Verden er fredeligere, end vi tror

Rekordmange flygtninge og tusinder af dræbte i Mellemøstens og Afrikas krige er ikke ensbetydende med, at verden er blevet mere turbulent

Personer på flugt fra borgerkrigen i Sydsudan. Klik på pilen for at se flere billeder. -
Personer på flugt fra borgerkrigen i Sydsudan. Klik på pilen for at se flere billeder. - . Foto: Nichole Sobecki/AFP/Scanpix.

Det er svært ikke at blive overvældet af den gru og brutalitet, som krigene i blandt andet Syrien, Irak og Sydsudan fører med sig. Sommeren over har det virket, som om internationale nyheder kun kunne handle om vold, flygtninge og lidelser - det eneste, der varierede, var lokaliteten.

På godt og ondt er realiteten dog, at verden i store træk ligner sig selv. Der er stort set det samme antal konflikter (med mindst 25 dødsofre årligt) i verden i dag som for 10 år siden, og når omfanget af dræbte og flygtninge er særlig højt i disse år, skyldes det først og fremmest krigen i Syrien.

”Verden er et råt sted, men den er ikke på vej ud i mere kaos end normalt,” siger Jack Snyder, professor i international politik ved Colombia Universitet i New York med speciale i borgerkrige og interne konflikter.

Jack Snyder advarer mod at drage forhastede konklusioner om verdens tilstand på baggrund af nogle få års udvikling. Det er kun et par år siden, at mange forskere var ved at falde over deres egne ben for at fremhæve, at krig var ved at være et overstået fænomen, og verden et langt fredeligere sted at leve. Tendensen viser sig nu at være knap så markant som håbet.

”Lige som det var en fejltagelse at overdrive tendensen til fred på baggrund af nogle få forholdsvis gode år, vil det være forkert at se en dramatisk tendens i den seneste håndfuld krige. Målt med historiske alen er dødstallet i Syrien ikke ekstraordinært, krigen mellem Iran og Irak i 1980'erne resulterede i flere dødsofre,” siger han med henvisning til, at der i denne krig døde næsten en halv million mennesker.

Set i det lange perspektiv var verden i det hele taget mere rå nogle årtier tilbage.

Selv med de høje dødstal i Syrien, bliver der stadig slået færre mennesker ihjel i krig i disse år, end der ellers er blevet i det meste af perioden efter Anden Verdenskrig. Under den kolde krig blev der årligt slået 200.000 mennesker ihjel i gennemsnit.

”Der er ikke noget at sige til, at folk har en fornemmelse af, at verden er ved at ramle sammen om dem - især fordi mange af de nuværende krige og konflikter foregår tæt på Europa - men overordnet set er der en helt klar nedgang i antallet af konflikter og antallet af dræbte siden afslutningen af den kolde krig,” siger Henrik Urdal, forskningsprofessor ved det norske fredsforskningsinstitut Prio.

Han henviser blandt andet til de internationalt anerkendte opgørelser, som laves ved det svenske Uppsala Universitets Program for Konfliktdata, UCDP. Den seneste rapport fra sommeren 2014 viser, at antallet af krige, der koster flere end 1000 mennesker livet om året, er faldet fra 15 i begyndelse af 1990'erne til 7 i 2013. Det er mere end en halvering af antallet af alvorlige krige. Samlet set har antallet af konflikter, som medfører flere end 25 dødsofre, ligget stabilt de seneste 10 år, med en variation på mellem 31 og 37 konflikter.

Professor i freds- og konfliktforskning ved Uppsala Universitet Peter Wallensteen mener, at når de aktuelle krige gør så stærkt indtryk på os, hænger det sammen med den enorme brutalitet, der bliver udvist.

”Det er chokerende at opleve den overlagte krigsførelse mod civile, ikke mindst mod kvinder, med henblik på at fordrive mennesker fra deres hjem. Og vi bliver terroriseret og skræmt, fordi vi ser og hører de brutale metoder direkte via de sociale medier,” siger Peter Wallensteen.

Georg Sørensen, professor i international politik ved Aarhus Universitet med speciale i blandt andet demokrati, svage stater og den internationale verdensorden, deler bekymringen over den stribe af intense krige og konflikter, der det seneste år har jaget flere mennesker på flugt end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Men han hæfter sig også ved de fremskridt, der er sket.

”Jeg hører til dem, der er både optimist og pessimist,” siger han.

På positivsiden tæller, at det ”store gamle problem” - krig mellem etablerede stater - er ved at gå af mode. Det seneste årti har verden ikke oplevet en egentlig krig mellem to selvstændige lande. De nationale forsvar råder tilsammen over omkring 20 millioner soldater, men langt hovedparten af dem når aldrig længere end til de hjemlige øvelsesterræner.

”Vi har fået en stribe demokratier, som ikke kunne drømme om at gå i krig mod hinanden, uanset hvor store uenigheder der opstår. Tænk bare på Danmark og Sverige, der nærmest har verdensrekorden i mellemstatslige krige. 29 gange har de to lande været i krig. Men det er jo fuldstændig utænkeligt, at de skulle indlede en krig i dag,” siger Georg Sørensen.

Krigen i det østlige Ukraine bekræfter udviklingen. Selvom det er en offentlig hemmelighed, at Rusland støtter de russisk-venlige oprørere i det østlige Ukraine, både militært, politisk og økonomisk, er der trods alt ikke tale om åben krig mellem Ukraine og Rusland. Og det bliver der næppe heller.

”Ukraine rører ikke ved tesen. Alle er helt sikre på, at det ikke udvikler sig til en storkrig mellem Rusland og Vesten,” siger han.

Georg Sørensen peger på, at krige og konflikter i dag snarere opstår internt i svage stater præget af korrupte ledere, dårlig økonomi og samfund, der ikke hænger sammen.

”De svage stater har været der i mange år, men de er blevet mere udsatte for konflikter de senere år. Dels har deres autokratiske magthavere sværere ved at finde venner, som de kan gemme sig bag, dels er befolkningerne flere steder i bevægelse og gør oprør,” siger han.

Endelig spiller det en rolle for udviklingen af flere konflikter, at Vesten uden den store succes har grebet ind i det pågældende land, eksempelvis Afghanistan og Irak - med det resultat, at udviklingen er kørt yderligere af sporet.

”Vi har efterhånden lært, at man ikke kan opbygge sammenhængende regeringsstrukturer i et land, uden at man har lokalbefolkningen med, men hvordan det bedst sker, har vi ikke rigtig fundet ud af,” siger Georg Sørensen.

Det har efterladt de vestlige lande med en betydelig frustration.

”Det bedrøvelige facit er indtil videre, at de interne konflikter i de svage stater griber om sig. Og vi ved ikke, hvad vi skal gøre. Vi er trætte, og vi ved, at de store interventioner ikke hjælper. Men vi føler, at vi skal reagere.”

Sammenbruddene i et land opstår ifølge Nils Petter Gleditsch, forskningsprofessor ved norske Prio, ofte, når det går fra et autoritært til et demokratisk system. Som for eksempel Irak.

”Når man hverken har diktatoren til at holde alle under kontrol eller demokratiet til at formidle fredelige løsninger, kan det gå galt,” som Nils Petter Gleditsch tidligere har sagt til Kristeligt Dagblad.

Hans kollega Henrik Urdal minder dog om, at uanset hvor afstumpede og fastlåste krigene kan synes, vidner historien også om, at selv de mest langvarige konflikter på et tidspunkt får en ende.

”Vi lader os påvirke meget af krigen i Syrien, og der er desværre heller ingen grund til optimisme, men der er også eksemper på voldsomme konflikter, der tidligere er blevet løst, så der er ingen grund til at tro, at Syrien betegner verdens undergang,” siger Henrik Urdal.

Latinamerika er et udpræget eksempel på en region, hvor krige og konflikter har stået på nakken af hinanden i årtier, på samme måde som det nu synes at være tilfældet i Mellemøsten. Her er borgerkrige og militærdiktaturer efterhånden blevet afløst af demokratisering og økonomisk vækst. Selv den mest sejlivede konflikt - kampene i Colombia mellem Farc-guerillaen og regeringen - ser ud til at nærme sig sin afslutning.

Desværre er netop de meget lange konfliktforløb et af kendetegnene ved den nyere tids krige. I modsætning til de ”gammeldags” krige mellem lande, der som hovedregel varede forholdvis få år, trækker borgerkrige og interne konflikter ofte ud i årevis. Borgerkrigene i Sri Lanka og Sudan (før dannelsen af Sydsudan) eller konflikterne i Nordirland og mellem Israel og Palæstina er nogle af de mest halsstarrige eksempler.

A Syrian refugee boy plays outside a tent during the first day of the Muslim festival of Eid-al-Adha at the Arbat refugee camp in the northern Iraqi province of Sulaimaniya, October 15, 2013. Child refugees who have fled Syria's civil war are vulnerable to exploitation including early marriage, domestic violence and child labour, despite efforts to keep them in school, the U.N. Children's Fund (UNICEF) said on Thursday. More than one million children, some without parents or close relatives, are....
A Syrian refugee boy plays outside a tent during the first day of the Muslim festival of Eid-al-Adha at the Arbat refugee camp in the northern Iraqi province of Sulaimaniya, October 15, 2013. Child refugees who have fled Syria's civil war are vulnerable to exploitation including early marriage, domestic violence and child labour, despite efforts to keep them in school, the U.N. Children's Fund (UNICEF) said on Thursday. More than one million children, some without parents or close relatives, are.... Foto: Yahya Ahmad/Reuters/Scanpix
TOPSHOTS  Peshmerga fighter guard a position on front line of fighting with Islamic State (IS) militants 20 kilometres east of Mosul, on August 18, 2014. Kurdish peshmerga fighters backed by federal forces and US warplanes pressed a counter-offensive Monday against jihadists after retaking Iraq's largest dam, as the United States and Britain stepped up their military involvement. AFP PHOTO/AHMAD AL-RUBAYE
TOPSHOTS Peshmerga fighter guard a position on front line of fighting with Islamic State (IS) militants 20 kilometres east of Mosul, on August 18, 2014. Kurdish peshmerga fighters backed by federal forces and US warplanes pressed a counter-offensive Monday against jihadists after retaking Iraq's largest dam, as the United States and Britain stepped up their military involvement. AFP PHOTO/AHMAD AL-RUBAYE Foto: Ahmad al-Rubaye/AFP/Scanpix
19 Aug 2014, Lviv, Ukraine - - - Lviv, Ukraine. 19th August 2014 - - In Lviv airport 11 coffins were shown during a military funeral. Russian President Vladimir Putin will meet with Ukrainian President Petro Poroshenko and European Union officials next week in Minsk. - - - Image by © Pavlo Palamarhuk/Demotix/Corbis
19 Aug 2014, Lviv, Ukraine - - - Lviv, Ukraine. 19th August 2014 - - In Lviv airport 11 coffins were shown during a military funeral. Russian President Vladimir Putin will meet with Ukrainian President Petro Poroshenko and European Union officials next week in Minsk. - - - Image by © Pavlo Palamarhuk/Demotix/Corbis Foto: Pavlo Palamartjuk/Demotix/Scanpix