Midtvejsvalg mødes med skuldertræk fra vælgerne

Om tre uger går amerikanerne til midtvejsvalg, men interessen er lav blandt vælgerne. Det skyldes blandt andet amerikanernes historiske utilfredshed med Washington

De frustrerede vælgere flokkes hverken om demokraternes eller republikanernes politiske visioner.
De frustrerede vælgere flokkes hverken om demokraternes eller republikanernes politiske visioner. Foto: Doug Mills.

Det amerikanske midtvejsvalg er et politisk drama, der optager eliten i Washington, men mødes med skuldertræk ude i landet. Sådan ser virkeligheden ud i USA tre uger inden midtvejsvalget, hvor det primære drama handler om, hvorvidt republikanerne vil fravriste demokraterne kontrollen over Senatet.

Ifølge en nylig måling fra opinionsinstituttet Gallup siger blot 33 procent af vælgerne, at de har givet valget ”nogen” overvejelse, mens en anden måling fra Pew Research Center viser, at blot 15 procent af amerikanerne følger midtvejsvalgkampen tæt. Ved seneste midtvejsvalg for fire år siden var de tilsvarende andele 46 procent og 25 procent.

Ifølge Gallup kan den manglende interesse i valget, hvor alle 465 mandater i Repræsentanternes Hus og 33 ud af Senatets 100 mandater er i spil, sammenkædes med en historisk frustration over den dybe splid i Kongressen og politikernes uvilje til at samarbejde. Amerikanerne er stærkt utilfredse med nationens tilstand, med præsident Barack Obama og mest af alt med Kongressen, men udsigten til en forandring af status quo er lav.

”Med en demokratisk præsident og Kongressen delt mellem partierne er der intet klart middel til at inspirere vælgerne til at forandre tingene i år, og dette kan holde amerikanernes motivation til at stemme og deres entusiasme for valghandlingen i skak,” vurderer meningsmålingsredaktør Jeffrey M. Jones fra Gallup.

Det republikanske parti ventes at beholde sit store flertal i Repræsentanternes Hus og har gode muligheder for og-så at få magten i Senatet for første gang i otte år. Den fuldstændige magtoverta-gelse i Kongressen vil gøre partiet i stand til at blokere for præsident Obamas politik i de to år, som han har tilbage i Det Hvide Hus. Især hans store sundhedsreform vil komme under angreb.

Blandt årsagerne til det forventede republikanske opsving er, at partiets strateger og donorer har lært af tidligere kongresvalgkampe og denne gang fokuseret på at rekruttere stærke kandidater, der ikke vil gøre partiet til grin med fadæser og pinlige udtalelser. Det var eksempelvis tilfældet i 2012, da den republikanske senatorkandidat Todd Akin tabte sin valgkamp takket være en kontroversiel udtalelse om forskellen på ”retmæssig” og ”uretmæssig” voldtægt, mens en anden kandidat, Richard Murdouck, betegnede graviditet efter voldtægt som ”Guds vilje”.

Republikanerne hjælpes også af den kendsgerning, at store dele af præsident Obamas vælgerkoalition - heriblandt de unge, ugifte kvinder og minoriteter - sjældent deltager i valg, der ikke inkluderer et præsidentvalg. Dertil kommer, at demokraternes strategi om at lægge vægt på emner såsom en forhøjelse af mindstelønnen, ligeløn og bedre studielåns-muligheder er blevet trængt i baggrunden af forudsete begivenheder såsom ebolaepidemiens spredning fra Vestafrika til USA og terrortruslen fra den militante gruppe Islamisk Stat, IS.

En gallupmåling i september viser, at kun 14 procent af amerikanerne i dag er tilfredse med Kongressens arbejde, og andre målinger bekræfter, at vælgerne i denne midtvejsvalgkamp har mindre tillid til det politiske system end nogensinde før. Ifølge en undersøgelse fra Wall Street Journal/NBC News præges vælgerne af politisk kynisme, pessimisme og økonomisk angst. To tredjedele af vælgerne mener, at landet er på ”forkert kurs”, mens blot en fjerdedel mener, at USA bevæger sig i den rigtige retning.

Derfor flokkes de frustrerede vælgere hverken om demokraternes eller republikanernes politiske visioner, men afgiver snarere deres stemmer i afmagt eller som en protest.

”Der er ikke andet mandat end, at 'vi kan ikke lide den anden fyr',” erkender den mangeårige republikanske senator Lindsey Graham, der selv ventes at opnå genvalg, i avisen Wall Street Journal.

Midtvejsvalgene finder sted tirsdag den 4. november. Ved det seneste midtvejsvalg i 2010 stemte 40,7 procent af de stemmeberettigede amerikanere.