Det er ikke kun Skotland, der vil skilles fra sin modernation. Længere nede i Europa vil Catalonien gå samme vej og løsrive sig fra Spanien. I dag deltager en halv million mennesker i den catalanske nationaldag, La Diada. Med deres røde og gule T-shirts vil de (når man ser det i fugleperspektiv) danne et kæmpestort catalansk flag og et ”V”, hvis ben skal strække sig flere kilometer ad to af Barcelonas hovedgader. Symbolikken er ikke til at misforstå. V'et står ifølge arrangørerne for ”vilje”, ”victoria” (”sejr”) og ”votar” (”stemme”).
”Vores mål er, at La Diada bliver så stort et menneskehav, at den catalanske regering og parlament vil gennemføre folkeafstemningen om uafhængighed den 9. november, uanset om den spanske forfatningsdomstol forbyder den,” sagde Carme Forcadell, leder af ANC, Asamblea Nacional Catalana, der arrangerer La Diada, på en pressekonference i den internationale presseklub i Madrid.
”Uanset om det bliver et ja eller nej i Skotland, har skotterne allerede vundet, fordi de har fået lov til at stemme om deres fremtid. Det er vi godt misundelige over, fordi vi ønsker det samme,” som Carme Forcadell sagde det.
Men det bliver ikke med den spanske borgerlige regerings vilje. Statsminister Mariano Rajoy advarede for nogle dage siden, at ”han har alting parat til at forhindre folkeafstemningen i Catalonien”.
Dermed gjorde han det klart, at hvis et flertal i det catalanske regionalparlament som ventet vedtager, at catalanerne skal stemme den 9. november, vil hans regering pr. automatik indklage beslutningen for den spanske forfatningsdomstol. Og den vil uden skyggen af tvivl forbyde folkeafstemningen, dels fordi der står i forfatningen, at Spaniens enhed er ubrydelig, dels fordi det kun er statsministeren og kongen, der har kompetence til at udskrive en folkeafstemning.
Men det vil lederen af det venstreradikale separatistparti ERC, der støtter nationalistregeringen, blæse på.
”Hvis staten vetoer afstemningen, vil jeg opfordre folket til civil ulydighed, ligesom Martin Luther King gjorde,” sagde Oriol Junqueras i et interview med Catalunya Rdio.
”Et folks frihed er vigtigere end de mennesker, der forsøger at begrænse denne frihed,” sagde han.
Men ifølge Spaniens største dagblad, El Pas, taler Junqueras på et mindretals vegne.
En meningsmåling i avisen viser nemlig, at 45 procent af catalanerne vil respektere et forbud fra forfatningsdomstolen, mens kun 23 procent vil holde folkeafstemningen alligevel.
I samme måling svarer kun lidt over en fjerdedel af de adspurgte catalanere (27 procent) ja til løsrivelse, mens 42 procent ønsker, at Catalonien forbliver en del af Spanien, dog med mere selvstyre end i dag.
Ligesom politikerne kan de folkelige debattører heller ikke blive enige.
”Er en folkeafstemning demokratisk, når et mindretal vil beslutte om noget, der får afgørende indflydelse på et flertals liv og fremtid?,” spørger Ral Fernndez Garca i et læserbrev i El Pas.
”Hold nu op, vi er i 2014, verden forandrer sig, folks måde at tænke på, grænser flyttes. Så hvis det er, hvad et flertal af catalanerne ønsker, må vi bare acceptere det,” som en læser, der kun kalder sig ”La Petita”, udtrykker det i den konservative avis ABC.
”Gus-el-Suec”, pseudonym for en læser af Cataloniens største dagblad, La Vanguardia, bruger nogenlunde samme argumenter:
”I det 20. århundrede blev 60 nye nationer skabt. Nogle skilte sig ud fra større lande, andre som Tjekkiet og Slovakiet nåede til en deling via forhandling. Historien bliver konstant skrevet om, og vi vil være en del af den.”