En spinkel mand med en hvid kalot på hovedet bakser med at slå en dej sammen uden for en lille nudelrestaurant. Han ruller dejen ud til en lang strimmel og svinger den frem og tilbage mellem sine hænder. Så ruller han den sammen igen, banker den i bordet og gentager processen, indtil den mirakuløst er blevet til lange nudler. De ryger ned i en stor gryde og ender til sidst i en skål med oksekødssuppe.
En mand sidder ved et bord og følger interesseret med. Hans navn er Ma Fuchen, og af hans identitetskort fremgår det, at han tilhører hui-folket, der er den største muslimske minoritet i Kina.
Han er 35 år og selv indehaver af en nudelrestaurant i en anden del af byen. Han kommer oprindeligt fra Qinghai-provinsen i det nordvestlige Kina, men flyttede til Chengdu for otte år siden for at tjene penge.
Han er gift og har tre sønner på 13, 15 og 18 år. Minoriteter må egentlig kun få to børn, men familien har ikke fået bøde for barn nummer tre, fortæller han.
Hvad betyder din tro for dig?
Den betyder først og fremmest, at jeg viser respekt for mine forfædre. Jeg er af tibetansk afstamning, men mine forfædre konverterede for flere hundrede år siden til islam, da de mødte nogle centralasiatiske handelsmænd, der var rejst til Kina via Silkevejen. Det, at jeg er muslim, betyder, at jeg viser respekt for dem og viderefører traditionerne ved at sørge for, at de også går videre til mine sønner.
Hvordan praktiserer du din tro?
Jeg står op hver dag klokken 5.30 og beder den første bøn klokken seks: Jeg beder fem gange om dagen og går i moskéen en gang om ugen til fredagsbønnen. Jeg ville gerne komme oftere, men den ligger så langt fra vores hjem, at det ikke kan lade sig gøre. Min hustru kommer ikke i moskéen, det gør kvinder ikke. Hun går med slør, men kun så håret er dækket. Jeg hverken drikker eller ryger. Det sidste er ikke noget, Koranen forbyder, men den foreskriver, at man ikke bør skade sin krop. I restauranten overholder vi også forskrifterne og serverer kun halalkød og intet svinekød. Ikke-muslimer er velkomne, men de må ikke medbringe forbudt mad eller drikkevarer.
Mine sønner lærer at læse Koranen i moskéen, og jeg hjælper dem også. Desuden lærer vi dem tibetansk derhjemme, den lokale dialekt, som vi taler i Qinghai.
Hvordan ser du på andre religioner?
Vi har ingen problemer i forhold til andre troende, det er kun godt, at folk har en tro. Her i Chengdu kommer alle i den samme moské. Der er to moskéer, men den ene er midlertidigt lukket, så lige nu har vi kun én. Jeg stammer fra en mindre by i Qinghai-provinsen, og når jeg har tjent penge nok, skal vi tilbage.
Dér er de fleste muslimer, og der er også flere moskéer. Mine sønner går i en almindelig, kinesisk skole, og i én af klasserne er min søn den eneste muslim. Der er ingen særlig kantine til muslimer, så de må tage hjem og spise. Der findes en skole for hui-muslimer i Chengdu, men vi bor i et andet distrikt.”
Hvad ønsker du dig for fremtiden?
Jeg sparer op til en tur til Mekka, og jeg vil have min ældste søn med, så det vil koste omkring 100.000 yuan, (cirka 90.000 kroner, red.). Vi har ingen problemer med at få pas, men de lokale religiøse myndigheder bestemmer, hvor mange der må komme af sted hvert år. Det er kun omkring 10 fra landsbyen og måske 400-500 stykker fra den større by, som vi hører under. Som muslim skal man til Mekka mindst én gang i livet, men det bliver først, når jeg har pengene, og når vi kan få lov til det.