De russiske magthavere i Kreml og vestlige ledere fører op til Natos topmøde senere i denne uge en krig på ord, der får nogle analytikere til at advare om, at en storkrig kan bryde ud i Europa i forlængelse af Ruslands nationalistiske ambitioner og vedvarende aggression i Ukraine.
Blandt dem er den amerikanske udenrigskommentator og Østeuropa-ekspert Anne Applebaum, der i en opsigtsvækkende kommentar i avisen Washington Post skriver, at befolkningerne i Ukraine og Centraleuropa kan være nødt til at berede sig på en ”totalkrig”.
I de seneste dage har russiske tropper marcheret over grænsen til det sydøstlige Ukraine bærende på et flag tilhørende en hidtil ukendt nation, ”Novorossija” (Nyt Rusland), og ingen synes lige nu at være i stand til at standse den ekspansions-ivrige russiske præsident Vladimir Putin, skriver hun.
”Er det hysterisk at forberede sig på storkrig? Eller er det naivt at lade være,” spørger Anne Applebaum, der sammenligner situationen i dag med optakten til Anden Verdenskrig.
Også den russiske systemkritiker og analytiker Andrei Piontkovskij råber vagt i gevær. I en nylig russisksproget artikel fremfører han, at Putin overvejer begrænsede atomangreb mod en baltisk hovedstad eller en polsk by for at bevise, at Nato er en menings-løs enhed, der ikke vover et modangreb af frygt for en endnu større katastrofe.
”Putin ved, at Nato-landene ved, at hvis de kommer Estland til hjælp, så kan Putin reagere med et meget begrænset atomangreb og ødelægge eksempelvis to europæiske hovedstæder. Ikke London og ikke Paris, naturligvis,” skriver Piontkovskij ifølge en oversættelse i det amerikanske onlinetidsskrift The Interpreter.
Nato-topmødet i slutningen af denne uge bliver ”afgørende i Natos historie”, sagde forsvarsalliancens generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, på et pressemøde i Bruxelles i mandags, hvor han lagde op til vedtagelsen af en ny beredskabsplan og slog fast, at Nato må forholde sig til den virkelighed, at russerne regner alliancen som en modstander.
Og i går bebudede en sikkerhedsrådgiver i Kreml, Mikhail Popov, at Rusland vil ændre sin militærdoktrin som svar på Natos udvidelse i Østeuropa og situationen i Europa og Ukraine.
”Den kendsgerning, at Nato-medlemsstaternes militære infrastruktur kommer tættere på vores grænser, herunder via udvidelse, vil fastholde det som en af de eksterne trusler for den russiske føderation,” sagde Mikhail Popov.
En storkrig i Europa er imidlertid usandsynlig, vurderer flere danske eksperter. Ingen af parterne har en interesse i at gå i krig mod hinanden, understreger eksempelvis lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
”Det er rigtigt, at parterne bruger militære signaler til at føre en kold krig mod hinanden. Men det er værd at bemærke, at Nato og vestlige ledere stadig taler om Rusland som en modstander og ikke som en fjende. Vi samarbejder også stadig med Rusland på andre områder, og det ville være meget dyrt for alle, hvis samarbejdet helt brød sammen. Den eneste mulighed for krig er, hvis Rusland angriber i Baltikum,” siger Peter Viggo Jakobsen.
Også Sten Rynning, der er professor ved Syddansk Universitet, maner til besindighed.
”Det sandsynlige værst tænkelige scenarium er en kold krig, hvor Rusland bemægtiger sig territorium og fryser sig fast i en ny ideologisk-politisk konflikt. Men derhenne er vi ikke endnu,” siger han.En ny ”kold krig” vil som udgangspunkt adskille sig fra den, som i anden halvdel af det 20. århundrede delte verden i to ideologiske blokke, understreger Sten Rynning:
”Den kolde krig var jo et opgør mellem to 'ismer': liberalismen og kommunismen. De ismer er svære at få øje på i den situation, som vi har i dag. Vladimir Putin repræsenterer jo en slags statsnationalisme. Men hvis han føler, at det rigtige for ham er at udvide Ruslands grænser, kan det udvikle sig til en egentlig systemkonflikt.”
Det er usandsynligt, at relationen mellem Rusland og Vesten normaliseres inden for den nærmeste fremtid, vurderer Sten Rynning.
”Jeg tror, at vi er inde i et længere forløb. Det, som vi skal finde ud af, er, om 'Putinismen' er begrænset til Putin, eller om det er en 'isme',” siger han.
Nato bebudede i mandags, at det vil forstærke sin tilstedeværelse i det østlige Europa og blandt andet etablere en udrykningsstyrke på flere tusinde soldater, der hurtigt kan udstationeres i Østeuropa og de baltiske lande i tilfælde af en konflikt med Rusland.
Topmødet finder sted i morgen og fredag.