Denne artikel blev bragt første gang i september 2014, men fremhæves igen, idet den er blevet læst mange hundrede gange i forbindelse med terrorangrebet i Paris i weekenden
Der er mening i galskaben, når Islamisk Stat reagerer med vrede over Frankrigs nye øgenavn til den militante bevægelse.
Det kan nemlig svække den militante bevægelse, at et land som Frankrig forkaster "Islamisk Stat" til fordel for et mere nedladende navn. Det vurderer Michael Søby Andersen, cand.mag. i medievidenskab og konfliktstudier med speciale i terrorisme.
Den franske udenrigsminister Laurent Fabius erklærede forleden, at han fremover vil omtale Islamisk Stat som "Daesh".
Navnet er en sammentrækning af bevægelsens arabiske navn "al-Dawla al-Islamiya fi al-Iraq wa al-Sham" og minder desuden om det arabiske ord "Daes", som betyder noget i retning af "at trampe" eller "nogen, der tramper".
Nogle peger også på, at ordets form på arabisk såvel som kombinationen af bogstaver skaber associationer til al-jahiliyya, en før-islamisk periode, som mange forbinder med barbari og ondskab
Navnet har ifølge Associated Press fået terrorbevægelsen til at true dele af befolkningen i Irak med at skære tungen af dem, hvis de offentligt bruger det franske øgenavn.
Og den reaktion bunder ikke bare i bevægelsens vanlige sans for voldelige metoder, mener Michael Søby Andersen.
”I denne slags konflikter foregår der altid en stærk retorisk kamp, fordi fjenden er så svær at definere. Når nu franskmændene vil indføre det nye navn, der betyder ’at trampe’, er det selvfølgelig et forsøg på at nedgøre islamisterne. Hvis man kunne få den arabiske verden til også at vælge det her navn, ville det stille islamisterne i et skær af latterliggørelse, og det ville nok både pille glansen af terroristerne og pille lidt af frygten hos dem, der bor i Mellemøsten," siger han og tilføjer:
"Kan man nedgøre den anden og gøre vedkommende illegitim, har man vundet meget.”
Andre eksempler har ifølge Michael Søby Andersen vist, hvor stærkt et våben sproget er i konflikt-sammenhænge.
”Nelson Mandela var terrorist, indtil han ikke var det længere – så var han pludselig frihedskæmper. Sproget er med til at afgøre, hvem der har ret til at føre en legitim kamp. Vi ser noget af det samme med kurderne nu, hvor Vesten har brug for dem i kampen mod militante islamister. Så ligger fokus ikke længere på ulovlig PKK-støtte (kurdisk organisation, som er på terrorlisten i en række lande, red.), men på den legitime kamp mod islamisterne.”
Michael Søby Andersen hæfter sig ved, at medierne har været meget omhyggelige med at kalde terrorbevægelsen i Syrien og Irak, hvad den kalder sig selv, også når den for eksempel har skiftet navn fra ISIL til Islamisk Stat.
”Når man bruger navnet Islamisk Stat, har man – sikkert uden at vide af det – allerede lidt anerkendt deres projekt, nemlig at oprette et kalifat, hvor den øverste hersker, kaliffen, kan gøre, som det passer ham. Dér tror jeg ikke altid, politikere og medier er med på, hvor stærkt et våben sproget er.”
Af samme grund har det som menig dansker været svært hen over sommeren at blive klar over, hvem der egentlig gemmer sig bag denne gruppe – til terroristernes fordel, mener Michael Søby Andersen.
"Navnet Islamisk Stat har efterladt et indtryk af, at der er tale om en velorganiseret gruppe, som har taget lidt patent på islam, og som har et klart projekt, der skal tages alvorligt. Med et andet navn kunne man have efterladt indtrykket af, at der er tale om en flok bøller uden hoved og hale. Så der er de foran på point,” mener han.