Forundringen er stor i den vestlige verden over Tyrkiets modvilje over for at hjælpe kurderne i den syriske by Kobani til at kunne forsvare sig mod den militante gruppe Islamisk Stat, IS, som i ugevis har angrebet byen.
Tyrkerne har holdt grænsen åben for flygtninge fra området og har på kort tid modtaget anslået 200.000 flygtninge fra byen. Antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet er dermed nået op på 1,6 millioner mennesker.
Men grænsen er lukket den anden vej for de tyrkiske kurdere, som ønsker at tage til Syrien for at hjælpe deres kurdiske familier på den anden side af grænsen. Heller ikke ammunition og våben kommer over grænsen til kurderne i Syrien. Den kurdiske milits er nemlig den syriske gren af Tyrkiets kurdiske arbejderparti PKK, som er på terrorlisten ikke bare i Tyrkiet, men også i USA, EU og dermed Danmark.
”Der er ingen tvivl om, at den tyrkiske regering ser IS som en trussel mod Tyrkiet. Men man anser også PKK som en terrororganisation,” siger Barcin Yinanc, redaktør og kommentator på den tyrkiske, engelsksprogede avis Hürriyet Daily News.
Presset på Tyrkiet er vokset fra Danmark og andre vestlige lande, som ønsker, at Tyrkiet åbner for at lade soldater og udstyr komme ind til den kurdiske milits i Kobani. For at forstå Tyrkiets modstand mod at støtte de syriske kurdere, skal man huske, at Tyrkiet og PKK har ligget i væbnet konflikt i 30 år, siger Barcin Yinanc.
Den tyrkiske regering er nu i gang med forhandlinger med kurderne i Tyrkiet om en fredsaftale, som skal sætte punktum for konflikten, der har kostet 40.000 mennesker livet, men forholdet til PKK er stadig dybt kontroversielt.
”Der er mange familier i Tyrkiet, som har mistet brødre, fædre og sønner i konflikten med PKK. Derfor er der hos den almene befolkning en dyb fjendtlighed over for PKK. At gå fuldt ind i koalitionen mod IS vi blive set som en indirekte støtte til PKK,” siger Barcin Yinanc.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har da også gjort det klart, at der ikke er forskel på IS og PKK set med tyrkiske øjne.
”Det er forkert at betragte dem på forskellige måder,” sagde Erdogan tidligere på måneden.
”Tyrkiet ser det her som to fjender på den anden side af grænsen og tillader derfor, at de kæmper imod og tilintetgør hinanden,” siger Fehim Tastekin, kommentator og international redaktør på den tyrkiske avis Radikal.
I Tyrkiet er der en vis forundring over Vestens kritik af Tyrkiet for ikke at gøre nok for kurderne i Syrien, siger Barcin Yinanc. Tyrkiet har fra begyndelsen af konflikten i Syrien stillet sig på oprørernes side og anser stadig den syriske præsident, Bashar al-Assad, og det syriske regime som hovedproblemet i konflikten. Set med den tyrkiske regerings øjne har verden forholdt sig passiv over for al-Assads forbrydelser.
”Flere end 200.000 mennesker er døde, og der er blevet brugt kemiske våben. Men af en eller anden grund var det først, da IS angreb Kobani, at verden begyndte at tale om tragedien. Det er, som om det er okay, når arabere dræbere arabere, men ikke når de dræber kurdere og andre,” siger Barcin Yinanc.
”Situationen er absolut meget kompliceret,” siger Fehim Tastekin fra Radikal.
For Tyrkiet er ikke bare bekymret over, at kurderne i Syrien skal blive stærkere, man er også bekymret over Islamisk Stats fremgang. I sommer tog Islamisk Stat 46 tyrkiske statsborgere som gidsler, som først i september blev frigivet. Rapporter anslår, at omkring 1000 tyrkiske statsborgere har sluttet sig til Islamisk Stat i Syrien, og generelt er der bekymring for, at IS-relaterede grupper allerede findes i Tyrkiet. Det er endnu en af årsagerne til, at Tyrkiet tøver i forhold til at involvere sig fuldt i den amerikansk ledede koalition mod IS, siger Barcin Yinanc.
”Det er let for et land som Danmark at bidrage, for det har ikke en 900 kilometer lang grænse med Syrien. IS kontrollerer grænseovergange flere steder og kunne beslutte at udføre angreb mod Tyrkiet,” siger redaktøren.
Hun vurderer, at Tyrkiet fremover vil engagere sig yderligere i den amerikansk ledede koalition mod IS, men samtidig forsøge at dække over sit engagement.
”Bag scenen er Tyrkiet nødt til at bidrage til anti-IS koalitionen, fordi IS er en langt større trussel end kurderne. Og fordi Tyrkiet til syvende og sidst er nødt til at fortsætte forhandlingerne med PKK,” siger Barcin Yinanc.