Uvisheden om en eventuel frigivelse af de over 200 nigerianske skolepiger, som den islamistiske terrorgruppe Boko Haram bortførte i april, breder sig fortsat.
Et halvt år efter at pigerne blev gennet ud af deres senge midt om natten af bevæbnede terrorister på en kostskole i byen Chibok i det nordøstlige Nigeria og kørt bort, er meldingerne om den nigerianske regerings forhandlinger modstridende og uklare.
I fredags annoncerede Nigerias regering, at den havde indgået en aftale om våbenhvile med Boko Haram, og at pigerne ville blive løsladt ”mandag, og senest tirsdag”.
Men frigivelsen har endnu ikke fundet sted, og det får endnu en gang spekulationerne til at vokse i og uden for Nigeria. Nigerias regering og militær er tidligere kommet med meldinger, der viste sig ikke at stemme overens med virkeligheden. Blandt andet annoncerede de i april, at 107 af pigerne var blevet løsladt.
Det var de ikke.
Meldingen om den nært forestående frigivelse af pigerne kommer også på et tidspunkt, hvor Nigerias præsident Goodluck Jonathan ventes at annoncere, at han genopstiller til præsident-posten i 2015. Meldingen om frigivelsen kommer også næsten præcis et halvt år efter, at pigerne blev bortført. Et tidspunkt, hvor verdens medier igen vender blikket mod Nigeria.
Våbenhvilen er ikke blevet bekræftet af Boko Haram, og på pressemødet, hvor militærgeneral Alex Badeh annoncerede den, nægtede han at tage imod spørgsmål fra pressen og forlod mødet kort efter at have meddelt våbenhvilen. Ligeledes er der blevet sået alvorlig tvivl om Boko Haram-forhandleren Danlade Ahmadus identitet og autoritet til at forhandle på terrororganisationens vegne. Ingen har hørt om ham før, og det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes nogen medier at finde frem til ham.
Den tiltagende uvished skyldes i høj grad også, at Nigerias regering og militær ikke på noget tidspunkt efter pigernes bortførelse har formået at stable et samarbejde på benene med landets medier om deres - formodede - indsats for at finde pigerne og få dem frigivet, lyder kritikken.
Den nigerianske regering er så ”uendeligt korrupt og inkompetent”, at befolkningen har god grund til at tvivle på, om myndighederne gør nok, eller noget, for at finde pigerne, lyder det fra lektor ved det amerikanske Rice Universitet David Cook, der er specialist i islam, som religionen kommer til udtryk i Vestafrika.
Det kan lyde næsten utroligt i danske ører, men ifølge David Cook er det realistisk, at Nigerias regering ikke tager sagen alvorligt nok til at gøre noget videre ved den. Blandt andet henviser han til, at Goodluck Jonathan ikke har givet hæren det nødvendige militære udstyr til at bekæmpe Boko Haram, at der ikke er iværksat nogen national plan for bekæmpelsen af terrororganisationen, og at der ikke har fundet én eneste retsforfølgelse sted af de nigerianske politikere og religiøse ledere, der støtter Boko Haram.
”Der er et minimum af seriøsitet til stede her (...) Det står ret klart, at Nigerias regering ikke tager kidnapningen af pigerne alvorligt,” vurderer David Cook.
Regeringen er også blevet skarpt kritiseret både af nigerianerne og fra international side for at have været usædvanligt langsom i optrækket i eftersøgningen af pigerne. En kritik, David Cook deler.
”Forhistorien viser, at Nigeria ikke tager kidnapninger og seksuelt slaveri alvorligt,” siger han.
Den nigerianske regering og i særdeleshed militæret, der står for den aktive eftersøgning af de bortførte piger, skal i gang med at kommunikere markant mere med nigerianerne og det internationale samfund, hvis de skal gøre sig håb om at ændre ved opfattelsen af, at de ikke gør nok, mener Martin Ewi, der er seniorforsker ved det sydafrikanske Institut for Sikkerhedsstudier.
Informationstomrummet om pigerne har vokset sig for stort, mener han.
”De kidnappede pigers familier, den nigerianske befolkning og det internationale samfund vil alle gerne vide, om der bliver gjort fremskridt,” siger han.
Nemmere sagt end gjort ifølge Goodluck Jonathan, der allerede i juni offentliggjorde en forsvarstale for regeringens indsats i jagten på pigerne.
Stilheden, forsikrede præsidenten, skyldtes ikke ”manglende handling”.
”Min stilhed har været nødvendig for ikke at kompromittere vores eftersøgning (...) Vores regering, vores sikkerheds- og efterretningstjeneste har ikke sparet nogen ressourcer, er ikke stoppet og vil ikke stoppe, før pigerne kommer hjem, og de kriminelle er bragt for retten,” fastslog han i avisen The Nigerian Times.
Men det er en udlægning af virkeligheden, som Goodluck Jonathan og regeringen øjensynligt står næsten alene med. I et interview med den amerikanske tv-station CNN har den nigerianske nobelpristager Wole Soyinka udlagt pigernes langvarige forsvinden som en konsekvens af, at regeringen i årevis har valgt at lukke øjnene for Boko Harams drab og gidseltagninger. Regeringen ”er i benægtelse” ifølge den 81-årige forfatter.
”Her er tale om en af de virkelig barnagtige situationer, hvor du, hvis du lukker øjnene (...) tror, at problemet på en eller anden måde forsvinder,” mener han.
Problemet er ikke forsvundet endnu - pigerne er.
