Der var ingen slinger i valsen, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidste forår besøgte Tanzania og blev spurgt til størrelsen af den danske udviklingsbistand:
”Vi vil gerne op på en procent (af bruttonationalindkomsten, BNI), og det er stadig vores mål,” sagde hun ifølge det danske nyheds-bureau Ritzau.
Målet om en procent af BNI i udviklingsbistand har fulgt regeringen siden dens dannelse i 2011 - det står direkte i regeringsgrundlaget - og mere udviklingsbistand har været et af de områder, hvor regeringspartierne har yndet at fremhæve forskellen mellem sig selv og den borgerlige opposition.
Alligevel tegner det til, at regeringen slutter denne regeringsperiode med en gennemsnitlig bistandsprocent, der både ligger et godt stykke under målet om en procent - og under den andel, som den tidligere VK-regering brugte på udviklingsbistand.
Ifølge tal fra OECD, som Red Barnet har analyseret, brugte VK-regeringen i gennemsnit 0,853 procent af BNI på udviklingsbistand i sin regeringstid fra 2001-2011. SR-regeringen (indtil januar 2014 med SF) vil til sammenligning have brugt 0,835 procent i årene 2012-2015, hvis tirsdagens finanslovsforslag går igennem.
”Vi er meget skuffede over, at regeringen ikke benytter den sidste finanslov i sin regeringsperiode til at markere sig på bistandsområdet. Med alle de ting, der sker i verden, har jeg svært ved at forstå, at regeringen ikke begynder at løfte sig mod en procent. Det er uambitiøst,” siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.
Hun peger på, at det er regeringen selv, der har skrevet målet om en procent ind i regeringsgrundlaget. Og der er mere på spil end principper, understreger hun.
”0,17 procent mere - eller blot et stykke af det - ville gøre en fantastisk forskel. Det er jo rigtige penge, der bliver udløst, når andelen stiger. Nogle af os ved, hvor lidt der skal til for at skabe en forandring,” siger Mimi Jakobsen.
Udviklingsminister Mogens Jensen (S) afviser, at regeringen har svigtet sine egne ambitioner på udviklingsområdet. Han fremhæver, at SR-regeringen hvert eneste år har brugt flere penge på udviklingsbistand, målt i kroner og øre, end den tidligere regering. Desuden hæfter han sig ved, at VK-regeringen, før regeringsskiftet i 2011, havde besluttet sammen med Dansk Folkeparti at fastfryse udviklingsbistanden på beløbet fra 2010 - 15,2 milliarder kroner. Det ville, hvis VK var kommet til magten, havde medført, at bistanden havde udgjort 0,76 procent af BNI.
”Hvis VK havde haft regeringsmagten i de forløbne år, ville der have været 1,7 milliarder mindre til udviklingsbistand. Det kan jeg ikke med min bedste vilje se som nogen fordel for de fattige,” siger Mogens Jensen.
”Vores regering har derimod hvert eneste år sikret flere penge til u-landene. Det er kroner og øre, der betyder noget for de fattige. Ikke procenter,” siger han.
Mogens Jensen mener ikke, at det er rimeligt at skose regeringen for have holdt bistanden konstant på 0,83 procent af BNI (med undtagelse af 2013, hvor den var 0,85 procent), selvom det erklærede mål er en procent af BNI.
”Jeg kan ikke forstå kritikken. Vi har aldrig lovet, at bistanden skulle stige til én procent i denne regerings-periode. Det, vi har sagt og skrevet, er, at det skulle ske over en årrække. Vi har også et hensyn at tage til den danske økonomi. Der er også ting, der skal prioriteres i vores eget velfærdssamfund. Sundhedsområdet for eksempel. Regeringen er nødt til at anlægge en helhedsbetragtning,” siger udviklingsministeren.
Tidligere på ugen blev regeringen, som omtalt i Kristeligt Dagblad, også kritiseret for at udvande sin indsats over for de fattigste mennesker i verden til fordel for øget fokus på terrorbekæmpelse, miljø, klima og handel. Leder af Center for Afrika-studier ved Københavns Universitet Stig Jensen mente, at der er et skifte på vej i dansk bistand, som går ud over de fattigste.
Mogens Jensen kalder Stig Jensens kritik for ”grænsende til det useriøse”.
”Der er og har aldrig været tvivl om, at formålet med dansk bistand er at hjælpe verdens fattigste. Vi er bare nødt til at indse, at det skal ske på en anden måde i dag end i 1970'erne. Når jeg for eksempel går meget op i at skabe arbejdspladser - og jeg må understrege, at vi taler om arbejdspladser i udviklingslandene - skyldes det jo, at uden arbejdspladser kan folk ikke tjene penge og skabe sig en bedre tilværelse. Uden et aktivt erhvervsliv får vi aldrig afskaffet fattigdommen. Det er præcis som i Danmark,” siger han.
Det er også blevet bemærket i de to støttepartier, SF og Enhedslisten, at regeringen heller ikke denne gang har fremlagt et finanslovsforslag, der åbner for en stigning i bistandsprocenten.
Trine Mach, udviklings-politisk ordfører i SF, er nærmest resigneret. Med de foregående års udvikling in mente havde hun på forhånd opgivet at sætte næsen op efter et løft fra de 0,83 procent af BNI.
”Jeg er ikke overrasket. Jeg havde ikke regnet med, at regeringen ville indfri målsætningen,” siger hun.
Det er stadig SF's politik, at udviklingsbistanden skal udgøre en procent af BNI. Alligevel vil Trine Mach ikke love, at partiet tager det med som et krav i de kommende finanslovsforhandlinger.
”Der kommer forhandlinger på en lang række områder, og jeg kan ikke komme ind på, hvad vores positioner er,” siger hun.
Mere konkret er Christian Juhl, udviklingspolitisk ordfører i Enhedslisten, der allerede har skrevet spørgsmålet om en øgning op mod en procent øverst på listen over de 28 punkter, han gerne vil drøfte med Mogens Jensen.
”Det er på tide, at vi kommer fremad. Regeringen har selv lagt barren højt, men den har ikke flyttet sig ud af stedet, siden den blev dannet. Vi savner en plan for, hvordan den har tænkt sig at komme op mod en procent. Det kunne for eksempel ske over en seksårig periode,” siger Christian Juhl.
Med på listen er også ønsket om at drøfte med Mogens Jensen, hvordan opgørelsen over udviklingsbistanden bliver ”renset” for diverse bevillinger, som egentlig ikke handler om strategisk hjælp til bekæmpelse af fattigdom, men om alt muligt andet - jævnfør kritikken fra Stig Jensen - fra klima til sikkerhed.
”Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik et renere og klarere tal for, hvor stor en del af BNI, der går til egentlig fattigdomsbekæmpelse. I øjeblikket er der en tendens til, at pengene tages fra bistanden hver gang, der sker noget ude i verden,” siger Christian Juhl.