I Tyskland strides borgerne i Potsdam om, hvorvidt byens gamle kirke, Garnisonkirken, skal genopbygges. Fortalerne for en genopbygning ønsker, at kirkens tårn igen skal præge byens silhuet. Modstanderne mener derimod, at kirken er alt for historisk belastet til nogensinde at burde genopbygges.
Tyskernes forhold til Garnisonkirken er vanskeligt, ikke mindst fordi kirken har en meget omstridt historie.
Garnisonkirken blev bygget i 1732, og en særlig problematisk dag i kirkens historie var den 21. marts 1933, da rigspræsident Paul von Hindenburg og rigskansler Adolf Hitler i forbindelse med indsættelsen af det nyvalgte parlament gav hinanden hånden i kirken. Dermed står kirken for mange tyskere i dag som et symbol for den alliance, som det gamle Preussen indgik med de nazistiske magthavere.
I slutningen af Anden Verdenskrig blev selve kirken ødelagt under et bombardement, men de ydre mure og tårnet blev stående.
Myndighederne i DDR sprængte efter ordre fra det kommunistiske parti SED tårnet og resterne af kirken i luften i 1968.
Lige siden grænsen mellem DDR og Vesttyskland blev åbnet i 1989, har en række tyskere arbejdet for kirkens genopbygning. I 2008 blev der dannet en stiftelse til samme formål. I stiftelsens kuratorium sidder flere medlemmer af Den Evangeliske Kirke i Tyskland, og det ledes af kirkens tidligere leder, Wolfgang Huber. Potsdams borgmester, Jann Jakobs, fra det socialdemokratiske SPD sidder ligeledes i kuratoriet.
”Der er mange gode grunde til at genopbygge kirken. Den var en af Nordtysklands smukkeste barokkirker, og den er tæt forbundet med tysk historie. Derudover egner bygningen sig fremragende til at blive et center for forsoning og fred,” siger Jann Jakobs til den tyske radiostation rbb-Inforadio.
Ifølge planen skal kirkens 88 meter høje tårn genopbygges først og være færdigt i Luther-jubilæumsåret 2017. Senere skal resten af kirken også genopbygges. I alt regner stiftelsen med, at genopbygningen vil koste 750 millioner kroner. Den tyske stat har lovet at give 90 millioner kroner til projektet, og resten håber stiftelsen at kunne få ind via indsamlinger og gaver fra privatpersoner.
Kritikerne mener, at pengene kunne bruges bedre andre steder og har for nogle år siden dannet en protestgruppe med navnet Potsdam uden Garnisonkirke.
Gruppen får støtte fra flere prominente personer. For eksempel har den kendte teolog og tidligere borgerrettighedsaktivist Friedrich Schorlemmer i et åbent brev skrevet, at Garnisonkirken altid vil blive sat i forbindelse med nazismen og Hitler:
”Den 'brune aske' kan ikke vaskes af kirken, og den vil aldrig blive et fredssymbol,” skriver Friedrich Schorlemmer i sit brev.
Gruppen samlede for nogle måneder siden underskrifter ind for at få en folkeafstemning om kirken. Ifølge delstaten Brandenburgs kommunallov er det ikke tilladt at lave folkeafstemninger om konkrete byggeplaner, men næsten 15.000 borgere satte deres navn under kravet om, at byrådet ”skulle bruge alle lovlige midler for at få stiftelsen bag byggeriet opløst”, hvilket i realiteten ville have betydet det samme som et byggestop.
Da underskriftindsamlingen var til behandling i byrådet, valgte borgmesteren og flertallet i rådet at gøre brug af et taktisk kneb: Hvis de havde afvist kravet, skulle der ifølge reglerne have fundet en folkeafstemning sted om stiftelsens fremtid. Så i stedet for at stemme nej, undlod de at stemme og valgte dermed officielt at acceptere, at kommunen skulle arbejde for at få stiftelsen opløst. Det kunne borgmesteren gøre med roligt sind: Han sidder ganske vist i stiftelsens kuratorium, men har som enkeltperson ingen mulighed for at tvinge kuratoriets andre medlemmer til at stemme for en opløsning. I realiteten var der altså tale om, at flertallet i byrådet indvilgede i at følge underskriftindsamlingens krav rent proforma. Med den taktiske manøvre har byrådets flertal altså forhindret en folkeafstemning, og stiftelsen kan uforstyrret arbejde videre med planerne om en genopbygning.
I avisen Süddeutsche Zeitung skriver journalist Jens Schneider som kommentar:
”Flertallet i byrådet har med en lurvet manøvre hindret en folkeafstemning. Byrådets opførsel er en fornærmelse imod de mange borgere, der har skrevet under på kravet om at stoppe byggeriet.”
Borgmesteren forsøger nu at slå forsonende toner an og har til flere medier udtalt, at han overvejer, om der måske alligevel skal finde en folkeafstemning sted.
En ting er i hvert fald sikker: Garnisonkirken vil fortsat beskæftige sindene i Potsdam længe endnu.