De ansatte på Islands Nationale Center for Krisekoordinering og Islands Meteorologiske Institut har i snart to uger arbejdet på højtryk i forsøget på at holde trit med udviklingen i landets største vulkan, Bardarbunga.
Flere gange er alarmniveauet hævet til rød, som er det højeste trin i Islands beredskab, af frygt for, at et større vulkanudbrud var på vej. Det skete senest i går, da lava begyndte at bryde frem langs en kilometer lang sprække på kanten af gletsjeren Dyngjujökull, der ligger cirka 40 kilometer vest for Islands største vulkan Bardarbunga. Det er den flydende stenmasse (magma) under Bardarbunga, der har sat sig i bevægelse opad og er brudt gennem Jordens overflade.
Men uanset hvor intenst de lokale eksperter og myndigheder følger vulkanen, kan de i sidste ende kun gætte på, hvad der vil komme til at ske. Selvom det vælter ind med informationer om vulkanens aktivitet fra alverdens avanceret måleudstyr i området - oplysninger om blandt andet mulige jordskælv, bevægelser i magmaen eller mulig deformering af jordskorpen - er det i praksis umuligt at forudsige mere end et par timer frem, hvordan vulkanen vil opføre sig.
”Det er ekstremt svært at lave prognoser for en vulkan i udbrud. Det er faktisk helt umuligt at forudsige præcist, hvad der vil ske,” siger Anders Schomacker, forskningslektor på Naturhistorisk Museum ved Københavns Universitet.
Anders Schomacker har forsket ved Islands Universitet og har speciale i Islands vulkaner. Han peger på, at selvom meget tyder på, at udbruddet bliver lille og fredeligt, fordi det ligger uden for gletsjerkanten, kan situationen lynhurtigt ændre sig.
”Aktiviteten kan flytte sig eller blive større. Hvis der kommer et udbrud op gennem gletsjeren, giver det en helt anden dynamik, fordi magmaen så kommer i kontakt med is,” siger Anders Schomacker.
Det er mødet mellem magma og is eller vand, der danner den vulkanaske, som kan give flytrafikken store problemer. Når magmaen bliver slynget ud af vulkanen, pulveriseres den til bittesmå partikler, som kan danne skyer og føres med af vinden. Det var det, der skete i 2010, da vulkanen under gletsjeren Eyjafjallajökull gik i udbrud og skabte så voldsomme askeskyer, at omkring 94.000 flyafgange blev aflyst.
”Indtil videre tegner det godt for flytrafikken, fordi det aktuelle udbrud ikke ligger under gletsjeren,” siger Anders Schomacker.
At intet er givet, når man står med en aktiv vulkan, minder dog også den skotske vulkanolog Dave McGarvie, der har arbejdet med Islands vulkaner i 30 år, om.
”Det mest sandsynlige scenarie kan ændre sig med øjeblikkelig varsel. Det er en del af morskaben og frustrationen,” siger han til videnskab.dk.