Efter fem år i spidsen for Nato overlader Anders Fogh Rasmussen i morgen ansvaret som generalsekretær til Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg, og med jobbet følger en lang række internationale kriser.
Blandt de største udfordringer er det anspændte forhold mellem Vesten og Rusland. Et forhold, der i løbet af det seneste år har ramt frysepunktet som konsekvens af Ruslands annektering af Krim-halvøen og opbakning til separatistbevægelsen i Ukraine.
Men hvor Anders Fogh Rasmussen i sin tid som Nato-generalsekretær ikke har haft pondus til at slå igennem over for Ruslands mægtige mand, præsident Vladimir Putin, har Jens Stoltenberg muligheden for at opbløde den anstrengte situation. Det vurderer Ole Wæver, professor i international politik på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
”t af de områder, hvor Stoltenberg vil kunne spille en rolle, er i forholdet til Putin, hvor Norge har en lang tradition for og erfaring med forhandlinger med Rusland. Det er et emne, hvor han vil kunne agere positivt,” siger Ole Wæver.
Han peger desuden på, at Norges historie som forhandler i internationale kriser - eksempelvis ved Oslo-aftalen fra 1993, hvor Israel og Palæstina indgik en historisk fredsaftale - kan blive et område, hvor den nye Nato-generalsekretær vil forsøge at gøre sig bemærket.
”Det er ikke sådan, at Stoltenberg har mulighed for at gennemtrumfe sin egen dagsorden, for det er op til medlemslandene at fastsætte den, men en god generalsekretær udnytter muligheden for at træde frem, når chancen byder sig. Det bliver improvisation inden for de bundne rammer,” siger han.
Ole Wæver mener ikke, at man på kort sigt skal gøre sig forhåbninger om, at Jens Stoltenberg forbedrer forholdet til Vladimir Putin drastisk, men at en længere proces er vejen frem.
”Lige i øjeblikket ser vi kun den hårde taktik, som handler om at forstærke forsvaret og spille med musklerne, men på længere sigt kræver det en mere kompleks strategi med dialog,” vurderer han.
”Man skal fremtræde som en høg, men også komme videre til dialogen, og dér kan Stoltenberg få en rolle, som Anders Fogh Rasmussen, der klarede forholdet til Rusland dårligt, ikke havde,” siger Ole Wæver.
Vladimir Putin selv har tidligere udtrykt glæde over udnævnelsen af Stoltenberg, som han med egne ord har et godt personligt forhold til.
I et interview med den britiske avis Financial Times om Stoltenbergs rolle vurderer Kathleen McInnis, der er Nato-specialist ved Londons Universitet, at det kan blive særdeles afgørende for Natos fremtid, hvordan forholdet til Rusland udvikler sig.
“Mange - særligt i den ikke-vestlige verden - mener, at hvis ikke Nato klarer situationen med Ukraine og Rusland ordentligt nu, kan det ende med at underminere Natos troværdighed alvorligt på længere sigt,” siger hun.
Ud over forholdet til Rusland peger mange analytikere på, at Jens Stoltenbergs største udfordring på længere sigt bliver at balancere mellem USA og Europa i spørgsmålet om forholdet til Kina, som amerikanerne ser som det vigtigste, mens Europa i større grad er optaget af nære spørgsmål som forholdet til østlandene.