Avisen The Wall Street Journal kunne forleden offentliggøre en meningsmåling, der indeholder et forbløffende stykke data: Hele 94 procent af amerikanerne siger, at de har set, læst eller hørt om den ekstremistiske islamistiske gruppe Islamisk Stats halshugning af to af deres landsmænd, journalisterne James Foley og Steven Sotloff, og flere end halvdelen siger, at de er stødt på ”meget” information om mordene.
Det betyder, at halshugningsvideoerne har fået mere opmærksomhed blandt amerikanerne end nogen som helst anden nyhed de seneste år, og at de har mærket den kollektive bevidsthed i en usædvanlig grad.
Dette er formentlig den vigtigste forklaring på, hvorfor den krigstrætte amerikanske befolkning synes at slå sig til tåls med, at USA er ved at indlede et nyt oversøisk militært eventyr. Ifølge meningsmålinger bakker flertallet af amerikanerne op om præsident Barack Obamas plan for at bekæmpe Islamisk Stat, IS, med blandt andet luftangreb i Irak og Syrien.
Planen får også grønt lys i Kongressen. Sent i onsdags dansk tid godkendte Repræsentanternes Hus den del af præsidentens samlede strategi, der handler om at bevæbne og træne moderate syriske oprørsgrupper. I går, efter redaktionens deadline, var det Senatets tur til at godkende planen, og også her var det ventet, at et flertal ville stemme ja.
Kamplysten spreder sig mærkbart både i Kongessen og blandt befolkningen, der for blot få måneder siden tog afstand fra muligheden for at lade USA engagere sig i flere mellemøstlige forviklinger. Amerikanerne og deres ledere er med en utrolig hast nået til enighed om, at USA skal gribe til våben for at besejre IS. Og mens både præsident Obama og et flertal af vælgerne afviser at sætte amerikanske landtropper ind i kampen, så er høgene i det republikanske parti begyndt at tale om dette som en mulighed.
Opbakningen til Obamas strategi til at bekæmpe IS betyder dog ikke, at amerikanernes har fuld tiltro til deres præsident og hans udenrigspolitk. En meningsmåling fra The New York Times/CBS News viser, at andelen af amerikanere, der misbilliger Obamas håndtering af terrorisme, for første gang i hans tid som præsident er større end den andel, der bakker op om den.
Målingen viser også, at amerikanernes frygt for et terrorangreb på amerikansk jord er voksende, og at et flertal siger, at Obama ikke har en klar plan for at bekæmpe IS, og at han ikke har været tilstrækkeligt barsk i sin håndtering af den.
Præsidenten kan heller ikke være sikker på Kongressens opbakning. Som et republikansk kongresmedlem sagde til ugeavisen The Economist: ”Republikanerne vil undsige Obamas strategi, hvis den fejler, og skulle den være en success, vil de spørge, hvorfor han ventede så længe.”
Med de nye tiltag for at bekæmpe IS håber Obama på at berolige en ængstelig befolkning og at ændre på billedet af sig selv som en leder, der har været langsom til at reagere på de voksende kriser i Mellemøsten. Men selv de bedste krigsplaner støder uvægerligt ind i problemer, og amerikanerne skal berede sig på en kamp, der kan trække ud i det uendelige.