FN skruer ned for humanitær hjælp til Syrien

Syriens internt fordrevne får kun 60 procent af den næring, der anbefales under katastrofer

Antonio Guterres, FN's flygtningekommissær, vil gerne have mere økonomisk støtte til UNHCR fra FN's medlemslande.
Antonio Guterres, FN's flygtningekommissær, vil gerne have mere økonomisk støtte til UNHCR fra FN's medlemslande.

Antonio Guterres' kalender er spækket med møder i disse dage, hvor ministre og højtstående politikere fra hele verden er i New York for at deltage i FN's generalforsamling. Mange vil gerne mødes med FN's flygtningehøjkommissær, og han vil i særdeleshed gerne mødes med dem. De direkte møder er en oplagt lejlighed til - på høflig og diplomatisk vis - at forklare, hvorfor det er vigtigt, at medlemslandene støtter FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, med flere penge. Gerne mange flere penge.

UNHCR står over for de mest massive flygtningeproblemer, verden har oplevet i nyere tid - alene krigen i Syrien har sendt næsten 10 millioner mennesker på flugt, såvel inden for som uden for landets grænser - men de økonomiske bidrag matcher slet ikke opgavens omfang. Således har UNHCR indtil videre kun fået 40 procent af det beløb, som organisationen har bedt om til ofrene for krigen i Syrien.

Samme problem står FN's Verdensfødevareprogram med. De begyndte i denne uge at skære ned på mad-rationerne til Syriens internt fordrevne, så de nu kun får 60 procent af den mad og næring, som anbefales under katastrofer. Der er ikke råd til mere, hvis alle skal have noget at spise.

”Der har været en dramatisk stigning i de humanitære behov rundt om i verden, og det har skabt en situation, hvor menneskeheden er overbebyrdet. Der er ikke overskud til at rydde op i al rodet. Det betyder, at der dør flere mennesker, end der burde. Der er flere mennesker, der ikke får den beskyttelse og hjælp, de har brug for,” sagde Antonio Guterres, da han mødtes med den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

En række Mellemøst-eksperter peger over for FN's humanitære nyhedsbureau Irin på, at de vestlige lande tøver med at åbne lommerne til det humanitære arbejde i Syrien, fordi de er bekymrede for, at hjælpen ikke blot vil gavne de civile ofre, men også den syriske regering. Så længe der kommer nødhjælp ind i landet, bryder samfundet ikke helt sammen, og dermed kan regeringen lettere bevare magten. Andre analytikere mener, at Vesten er bange for, at nødhjælpen havner hos nogle af oprørsgrupperne og på den måde også er med til at forlænge konflikten.

Antonio Guterres ryster dog på hovedet af de overvejelser.

”Det er rigtigt, at den humanitære krise i Syrien er underfinansieret, men det er der også andre kriser, der er. Jeg har aldrig følt, at der var politiske motiver til at være tilbageholdende med penge,” siger han.

Danmark er et af de lande, der har bidraget generøst til hjælpearbejdet i Syrien, og Danmark er i det hele taget en stærk støtte af UNHCR med det femtestørste årlige kernebidrag til organisationens arbejde. Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen har brugt en del af sin tid i New York på at overbevise andre lande om, at de skal gøre som Danmark.

”Det er ikke i orden, at madrationerne til de fordrevne i Syrien bliver mindre. Det er heller ikke i orden, at hjælpearbejdet i Somalia kun har fået 32 procent af de penge, der er brug for. Men vi lever i en tid med flere store humanitære kriser på en gang, og det tager tid at få pengene frem. Jeg kan kun forsøge at lægge så meget pres på mine kolleger fra andre lande som muligt,” siger han.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon opfordrede i sin åbningstale til generalforsamlingen verdens politiske ledere til at tage ansvaret på sig og løse problemerne.

”I dag står vi over for flere menneskeskabte kriser end naturkatastrofer. Vi kan ikke kontrollere Moder Jord, men hvem andre end os selv er ansvarlige for at sikre fred og retfærdighed i verden i dag. Krig. Fattigdom. Ligegyldighed. Kriser, der er forårsaget af mennesker, kan standses af mennesker,” sagde han.