Timbuktus værdifulde kulturarv er i fare

Selvom de verdensberømte skrifter ikke længere er under jihadisternes kontrol, er de alligevel i fare for at gå til

Denne bog fra 1500-tallet om medicin og lægeurter ”overlevede” jihadisternes afbrænding. -
Denne bog fra 1500-tallet om medicin og lægeurter ”overlevede” jihadisternes afbrænding. - . Foto: Steen Ramsgaard.

Timbuktus verdensberømte samling af middelalderlige skrifter er i fare for at gå til. Da byen i den vestafrikanske stat Mali i 2012-2013 var under jihadisternes kontrol, udgjorde de den største trussel mod de gamle bøger. Nu er manuskripterne sendt til hovedstaden, Bamako, uden for jihadisternes rækkevidde. Men dermed er de ikke uden for fare. De gamle bøger skal nemlig konstant opbevares på helt særlige og besværlige betingelser, fordi luftfugtigheden i Bamako er langt højere end i Timbuktu. Derfor er der stor risiko for, at luftfugtigheden langsomt, men sikkert vil ødelægge dem.

Timbuktu ligger på kanten af Sahara-ørkenen. Byens omfattende samling af manuskripter stammer fortrinsvis fra 1400-1500-tallet, da Timbuktu var en af verdens rigeste handelsbyer og et center for muslimske lærde. Manuskripterne handler om alt lige fra koran-tolkninger til astronomi, historie og spillelidenskaber.

På trods af at bøgerne er en vigtig del af den muslimske kulturarv, forsøgte jihadister i begyndelsen af 2013 at ødelægge så mange som muligt.

”Lige før de flygtede fra byen, samlede de flere tusinde manuskripter sammen og satte ild til dem. 4200 bøger gik op i flammer. Det var udelukkende for at provokere og chokere,” fortæller Sane Chirfi Alpha.

Han er arkivar på Timbuktus største bibliotek, Ahmed Baba Institut for højere studier og islamisk forskning.

I sommeren 2012 ødelagde jihadisterne flere af Timbuktus 16 berømte mausoleer, der er på Unescos liste over verdens kulturarv. Mausoleerne er rejst over muslimske lærde og ”helgener” fra byens glansperiode.

Efter den oplevelse begyndte borgerne at smugle manuskripter ud af byen af frygt for, at jihadisterne også ville ødelægge dem. Et halvt år senere var 400.000 bøger smuglet til Bamako.

Men her i 2014 har jihadister og oprørere genvundet en del af fordums styrke og står nu kun 60 kilometer fra Timbuktu. Derfor er byen ikke noget sikkert sted at opbevare de gamle kulturskatte.

I dag ligger Ahmed Baba Instituttet øde hen. I stueetagen står forladte skriveborde og stole, her og der ligger pakker med printpapir og æsker til opbevaring af gamle bøger. Reolerne er tomme. I bibliotekets kælder er forkullede bøger udstillet i montrer. Rester af det bål, jihadisterne antændte før flugten.

Der er stadig et stort, men ukendt antal manuskripter tilbage i Timbuktu. Mange af byens gamle familier har gennem århundreder videregivet dem fra generation til generation. Men deres eksistens er hemmelig, og de er ikke frit tilgængelige.

Ifølge traditionen skal en lånt bog kopieres, hvis den er det eneste eksemplar. Også bogens udsmykninger skal kopieres, og man skal desuden føje sine egne, originale udsmykninger til kopien.

En af de få, der følger traditionen, er Boubacar Sadeck. Han er efter eget udsagn den sidste professionelle kalligraf i Timbuktu. Håndværket er ved at uddø, fordi det er så svært at leve af det. Hans metode til at få nyt materiale at arbejde med er at vise sine værker frem for byens gamle familier. Får de tillid til ham, låner de ham en bog til kopiering.

Boubacar Sadeck pulveriserer forsigtigt noget trækul i en skål og blander det med vand og ”arabisk gummi” (tørret saft fra akacietræer). Den færdige blanding hældes i en krukke, som også indeholder hestehår. Hårene forhindrer, at store blækdråber sætter sig på hans pen af gåsefjer eller bambusrør og klatter på pergament eller papir.

Han bruger tre-ni måneder på at kopiere en bog. Men der er langt mellem køberne. Før i tiden kom der mange turister i hans forretning og bestilte kopibøger til levering med post. Men i 2008 blev et par turister bortført af jihadister i Timbuktu-området, og siden er antallet af turister styrtdykket fra op mod 20.000 til nogle hundreder årligt.

Boubacar Sadeck har oprettet en kalligrafi-skole med nogle få elever. Men for at både han og hans elever skal kunne leve af håndværket, skal truslen fra jihadisterne fjernes. Det er der ikke udsigt til foreløbig.