Hvor gammel er han egentlig? Flere stiller spørgsmålet, mens de venter i den lange kø ved auditoriet i Göteborgs messecenter, hvor den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu og datteren pastor Mpho Tutu vil tale om tilgivelse og forsoning denne fredag eftermiddag. Der er plads til 750 tilhørere, og seminaret er den begivenhed, som har samlet flest bogmessegæster, fortæller opsynsfolkene.
I næste måned fylder Desmond Tutu 83 år, og han må spare på kræfterne, så den svenske ærkebiskop K.G. Hammer, som om lidt skal interviewe de sydafrikanske gæster, siger, at han er spændt på, hvordan det hele vil forløbe. Men fire minutter før klokken 13 går Desmond Tutu og Mpho Tutu på scenen, og de næste 45 minutter er tutuernes.
”Det er dejligt at være tilbage, også selvom nogen har fået mig til at ligne Bono,” siger han med henvisning til det headset, han bærer.
Desmond Tutu og Mpho Tutu er kommet for at tale om tilgivelse, som også er temaet i deres aktuelle bog ”Tilgivelsens bog”. Han er den første til at tage ordet:
”Vi er skabt. Gud har skabt os, og vi bevæger os frem mod en forvandling til at blive perfekte, som Gud er perfekt. Jeg ved godt, at når vi ser på os selv, og de ting vi går og siger, så tænker vi ikke, at vi er på vej mod at blive lig Gud. Vi er skabt i billedet af en Gud, som altid er tilgivende og som byder os velkomne. Når vi har gjort noget forkert, vender Gud sig ikke bort fra os. Nej, når vi fejler, søger Gud os,” siger Desmond Tutu.
K.G. Hammer vil vide, om det er nødvendigt at tale om Gud for at kunne tale om tilgivelse.
”I Sverige vil vi gerne vide, om de her principper virker, også selvom vi ikke siger Gud hele tiden. Vi er nok lidt generte ved at tale om Gud,” siger K.G. Hammer.
Desmond Tutu slår ud med armene:
”Det er fint ikke at nævne Gud. Gud vil ikke tage det som en fornærmelse.”
”Den utrolige Gud, vi har, er villig til at omfavne alle, men vi har skabt Gud i vores eget billede og gjort ham lille. Den Gud, Jesus forkynder, er den Gud, som kommer den udstødte i møde. Jesu venner var ikke ærkebiskopper. Tænk på faderens modtagelse af den fortabte søn. Han stank, men hans far var ligeglad og omfavnede ham. Hvilket under af nåde. Vi har også muligheden for at være nådefulde over for andre,” siger Desmond Tutu.
K.G. Hammer nævner den kritik, der har været af bogen i Sverige. Kritikerne mener, at bogens opfordring til at tilgive kan virke krænkende på folk, som har været udsat for eksempelvis overgreb. K.G. Hammer vil vide, om man kan kræve tilgivelse. Mpho Tutu svarer:
”Ordene 'skal' og 'tilgive' hører ikke hjemme i samme sætning. Tilgivelse er en invitation. Du er inviteret til at tilgive. Det er en invitation og en mulighed for at træde ud af ofrets rolle og gå ind i en ny rolle. Når du tilgiver, kan du beslutte, hvem du er, for så er du ikke længere offeret. Tilgivelse er en gave til dig selv.”
Hun høster en spontan klapsalve for ordene, og Desmond Tutu indskyder:
”Hun er ret kvik.”
For at illustrere hvilken forandring tilgivelse kan skabe, fortæller Desmond Tutu om arbejdet i den sydafrikanske Sandhedskommission, som han i 1994 blev formand for.
”Det var mennesker, som kunne have spruttet af vrede og raseri, men vi, der lyttede, blev gang på gang forundrede. Jeg sagde flere gange, at vi skulle tage vores sko af, for det var, som om vi var på hellig grund. Mennesker er i stand til gennemføre de værste grusomheder, men mennesker er samtidig helt utroligt generøse,” siger han.
I bogen kan man læse om det sydafrikanske begreb ”ubuntu”, som er en tro på, at en person kun er en person i kraft af andre: Vores menneskelighed består i at være knyttet til andre.
K.G. Hammer beder gæsterne uddybe, hvad det vil sige at leve med ”ubuntu”.
”'Ubuntu' er ikke kun noget afrikansk. Kan du huske, at Gud skaber Adam, og han har jo egentlig alt, men Gud siger, at det ikke er godt, at denne mand er alene? Og så skaber han Eva,” siger han og får talrige svenske kvinder til at grine, da han siger et meget levende ”wauuw”, som skal minde om Adams reaktion på Eva.
”Vi er skabt til afhængighed og er ikke selvberoende. Vi har brug for hinanden. Vores verden har lidt alt for meget på grund af vores stræben efter selvstændighed. Det er ikke godt at være alene. Vi er også skabt som individer med en stræben efter uafhængighed, men det er, som om vi har fået skruet lidt for meget op for den fortælling,” siger han.
Tre kvarter er fløjet afsted, og det er tid til at sige farvel. Mpho Tutu skal signere den fælles bog. Hun beklager over for Kristeligt Dagblads udsendte, at hendes far har måttet afbryde rejsen og derfor ikke kommer til Danmark som planlagt, men den aldrende ærkebiskops kræfter er svingende. Der er ikke mulighed for at stille spørgsmål til Desmond Tutu, men da en kvindelig præst står på scenen med telefonen og beder om en selfie, så har Tutu både smil og tålmodighed.