Global klimaopsang i New York

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har i dag samlet flere end 120 stats- og regeringsledere til et særtopmøde om det globale klima. Den danske klimaminister er sikker på, at mødet nytter

Forud for FN-topmødet blev der i søndags holdt en stor klimamarch på Manhatten i det centrale New York, som tiltrak flere end 300.000 deltagere. -
Forud for FN-topmødet blev der i søndags holdt en stor klimamarch på Manhatten i det centrale New York, som tiltrak flere end 300.000 deltagere. - . Foto: Cem Ozdel/TT/Scanpix.

Den sydafrikanske ærkebiskop og modtager af Nobels Fredspris, Desmond Tutu, har kaldt dagens klimatopmøde i New York for ”et afgørende øjeblik i kampen for at bevare Guds jord”.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har da også sat alle sejl til for at skabe opmærksomhed om topmødet, som han har arrangeret i forbindelse med FN's generalforsamling.

Senest har Ban Ki-moon udnævnt den amerikanske skuespiller Leonardo DiCaprio, der ikke blot er kendt for sine filmroller, blandt andet i ”Titanic”, men også for et langvarigt engagement i klima- og miljøspørgsmål, til FN Fredsbudbringer med klimaet som sit særlige fokusområde. Det vil være DiCaprio, der i eftermiddag klokken 14 dansk tid åbner det særlige klimamøde sammen med Ban Ki-moon.

”Jeg føler en moralsk forpligtelse til at tale på dette centrale øjeblik i menneskets historie. Det er på tide, at vi handler. Hvordan vi beslutter at reagere på klimakrisen i de kommende år, vil formentlig afgøre menneskehedens og planetens skæbne,” har DiCaprio allerede sagt.

Flere end 120 stats- og regeringsledere vil sidde i FN's store mødesal, når de to mænd sammen lægger ud med at understrege, hvor alvorlig situationen er for det globale klima. Deriblandt den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), der forventes at tale som en af de første efter den officielle åbning. Der skal ikke træffes nogle beslutninger på topmødet, men Ban Ki-moon håber, at det, at flertallet af verdens ledere er samlet kun for at tale om klima, vil sætte skub i den politiske vilje til at indgå en ny global klimaaftale, når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2015.

Forud for topmødet blev der i søndags holdt en kæmpemæssig klimamarch på Manhatten i det centrale New York, som tiltrak flere end 300.000 deltagere. Desuden har Kirkernes Verdensråd og Religioner for Fred i søndags og i går holdt deres egen klimakonference for religiøse ledere fra hele verden, også i New York, for at lægge maksimalt pres på de tilrejsende politikere.

Klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg, håber, at klimatopmødet kan blive det ”friske pust”, der skal til for at overbevise verdens politiske ledere om, at det er på tide at lukke hullet mellem videnskabens advarsler og den indsats, der hidtil er gjort for at begrænse klimaforandringerne.

”Hvis vi kan få statslederne til at lytte til hinanden, kan det måske skabe en ny dynamik i de løbende klimaforhandlinger,” siger han.

Den danske klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg-Petersen (R) deltager i dagens klimatopmøde, og han er sikker på, at topmødet nytter. At så mange ledende politikere har taget mod Ban Ki-moons invitation gør en forskel, mener han.

”Mødet er en trædesten på vejen mod en ny klimaaftale. Det kommer til at hjælpe os, fordi det viser, at klimaet bliver taget alvorligt,” siger han.

I oplægget til topmødet ligger, at de enkelte lande skal præsentere deres klimapolitik og de overvejelser, de gør sig med hensyn til, hvordan man kan bremse den globale opvarmning. Rasmus Helveg-Petersen forventer, at mange lande vil bruge deres taler til at komme med konkrete løfter om, hvad de har tænkt sig at gøre, og derfor vil mødet ikke ende som en omgang tom snak.

”Den danske regering vil komme med et stærkt signal, og min fornemmelse er, at det er der også en række andre lande, der vil,” siger han uden at ville løfte sløret i detaljer for, hvori det ”stærke danske signal” består.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er dog skeptisk over for værdien af klimatopmødet. Han har specialiseret sig i blandt andet international klimapolitik og peger på, at det, der flytter noget i international politik, er, når der indgås nogle aftaler, og der er et land (eller gruppe af lande), der tør træde frem som leder.

”Der er behov for en ledende magt på klimaområdet, som USA er det i sikkerhedspolitikken. EU har forsøgt, men er kommet til kort,” siger han.

Efter Peter Nedergaards mening sker der ikke noget på klimaområdet, før USA og Kina bliver enige om en aftale. De to lande udleder tilsammen over halvdelen af de drivhusgasser, der skaber den globale opvarmning. Derfor sker det intet, før de er parate.

”USA og Kina kan, hvis de vil. Indtil nu har de ikke villet. Det vil være hovedproblemet før, under og efter dagens klimamøde,” siger han.

Ifølge Rasmus Helveg-Petersen rykker holdningerne sig dog også i USA og Kina.

”Kineserne taler stærkere og mere alvorligt om klima, end jeg nogensinde har hørt det før. Præsident Barack Obama kommer i dag til klimatopmødet. Det er et signal om, at han også tager det alvorligt. Han kunne vælge at holde sig væk. Så der er bevægelse,” siger han.