Fra Irak og Syrien er der hyppige rapporter om, hvordan seksuelle overgreb er en del af våbenarsenalet hos krigerne fra Islamisk Stat. Det samme er tilfældet i andre af tidens konflikter som for eksempel i Den Centralafrikanske Republik, ligesom det har været tilfældet i tidligere krige som den i Bosnien i 1990'erne, hvor op mod 50.000 kvinder blev udsat for seksuelle overgreb.
Imidlertid er der en anden statistik fra Bosnien, som er mindst lige så skræmmende. Kun godt 60 mænd er blevet stillet til ansvar ved domstolene. Og det er i et land, som trods alt har et retssystem.
Tallene viser således, at seksuelle overgreb mod kvinder, piger og drenge er et udbredt våben i konflikter, men også, at det er overgreb, som det stort set er straffrit at begå.
For tre måneder siden var den daværende britiske udenrigsminister, William Hague, vært for et storstilet globalt topmøde, som skulle sætte fokus på de seksuelle overgreb. Hans medvært var den amerikanske Hollywoodstjerne Angelina Jolie, som også er FN's særlige udsending i kampen mod seksuel vold i konflikter.
”Det er en myte, at voldtægt er en uundgåelig del af en konflikt. Det er et krigsvåben, som er rettet mod civile. Det har intet med sex at gøre, men handler om magt,” sagde Angelina Jolie på topmødet.
Det var i høj grad William Hague, som personligt satte sig i spidsen for at få 113 lande til at deltage i topmødet. Men siden er han trådt tilbage, og det rejser spørgsmålet, om der fortsat er det samme politiske fokus på sagen.
Direktør Carla Ferstman fra organisationen Redress, som arbejder mod brugen af tortur, er opmærksom på, at der er sket et skifte siden topmødet i juni.
”Vi håber, at hans udnævnelse til premierministerens særlige repræsentant for forebyggelse af seksuel vold i konflikter vil fastholde det momentum, som han skabte sammen med Angelina Jolie, og vi håber virkelig, at det britiske udenrigsministerium fortsat vil støtte dette vigtige initiativ,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
Topmødet mundede ud i en protokol, som er underskrevet af 113 lande. Men som nogle påpeger, er en protokol ikke det samme som en traktat. Protokollen har fokus på at styrke efterforskningen af seksuel vold, så det fører til strafforfølgelse.
”De næste skridt er at omsætte, hvad der hovedsageligt var en international politisk vilje til at bremse seksuel vold til konkrete handlinger. Det vil omfatte særligt uddannede efterforskere, flere ressourcer til såvel efterforskning som retsforfølgelse samt at sikre, at ofrene for forbrydelserne får en ordentlig støtte, en retfærdig rettergang, adgang til rehabilitering og ikke mindst fuld kompensation for de skader, de har lidt,” siger Carla Ferstman.
Hun fremhæver samtidig, at det vigtigste resultat af topmødet var den verdensomspændende opmærksomhed på brugen af seksuel vold i konflikter og ikke mindst en global vilje til at stoppe fænomenet.
Et af de spørgsmål, som blev diskuteret på topmødet, var, hvad trossamfund kan gøre, og hvilken rolle de spille.
”Kirken og trossamfund har ikke i sig selv styrken til at stoppe overgrebene. Men ved at gå sammen med andre aktører kan vi være med til at forstærke det budskab, at den slags overgreb er uacceptable,” siger præst Rachel Carnegie fra Anglikansk Alliance.