Islamisk Stat er resultatet af Mellemøstens krigskaos

Drømmen om et muslimsk kalifat har vokset sig stærk i magttomrummet efter krigene i Irak og Syrien. Den syriske præsident, Bashir al-Assad, har bidraget ved at se gennem fingre med Islamisk Stat

TOPSHOTS Smoke rises from the Syrian town of Kobane, also known as Ain al-Arab, as it is seen from the southeastern village of Mursitpinar, Sanliurfa province, on October 19, 2014. US President Barack Obama called his Turkish counterpart Recep Tayyip Erdogan and they pledged to step up the fight against the Islamic State group in Syria, the White House said Sunday. Kurdish fighters have been under IS assault for more than a month around Kobane, which has become a key prize as it is being fought under the gaze of the world's press massed just over the border in Turkey. AFP PHOTO / BULENT KILIC
TOPSHOTS Smoke rises from the Syrian town of Kobane, also known as Ain al-Arab, as it is seen from the southeastern village of Mursitpinar, Sanliurfa province, on October 19, 2014. US President Barack Obama called his Turkish counterpart Recep Tayyip Erdogan and they pledged to step up the fight against the Islamic State group in Syria, the White House said Sunday. Kurdish fighters have been under IS assault for more than a month around Kobane, which has become a key prize as it is being fought under the gaze of the world's press massed just over the border in Turkey. AFP PHOTO / BULENT KILIC.

Det kom som et chok for de fleste, da krigerne fra Islamisk Stat, IS, i begyndelsen af sommeren i et hæsblæsende tempo erobrede sig vej gennem store områder af det nordlige Irak.

Få måneder tidligere var det kun mennesker med indgående kendskab til Mellemøsten, der overhovedet var klar over, at gruppen eksisterede. I dag sidder islamisterne på magten i et landområde, der strækker sig fra det nordvestlige Syrien til et godt stykke ind i Irak og udgør et af Mellemøstens mest presserende problemer.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfra gruppen pludselig dukkede op, og hvordan det kunne lykkes den på rekordtid at sætte sig på et så vidstrakt område.

Selvom de sunni-muslimske krigere i IS ikke har været alment kendt i den vestlige verden, er gruppen dog langt fra en ny aktør i Mellemøsten. Gruppen har eksisteret i forskellige former i 15 år. Den har haft forskellige krige og lande i fokus over årene, men målet om at oprette et muslimsk kalifat har hele tiden været det centrale.

Det forklarer Jonathan Fine, seniorforsker ved Det Internationale Institut for Terrorbekæmpelse i Israel.

”IS er ikke præcis den samme gruppe i dag, som den var ved begyndelsen. Men ideologien har grundlæggende ikke ændret sig stort. Den er blot blevet mere tydelig, jo mere succes de har haft i deres militære kampe,” siger han.

Gruppen, der senere skulle erklære den islamiske stat i Irak og i Syrien, tog sin begyndelse i 1999, hvor den primært var optaget af at vælte det jordanske kongedømme. Da USA i 2003 gik ind i Irak, skiftede gruppen fokus og blev en central del af de mange grupper, der kæmpede mod den amerikanske militærmagt.

Krigen i Irak og USA's tilstedeværelse i landet er endt med at blive en af de vigtigste brikker for at forstå, hvordan IS er blevet til det, den er i dag. Det er i den periode, at IS for alvor etablerer sig.

I 2004 allierede gruppen sig med Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda. Alliancen viser ifølge Jonathan Fine, at IS ikke er et så banebrydende nyt fænomen, som det ofte bliver beskrevet.

”Langt hen ad vejen deler IS ideologi med alle de andre sunni-muslimske islamistgrupper, vi kender rundt om i verden, som for eksempel Boko Haram i Nigeria. IS fører blot ideologien ud i dens yderste konsekvens. Islamistiske grupper kan have forskellige lokale dagsordener, og nogle er mere voldelige end andre, men deres mål om en islamisk stat er grundlæggende det samme. Den store forskel ved IS er, at den faktisk er i stand til at realisere ideologien,” siger han.

I løbet af 2006 formåede IS at vinde store områder i Irak, men blev efterfølgende presset tilbage af amerikanerne. Gruppens ledere blev dræbt af amerikanske angreb i 2010. Derefter blev den nuværende leder af gruppen, Abu Bakr al-Baghdadi, valgt.

Al-Baghdadi opnåede hurtigt en nærmest mytisk status, og det var med ham i spidsen, at gruppen for alvor havde succes med at manifestere sig. Vendepunktet kom, da amerikanerne trak sig ud af Irak i 2011. Det efterlod et tomrum, som var særdeles gunstigt for islamisterne, forklarer Afzal Ashraf fra den britiske sikkerhedspolitiske tænketank RUSI.

”Gruppen formåede at høste opbakning i kølvandet på den meget stærke utilfredshed, der herskede blandt den sunni-muslimske del af Iraks befolkning, efter den shia-muslimske premierminister Nuri Maliki kom til magten,” siger han.

Da den sunni-muslimske leder Saddam Hussein stod i spidsen for Irak, var det shia-muslimerne i landet, der blev undertrykt. Efter han blev væltet, vendte billedet. Nu led landets sunni-muslimer både politisk og økonomisk under statssanktioneret chikane, og det skabte grobunden for IS' fremgang.

”De oplevede stor tilslutning og fik opbygget en magtbase med et stort antal krigere og våben,” siger Afzal Ashraf.

Det blev en vigtig faktor for, hvordan situationen senere skulle udvikle sig i Syrien. Her begyndte urolighederne at tage til i 2011 og blev snart til den borgerkrig, der nu har raset i tre et halvt år.

I midten af 2011 begyndte IS at sende krigere ind i Syrien for at udvide territoriet for den islamiske stat, gruppen arbejder for at etablere. I begyndelsen kæmpede IS sammen med al-Qaeda i Syrien under navnet Jabhat al-Nusra, og de fik hurtigt etableret en solid base i landet og fik erobret stadig flere våben. Krigerne fra IS var overlegne i forhold til andre grupper i Syrien, fordi de havde stor krigserfaring fra Irak, hvor de stadig havde deres magtbase. Derfor kunne de hele tiden få nye forsyninger ind i Syrien og samtidig sende sårede ud.

Efterhånden som islamisterne fik mere og mere fodfæste i Syrien, begyndte stridighederne mellem IS og al-Qaeda at vokse. IS' metoder med halshugninger, massehenrettelser og en lang række andre uhyrligheder var for brutale for selv en terrororganisation som al-Qaeda. I februar 2014 droppede al-Qaeda enhver forbindelse med IS.

Overtaget i Syrien udnyttede IS i juni i 2014 til igen at vende fokus mod Irak. I løbet af ganske kort tid erobrede IS store områder i den nordlige del af landet og indtog blandt andet Mosul, Iraks tredjestørste by.

”Gruppen slyngede hele sin succes fra Syrien ind i Irak igen. Ingen havde forventet, at de gjorde det, og den irakiske hær var på ingen måde klar til kamp. IS så sin mulighed og greb den,” siger Afzal Ashraf.

Herefter erklærede gruppen det enorme område, det efterhånden havde vundet magten over fra det nordvestlige Syrien næsten ned til Bagdad i Irak, for et islamisk kalifat med al-Baghdadi som kalif.

Ifølge Afzal Ashraf kan man grundlæggende se IS' succes som en direkte konsekvens af krigene i Irak og Syrien.

”Når diktatorer i Mellemøsten mister deres magt, har vi set, at det efterlader et magtvakuum i landet. Det er i disse tomrum, at ekstremistiske organisationer som IS stortrives. De kan kæmpe, vinde landområder og tvinge enorme summer af penge ud af befolkningen. Det har IS formået at udnytte effektivt i både Irak og Syrien,” siger han.

Der er blevet spekuleret meget i, om Syriens præsident Bashar al-Assad har spillet en aktiv rolle i, at IS er blevet så magtfulde, som de er, fordi IS også er i krig mod grupper, der kæmper imod det syriske regime. Rygterne går blandt andet på, at Assad skulle have ladet dem få frit spil i store områder af Syrien og desuden have indgået store oliehandler med dem.

Meget af det er ikke andet end rygter, vurderer Afzal Ashraf.

”Jeg kan ikke se, at der skulle være beviser for, at der er et samarbejde mellem Assad og IS. Men det er oplagt at tro, at Assad prioriterer sine kampe. Han er godt tilfreds med, at IS og Jabath al-Nusra bekæmper hinanden. I stedet bruger han sin energi på angribe de grupper, der er mere fokuseret på at vælte ham,” siger han.

Krigere fra Islamisk Stat fotograferet i marts i år af bevægelsens propagandaafdeling, angiveligt i nærheden af den syriske by Homs. -
Krigere fra Islamisk Stat fotograferet i marts i år af bevægelsens propagandaafdeling, angiveligt i nærheden af den syriske by Homs. - Foto: al-Furqan Media/HO/AFP/Scanpix