Selvransagelse efter Sverigedemokraternes fremgang

Flere lederskribenter spørger i de svenske aviser, om ikke politikerne har fejlet ved at undlade at gå i dialog om integration og indvandring

En betjent på gaden i Stockholm-forstaden Husby, hvor der var sammenstød mellem indvandrere og politi sidste år. Svenska Dagbladet skriver i en leder, at Sverige-demokraterne vokser, fordi integrationen ikke fungerer tilstrækkeligt. -
En betjent på gaden i Stockholm-forstaden Husby, hvor der var sammenstød mellem indvandrere og politi sidste år. Svenska Dagbladet skriver i en leder, at Sverige-demokraterne vokser, fordi integrationen ikke fungerer tilstrækkeligt. - . Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Scanpix.

Siden valget i søndags, hvor Sverigedemokraterne mere end fordoblede deres vælgertilslutning til 12,9 procent og fik 49 pladser i Rigsdagen, er svenskerne gået i tænkeboks.

Mens politikken fra de øvrige partier - og holdningen hos de fleste meningsdannere - op til valget har været at holde Sverigedemokraterne ude, nægte at debattere integration og dæmonisere vælgerskaren, tyder noget på, at resultatet af søndagens valg kan ændre det billede.

Eksempelvis skriver avisen Dagens Nyheter i en leder, at politikerne bliver nødt til at sadle om, hvis man skal forhindre den fremmedfjendtlige bevægelse i at vokse sig større.

”Konklusionen må være, at opbakningen ikke formindskes af, at Sverigedemokraternes vælgere peges ud og stigmatiseres. Det styrker kun opfattelsen af, at det store, stygge etablissement er ude efter dem,” skriver avisen under overskriften ”Giv Sverigedemokraternes vælgere bedre svar”.

”Partiets vælgere vil ikke belæres om, at de er uvidende, de vil have klar besked i de spørgsmål, der bekymrer dem (“) Dermed savnes også en diskussion af, hvordan partierne vil udvikle Sveriges integrationspolitik,” skriver Dagens Nyheter.

En holdning, der også på lederplads får opbakning i Svenska Dagbladet. Her skriver avisen blandt andet, at det er en misforståelse, når venstrefløjen kalder Sverigedemokraternes vælgere for racister.

”Det er naturligvis en urimelig fortolkning. Partiet vokser, fordi integrationen ikke fungerer tilstrækkeligt. Tegnene på denne uro har ikke været usynlige. Migrationsspørgsmålet er klatret op på vælgernes liste over de vigtigste spørgsmål, og når det sker, vokser Sverigedemokraterne,” skriver avisen.

”Hvis man ønsker, at Sverigedemokraterne skal blive mindre, bliver man nødt til at sørge for, at migrationsspørgsmålet ikke bekymrer vælgerne. Nøglen til dette er integrationspolitikken, som havde en meget ubetydelig rolle i valgkampen. Det bliver en ny regering nødt til at lave om på,” skriver Svenska Dagbladet.

På den modsatte fløj i debatten kalder Aftonbladet til kamp mod Sverigedemokraterne.

”Det er vores moralske pligt at rejse os mod racismen og fremmedfjendtligheden (“) Vi behøver en mobilisering mod alt det, Sverigedemokraterne står for. Vi skal granske deres politik og deres repræsentanter. Vi skal opbygge en bred, folkelig antiracisme,” skriver Aftonbladet i en leder.

Ifølge Ulf Bjereld, der professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet, er det første gang, at man for alvor debatterer, om man bør indgå i diskussion med Sverigedemokraterne.

”De fleste mener, at man skal fortsætte den hidtidige linje, men mange diskuterer temaet. Skillelinjen i debatten er, om man skal kalde det integrationsproblemer eller sociale problemer,” siger han.

”Det er en lang proces, der først lige er begyndt. Sverige har traditionelt haft en holdning om at isolere Sverige-demokraterne og om ikke at ville tage integrationsspørgsmålet op. Nu overvejer man så, om man skal lægge den linje om, så man undgår, at de bliver martyrer,” vurderer Ulf Bjereld, der peger på, at debatten er præget af, at man føler sig langsomt frem.

”Mange er usikre på situationen, og hvordan man skal agere. Normalt er politiske diskussioner præget af stor skråsikkerhed, men her handler det om langsomt at prøve argumenter af. Derfor kommer der til at gå nogle måneder, før vi for alvor ser et mønster i debatten.”