Republikanske politikere foretager i øjeblikket en omfattende retræte fra værdipolitiske spørgsmål, der tidligere var et sikkert våben i partiets kamp om midtervælgerne. Det er blevet tydeligt i valgkampen op til USA's midtvejsvalg, hvor alle pladser i Repræsentanternes Hus og en tredjedel af pladserne i Senatet er i spil.
Selv i konservative delstater viger republikanere uden om traditionelle socialt konservative mærkesager som modstanden mod abort, prævention og homoseksuelle ægteskaber. I stedet forsøger de at dreje debatten i retning af emner som økonomien og nationens sikkerhed.
Det republikanske tilbagetog i kulturkampen skyldes ifølge iagttagere et værdiskifte i USA, hvor der på blot få år er sket en massiv ændring i amerikanernes holdning til især homoseksuelle ægteskaber. Mens blot 32 procent af amerikanerne for ti år siden bakkede op om homoseksuelles lige ret til ægteskab, er den tilsvarende andel i dag 55 procent.
Samtidig er konservative forslag om at begrænse kvinders adgang til abort og til visse former for prævention blevet et prekært emne for republikanerne i en tid, hvor spørgsmålet om kvinders rettigheder er begyndt at fylde mere i den offentlige debat, og hvor især yngre ugifte kvinder er blevet en større del af vælgerbefolkningen.
Selv USA's højrekristne aktivister, der i tidligere valg aktivt brugte værdipolitik til at opildne socialt konservative vælgere til at stemme, forholder sig mestendels tavse i den igangværende valgkamp.
De højrekristne idealer er ikke længere nødvendigvis befolkningsflertallets idealer, siger eksempelvis Russell Moore, der står i spidsen for Sydstatsbaptisternes komission for etik og religionsfrihed.
”Amerikansk kultur har tydeligvis ændret sig en hel del,” erkender han i avisen New York Times.
Tendensen til en retræte fra kulturkrigsemner er tydelig i vigtige svingstater som Virginia, Colorado og North Carolina, hvor demokrater har brugt emner som adgangen til prævention til at beskylde deres republikanske modkandidater for at være tilbageskuende og kvindefjendske. I alle tre delstater har republikanere imødegået de demokratiske angreb med forslag om nemmere - og ikke vanskeligere - adgang til visse former prævention.
Det republikanske skifte finder sted selv i traditionelt ultrakonservative delstater som Arizona, Louisiana og Texas, hvor de republikanske guvernørkandidater overraskende har nedtonet deres modstand mod homoseksuelle ægteskaber og abort. Og ved det nylige såkaldte ”Values Voter Summit” (værdivælgermøde) i forbundshovedstaden Washington afskrev selv den ultrakonservative republikaner Michele Bachman, der i årevis har været en førende meningsdanner i højrekristne kredse, homoseksuelle ægteskaber som et ”ikke-emne” i valgkampen.
De nye vilkår for kulturkrigen mellem socialt konservative og mere progressivt sindede amerikanere betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at parterne permanent har lagt våbnene fra sig, fremfører den liberale kommentator Amanda Marcotte i onlinemagasinet Slate.
”Bare fordi, at republikanerne ikke ønsker at engagere sig i kulturkrig nu, betyder det ikke, at de ikke vil vende tilbage til at fremme det religiøse højres dagsorden mod homoseksuelle og kvinder, når først de er trygt forskanset i embedet,” konstaterer hun.