Hvis man spørger bookmakeren, så er det bedste bud på en vinder af Nobels fredspris 2014 pave Frans.
Den argentinsk fødte pave har agiteret for større fokus på verdens fattige og en bedre fordeling af Jordens rigdomme, og han har iværksat reformer i den katolske kirke, der skal rydde op i pengesvindel og præsters sexmisbrug af børn.
Men en whistleblower, en teenager og en læge er andre hotte bud på en vinder, når den norske Nobelkomité 10. oktober afslører, hvem modtageren bliver.
Pave Frans er ikke noget dårlig bud, mener direktøren i Fredsforskningsinstituttet i Oslo, Kristian Berg Harpviken. Men meget er sket i verden, siden fristen til at blive nomineret udløb den 1. februar.
Han mener, at Nobel-komiteen vil lede med lys og lygte efter en prisvinder, der kan favne de dramatiske hændelser.
”Men det betyder ikke nødvendigvis, at de vil være i stand til at finde nogen. Det kan være, vi ender med en prisvinder, der ikke har noget at gøre med det, som sker i Mellemøsten og Ukraine, de to store begivenheder,” siger han til nyhedsbureauet NTB.
278 personer og organisationer er nomineret til Nobels fredspris. Listen er ikke offentligt tilgængelig, men de personer eller institutioner, der indstiller en kandidat, må gerne selv fortælle om det.
Fra den modsatte ende er Ruslands præsident, Vladimir Putin, en af de usandsynlige vindere. En russisk organisation har nomineret ham for sidste år at have forhindret amerikanske flyangreb på Syrien. Men annekteringen af den ukrainske halvø Krim i foråret og hjælp til separatister i Ukraine ligner ikke noget fredsprojekt.
t navn vil få komitémedlemmerne og formand Thorbjørn Jagland til at tøve.
Det er den 31-årige Edward Snowden, den amerikanske it-ekspert og efterretningsmand, der afslørede, hvordan USA bruger sin efterretningstjeneste NSA til elektronisk spionage i hele verden. Også mod de nærmeste allierede, der fik deres mobiler aflyttet og deres oplysninger på sociale net-tjenester tappet. Spørg bare den tyske forbundskansler, Angela Merkel.
Hans afsløringer har radikalt ændret synet på den moderne teknologi og i Europa ført til en intens granskning af, hvordan man beskytter sig mod spionage.
Snowden, der har fået politisk asyl i Rusland, er eftersøgt af USA og står til en hård dom for sine afsløringer.
En Nobel-pris til Snowden kan føre til en amerikansk reaktion. Det fik nordmændene sidst at føle i form af økonomiske sanktioner, da Nobels fredspris blev tildelt den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo i 2010.
”Presset fra USA vil utvivlsom være stort. De vil bruge det, som findes af politiske og andre virkemidler for at presse Norge,” vurderer Harpviken.
Blandt andre varme navne er den pakistanske teenager Malala Yousafzai, der blev skudt af Taliban og i dag fører kampagne for pigers ret til uddannelse, og den congolesiske læge Denis Mukwege for sin mangeårige kamp mod seksuel vold.
”Efter vores mening er Malala og Snowden favoritter i år,” skriver Nobeliana, der er en sammenslutning af norske eksperter i fredsprisens historie.
