Tågen lå som en dyne over Edinburgh i går morges. For tilhængerne af et selvstændigt Skotland var det som en våd klud i ansigtet.
Nok havde ja-siden været mest synlig i valgkampen, men med godt 55 procent af stemmerne bestemte det mere tavse flertal, at Skotland skulle blive i unionen med resten af Storbritannien.
Blot et par timer efter, at resultatet var kendt, havde dagligdagen indfundet sig igen i den skotske hovedby. På hovedbanegården Waverley hastede folk rundt som på enhver anden dag.
Kristeligt Dagblad mødte 35-årige Robert Atkey på en cafe, hvor han sad med sin morgenkaffe. Han arbejder med computervidenskab på universitetet, og stemte nej til uafhængighed:
”Jeg startede med at ville stemme nej, men hældte undervejs mere mod ja, men i sidste ende stemte jeg nej.”
En beslutning, han begrunder med urealistiske valgløfter. Hans egen vaklen mellem ja og nej hænger sammen med, at han helst havde set det tredje spørgsmål om ”devo max” - som er øget selvstyre til Skotland - på stemmesedlen.
”Nu må vi så se, om det kyniske løfte om mere selvstyre vil blive indfriet til alles tilfredsstillelse,” sagde han skeptisk om løftet fra den britiske premierminister, David Cameron, som blev afgivet i valgkampens slutfase.
Netop Cameron hilste resultatet velkomment og lovede i sin tale, at han vil leve op til løfterne om mere magt til det skotske parlament til at inddrive skat, styre udgifter og have kontrol med velfærdsydelser. Men han bebudede samtidig reformer, så det kun er engelske medlemmer af det nationale parlament som kan stemme på områder, hvor de øvrige britiske regioner Skotland, Wales og Nordirland har selvstyre.
Den skotske førsteminister, Alex Salmond, der var leder af ja-kampagnen for skotsk selvstændighed, meddelte i går, at han træder tilbage.
”Min tid som leder er næsten ovre, men for Skotland vil kampagnen fortsætte, og drømmen vil aldrig dø,” sagde Alex Salmond og tilføjede:
”Jeg tror, at partiet, parlamentet og landet vil have gavn af nyt lederskab.”
Artiklen fortsætter efter grafikken
Professor Charlie Jeffery fra Edinburgh University finder det bemærkelsesværdigt, hvordan ja-sigere i løbet af natten forvandlede sig til tilhængere af øget selvstyre, i takt med at de så, at stemmerne gik dem imod.
”Men det har været lige så bemærkelsesværdigt, at nej-politikere nu også er entusiastiske tilhængere af mere selvstyre,” skriver han i en kommentar, hvor han taler om en forfatningsmæssig kædereaktion.
”Fordi ja-siden en tid så ud til at kunne vinde, og det var nødvendigt at love mere magt til Skotland for at lokke vælgerne tilbage til nej-siden, så vil vi nu få engelske stemmer for engelske love som en del af pakken for Skotland,” påpeger Charlie Jeffery med henvisning til, at det er prisen for at få det konservative bagland til at acceptere mere magt til Skotland.
Minister for Skotland i den britiske regering, Alistair Carmichael fra De Liberale Demokrater, er klar over, at parterne står over for en helingsproces.
”Der har været nogle grimme episoder, og vi skal anerkende, at de har været der. Den øgede magt til det skotske parlament vil være del af den helingsproces. Jeg vil insistere på, at vi holder os til den tidsplan. Det skylder vi dem, som har kæmpet for, at Skotland fortsat er en del af unionen,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Han opfordrer samtidig tilhængerne af et selvstændigt Skotland til at acceptere, at det spørgsmål nu er fejet af bordet for en tid.
Fra den presbyterianske Church of Scotland kommer også opfordring til forsoning.
”Jeg forventer, at de på den vindende side gør alt, hvad de kan for at undgå at optræde triumferende. Fra i dag må vi holde op med at tænke i dem og os - men kun i os,” sagde kirkens leder John Calmers i en udtalelse.