Der var ingen tvivl blandt deltagerne i konferencerum 1 i FN's sekretariatsbygning. Det tætte, beige gulvtæppe lagde en blød lyd over det halvmåneformede lokale, men meningerne var skarpe nok. Der skal sættes en stopper for, at omkring 39.000 piger hver eneste dag - det var 2025 piger, blot i de fem kvarter mødet om børneægteskaber varede - bliver tvunget til at gifte sig, selvom de er under 18 år.
Patricia Kaliati, Malawis minister for ligestilling, børn og social velfærd, fremhævede, hvor meget det har betydet for hendes land, at man er begyndt at gribe ind over for tidlige ægteskaber. Og der var klapsalver fra hele lokalet til arrangørerne af konferencen - Yemen, Zambia, Italien og Canada - da det blev opsummeret, at verden står over for et enormt problem, som har mere med slaveri end ægteskab at gøre.
Anderledes så verden imidlertid ud i FN's store mødesal, hvor FN's befolkningsfond, UNFPA, mandag aften, dansk tid, sammen med stats- og regeringschefer og ministre fra 140 lande diskuterede, hvor langt man er kommet med hensyn til at sikre gode levevilkår for teenagepiger og kvinder.
Selvom det var kvinder og piger, der var på dagsordenen, var det først og fremmest fattigdom, der blev talt om fra udviklingslandenes side.
”Udryddelsen af fattigdom er den største udfordring, vi står med. Vi vil gerne sikre kvinder og piger lige rettigheder, men det begynder med en kamp mod fattigdom,” sagde Evo Morales, Bolivias præsident, på vegne af G-77 gruppen og Kina. (G-77 er sammenslutning af verdens fattigste lande).
Og Chiles kvindelige præsident, Michelle Bachelet, fulgte trop:
”Så længe 2,5 milliarder mennesker lever i fattigdom, er det umuligt at gøre noget ved ambitionerne om at sikre piger og kvinder ligestilling og bedre rettigheder.”
Talerne fra de fattige lande pegede også på, at en større indsats over for kvinder og teenagepiger, som kan forhindre de tvungne børneægteskaber, de tidlige og uønskede graviditeter, de usikre aborter og den høje dødelighed blandt unge mødre, bør støttes i langt højere grad af de rige lande. Udviklingsbistanden skal sættes op.
”Uligheden mellem de rige og de fattige lande fortsætter. Vi er stadig under en økonomisk krise, som er forårsaget af de rige lande, men har fået størst konsekvenser for de fattige. Vores problem er ikke befolkningstilvæksten, men finansieringen af vores udvikling,” sagde Antigua-Barbudas premierminister, Gaston Alphonso Browne.
Den danske handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen (S), som deltog i debatten mandag aften på Danmarks vegne, forstår godt, at udviklingslandene ønsker at udrydde fattigdommen i deres lande.
Men han mener, at det er en ulykkelig misforståelse at tro, at der er tale om en udvikling over to trin.
”Det er umuligt at skabe udvikling i et land uden at tage kvinderne med fra begyndelsen. Det ved vi fra den danske historie. Kvinders ligestilling går hånd i hånd med øget velfærd til alle. Jeg tror, at der er brug for en mentalitetsændring for at forstå, at det ikke kun er det rigtige at give kvinder flere rettigheder. Det er også økonomisk klogt,” siger han.
Nargis Shirazi fra Uganda er ikke i tvivl.
Den unge kvinde er medstifter af WO-MAN-fonden i Uganda og en af de ”unge ledere” i verdens største organisation for kvinders sundhed, rettigheder og velfærd, Women Deliver, der også støttes af den danske kronprinsesse Mary. Nargis Shirazi blev kvindeaktivist efter at have oplevet en ung med-studerende forbløde på deres fælles kollegieværelse efter en ulovlig, mislykket abort.
”Vi andre vågnede ved at høre blodet dryppe, klonk-klonk, ned på gulvet. Da var hun allerede bevidstløs. Hun døde. Vores regeringer skulle skamme sig. Det handler ikke om fattigdom at forhindre den slags. Det handler om vilje til at tale om seksualitet og prævention, og om at forhindre fædre og ægtemænd i at træffe beslutninger på kvinders vegne,” siger Nargis Shirazi.