Rusland har brug for at føle kontrol over Østersøen

Rusland sender jævnligt ubåde ind i svensk farvand for at samle oplysninger. Østersøen er ideel til ubådsspionage

Her ses et skib fra det svenske forsvar, som undersøger svensk farvand.
Her ses et skib fra det svenske forsvar, som undersøger svensk farvand. Foto: Marko Saavala / TT .

Artiklen er blevet rettet: I artiklen fremgik det tidligere, at "Rusland jævnligt sender svenske ubåde ind i svensk farvand". Det er en fejl. Rusland sender ikke svenske, men egne ubåde ind. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.

De svenske myndigheder er ikke i tvivl om, at besætningen på den ubåd, de siden i fredags har jagtet i den svenske skærgård ud for Stockholm, taler russisk. Det tyder de aktuelle svenske efterretninger på, og det stemmer med den kolossale interesse, man ved, at Rusland har i Østersøen.

”Russerne ser meget traditionelt på verden, når det gælder sikkerhedspolitik. De er meget utrygge ved de baltiske landes medlemskab af Nato, og de vil gerne sikre sig, at de i tilfælde af en krig eller konflikt kan kontrollere Østersøen. Vi ved, at de rutinemæssigt sender ubåde ind i svensk farvand, selvom det stadig er på et lavere niveau end under Den Kolde Krig,” siger Thomas Ries, lektor i strategi og sikkerhed ved Försvarshögskolan i Stockholm.

En af de mere spektakulære udflugter for en sovjetisk ubåd var i 1981, da S363 gik på grund ud for Karlskrona og måtte bugseres fri.

Hvad ubådene præcist foretager sig, ved man ikke meget om. Det kan være, at de selv lægger forskelligt udstyr ud - det kan også være, at de tjekker, hvad Sverige eller eventuelt Nato har liggende på havbunden, siger Thomas Ries.

”En tredje mulighed er, at de simpelthen bruger det som en øvelse.”

Ruslands store behov for at vide alt om Østersøen - et behov, der er så stort, at man er villig til at risikere en højspændt konflikt med Sverige over noget, der åbenlyst er en fjendtlig handling og et groft brud på et andet lands suverænitet - hænger også sammen med landets økonomiske interesser.

”Østersøen er et handelsknudepunkt. Der transporteres enorme mængder olie og gas den vej, blandt andet til Tyskland gennem Nord Strøm gasledningen,” siger Thomas Ries.

En af hans kollegaer, militærstrategen Stefan Ring, kalder det ”indlysende”, at Rusland har ubådsaktivitet i Østersøen.

”Østersøen er Ruslands absolut vigtigste handelsvej. De her farvande er utrolig vigtige for Rusland,” siger han til Svenska Dagbladet.

Den danske marinehistoriker og forsker ved Forsvarsakademiet Søren Nørby peger på, at det er helt klassisk, at nationer forsøger at finde ud af, hvor godt udrustede og forberedte deres potentielle modstandere er.

Selvom Sverige er et erklæret neutralt land, hælder det mest til Nato, og derfor vil Rusland have en sikkerhedspolitisk interesse i at hente efterretninger, siger han.

”Mistroen mellem Sverige og Rusland går 400-500 år tilbage. Den ligger dybt i begge parter. Rusland ønsker at samle informationer og prøve det svenske beredskab af,” mener Søren Nørby.

Foreløbig har Sverige reageret ved at vise russerne, at man har et særdeles godt beredskab - og er parat til at bruge det. Det svenske forsvar har sat omkring 200 personer ind i eftersøgningen af ubåden, som sker med militærfartøjer og helikoptere.

”Sverige har sat det store system i gang for at vise russerne, at uanset om der er en russisk ubåd eller ej, så er det her, hvad Sverige smider på bordet, hvis man får nys om, at Rusland nærmer sig,” siger Søren Nørby.

At svenskerne denne gang har opfanget signaler fra det, man formoder er en russisk ubåd, er dog mere held end forstand. Ubåde er i forvejen umådeligt velegnede til spionage, fordi der endnu ikke er udviklet teknisk udstyr, der er avanceret nok til at opfange deres bevægelser, uanset hvor de befinder sig. Dertil kommer, at Østersøen er særligt velegnet til ubådsaktivitet. Det er et af verdens bedste farvande at gemme sig i.

”Det hænger sammen med vandets sammensætning med forskellige temperaturlag og saltkoncentrationer, som bryder lyden og gør det nemt for ubådene at forblive uopdagede,” siger Søren Nørby.