som uacceptabel og en grund til nye økonomiske sanktioner mod landet.
Den tyske kansler, Angela Merkel, anmodede Vladimir Putin om en forklaring på de russiske aktiviteter i Rusland.
Det russiske forsvarsministerium benægtede ifølge nyhedsbureauet Reuters i aftes på det kraftigste meldinger om, at landets militær opererer i det østlige Ukraine. Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov, lod også meddele, at der aktuelt ikke er planer om et nyt møde mellem Vladimir Putin og Petro Porosjenko.